Den pasning, den pasning

Magni var så privilligeret, at han gik hjemme med mig næsten hele det første år af sit liv.
Det var ikke fordi vi gik hjemme for os selv, alene og isoleret - næ, vi var da ude af huset, afsted til slyngemøder en mas, og andet sjov og ballade :).

Men så kom han i dagpleje hos en rigtig sød dagplejemor. Det gik fint og det viste sig, at vores dreng er et utrolig tilpasningsvenligt og socialt intelligent væsen.
Den opdagelse betød, at vi ikke studsede nærmere over det da han så skulle i gæste dagpleje, først hos en og så hos en anden, men da hans faste DP bliver langtidssygemeldt og han har været 6 uger hos sin gæste DP knækker tråden (mest for mig).

Halvvejs inde i vinterferien bliver jeg ringet op fra pladshenvisningen at de har ansat en ny DP, som skal have Magni og et andet barn fra hans gruppe og de skal starte på mandag! Det har hun og DP´en snakket om og det mener DE er BEDST for mit barn... (På det tidspunkt skulle hun være glad for at sidde i den anden ende af telefonlinien for lige så snart jeg havde rystet lamslåelsen af mig, ville jeg havde slået hende ihjæl)

Det betød så, at vi uden særlig forberedelse skulle omstille os til at skulle helt ud i udkanten af byen - i stedet for den bopælsnærhed vi havde poienteret ved valg af institutionsplads, med den begrundelse at vi ikke har bil - samtidig med, at jeg skulle kapere både skolestart OG en ny DP.

Det gik selvfølgelig ikke. Den ny DP er såmænd et godt og rart menneske, men der er for mange uligheder på den måde hun mener børn skal håndteres og min måde. Det er mit barn så jeg bestemmer og kan jeg ikke det, har jeg ikke lyst til at overlade ansvaret for mit barn der. Det eneste andet barn der er, er en "baby" som slet ikke har noget at tilbyde i forhold til Magni, så han går "alene".
Derudover øddelagde det fuldstændig min studiestart. Jeg var koncentreret om Magni, så jeg kom skævt igang - og er nu meget tæt på at stoppe helt.

Heldigvis har vi en fantastisk rådgiver hos kommunen, så der er blevet lagt en plan og trukket i nogle tråde.
På mandag starter Magni i vuggestue. Det bliver stort og vi glæder os meget, ikke mindst Magni der virkelig har savnet jævnaldrende at lege med :).

Stædighed og potte

Tja... lidt sjovt er det når man ved at, efter intagelse af morgenhavregrøden og et vist tidsinterval, der skal noget ud igen og derfor sætter knægten på potten, så insistere han på at komme op på det store toilet.

Og der sidder han så og troner mens mors arme langsomt syre til, men ved hvert tiltage til at sætte ham over på potten igen, bliver man vrisset af så man nærmest bliver helt bange.
Endelig kan jeg høre han er færdig osv.

Hvem sagde pottetræning var for børn?

Se mit lille svin:

Først må der lige mærkes på temperaturen, om den overhovedet kan spises...

Er den god kommer det til udtryk.

...skeen styres behændigt...

Det kræver faktisk en del koncentration at koordinere...

Det skal lige vurderes og beregnes hvordan indtagelsen skal vinkles...

...såå kommer flyvemaskinen...

"Uhm"

Ja Magni, du er en lille gris :P

Hvad skete der egentligt lige der???

Som var det en uundgåelig naturlov er der nogen der har forvandlet mit barn.
Fra den ene dag til den anden er søde, charmerende og fredelige Magni blevet en rigtig lille bisse der går og siger NARJ! højt og ofte, mens han skyder underkæben frem og ser vild ud i øjnene (og med det viltre rødgyldne hår ned i panden) - helt ufatteligt. Hvor blev min søde baby af?
Det er ikke så meget det at han siger nej, men det at han er så bevidst og virkelig øver sig på det sproglige udtryk...

Der er intet ondt bag hans fremfuren for han kan aflevere 5 NARJ´er i træk, se helt ophidset ud og så kaste sig ud i den mest perlende latter :)

Men nu vil jeg se at få postet indlæget inden Magni kommer og siger NARJ, fordi jeg sidder her ved computeren i stedet for at løbe rundt og lege med ham.

Magnis slyngefar

Carsten har også fået en bæredims, en manduca, som jeg ellers også er ret glad for.

Den fungere åbenbart så godt for ham, som en far-dims jo skal, at han uden tøven selv har brugt den til at bringe og hente Magni til/fra dagpleje :D

Mor er glad!

Se hvad jeg har fået :)

Tak Mette

Med awarden følger ordene:"Denne bloggen investerer i og tror på NÆRHET- nærhet i rom, tid og forholderne er usedvanlig sjarmerende og søte, og formålet er å finne og å være venner. De er ikke opptatt av utmerkelser og selvhevdelse. Vårt håp er at når båndene på disse utmerkelser er kuttet, vil enda flere vennskap ha forplantet seg. Vær vennlig å gi litt ekstra oppmerksomhet til disse!"

Jeg ønsker mig et topbetjent touch komfur!

Min deeejlige søn elsker at være med og hjælpe til i de daglige gøremål.
Han dækker bord, rydder af, hjælper med vasketøjet, støvsuger og fejer, ganske vist er han langt bedre til at rode end til at rydde op, men hvad pokker, knægten er kun 17mdr.
Desværre har han også en ide om, at han vil være med til at lave mad. Eller, han synes i hvertfald det er sjovt at gå og tænde for kogepladerne, sikkert fordi han kan nå dem og der kommer lys i tallene, men det er bare ikke særlig praktisk.

Efter vores opvaskemaskine røg kan der nemlig godt stå en gryde eller pande på komfuret og sådan nogle har ikke godt af at der render en lille pilfinger rundt og leger wannabee-gourmet-chefkok.
Heldigvis har vi været i køkkenet hver gang han er på spil, men det er nu alligevel trættende, når man skal slukke for 4 kogeplader, hive knægten væk og så lige huske at tænde for dem man rent faktisk havde i brug selv...

Han kan også lide at justere ovnens temperatur - især når der er noget i. Resultaterne efter hans indblanding har dog ofte været: blandet.