onsdag den 20. januar 2010

Magni og tøserne.

Magni kan bare det der med piger. Forleden var vi i fakta og Magni cruisede rundt med en lille indkøbsvogn, det styrer han bare, og fyldte varer på efterhånden som jeg gav ham dem.
Til sidst kørte vi op til kassen og lækkersultne, gravide mor her skulle liiige udvælge sig et stykke chokolade fra slikhylderne.

Det kan godt tage lang tid for mig, jeg går jo ikke på kompromis med kvaliteten KUN med mængden, så Magni tog sig et hvil på en kasse cola´er der stod ved siden af.
To småpiger, børnehave/1 klasse alderen går forbi og knægten kigger op og udbryder kækt: "Hej piger", med høj og glad stemme...


I dag var vi netop ankommet til børnehaven hvor vi møder en pædagog på vej ud med to af børnene.
Det er tilfældigvis to af Magnis bedste legekammerater og han skynder sig da også hen til pigen, tilbyder sin hånd og går så med hende hen mod lågen.
(At Magni så ikke skulle med dem, men ned på stuen og tegne blev han ret ked af, men han afleverede glad en fin lamineret tegning da jeg hentede ham igen om eftermiddagen).

Ingen kommentarer: