Magni i sneen

Magnis første slæde, i fuld fart hen over sneen...

Overgreb mod børn... og så alligevel ikke

En lille forkølelse ville ikke gå væk. Først gav lægen os bricanyl-mixtur og da det ikke hjalp skulle Magni have ventoline, gennem en maske.
Sygeplejersken skulle instruere os i at bruge denne "baby-haeler" og det foregik på en nærmest overgrebsagtig måde, hvor man nærmest satte sig og holdt barnet i en skruestik.
Den metode var jeg ikke meget for at skulle anvende på Magni, så første gang han skulle have medicinen satte jeg ham i en ringslynge.
Det var dog ikke specielt vellykket, hvilket jeg kunne have sagt mig selv, for Magni har brug for megen plads og har f.eks. aldrig brudt sig om at sove i en barnevogn.
2. gang han skulle have medicin lagde jeg ham bare på sengen, satte mig på hug over ham, men uden at holde ham fast som vi ellers havde fået vist. Det blev overhovedt heller ikke nødvendigt at ty til vold, for Magni lå roligt og fik sine 10 indhaleringer som om det var hverdagskost.
Så faldt vi i søvn og selvom natten blev lidt afbrudt pga. febervarme - min, ikke Magnis - så var det den roligste nat i et par uger.
Næste morgen skulle han have sin 3. dosis. Lidt spændt hentede jeg masken og inhalatoren, og Magni lå bare som om han nærmest glædede sig.
Han lå helt stille, ja han holdt faktisk selv på masken og bagefter lå han lidt og legede med masken og spaceren. Han havde helt styr på hvor den skulle sidde og anbragte selv masken korrekt over ansigtet...
Det fandt jeg meget imponerende. Han har i hvertfald gjort min frygt for reaktionen til skamme og jeg er bare så glad for den gode virkning medicinen har på ham.
Nu er det bare mig der skal blive rask...

Mere om far og kommunikation

Jeg skal aflevere en bog på biblioteket - overskredet ups, og der ligger en pakke og venter på posthuset. Det er lørdag formiddag, far sover stadig og Magni er også stadig lidt groggy. Magni og jeg har været oppe lidt, jeg har strikket og knægten laver ballade som sædvanelig, men nu er klokken blevet derhenne af hvor de forskellige steder har åben.
Magni skal ikke med, men allerede da jeg går ud i gangen har han regnet mine planer ud og begynder at græde.
Tager jakke på og tager knægten med ind til sin far...

Hjemme igen har Magni ventet meget utålmodigt. Carsten er stået op, men ser vældig forpjusket ud. Knægten har været vældig utilfreds med at jeg er gået og har forsøgt hvad han kunne for, at få sin far til at stå op og gå med ud at lede efter mig.
Han har tage sin flyverdragt hele 4 gange og stukket den op i hovedet på Carsten og da det ikke har ringet nogle klokker hos det sovende asen, ja så hentede han en ringslynge (Man har vel opfostret et godt slyngebarn).

Carsten er så stået op og har leget med ungen, men han blev først rigtig tilfreds da mor var hjemme igen. Var der nogen der sagde morsyg? Hehe.

Mit blebarn er ikke så meget blebarn mere.

Det er formiddag og far er næsten lige stået op. Mor og Magni har været det lææænge, men nu går Magni ud til far på badeværelset. Jeg sidder og læser/skriver på Slyngebarn.dk, men kan da tydeligt høre hvad der sker på det lille hus, og bagefter kommer Carsten meget begejstret ind og beretter:

Magni kommer ud, fumler lidt med potten. Tager skålen og putter den i toilettet.

Far: Nej Magni, potten skal herhen (Tager skålen op og sætter den tilbage på stolen)

Magni: Tager potten og putter den i toilettet mens han kigger intenst op på Carsten imens.

Far: Nej! (tager potten op og sætter den tilbage)

Magni: Tager fat om pottestolen, rokker den
frem og tilbage mens han insisterende siger Tsssssss

Endelig fatter farmand budskabet, løfter knægten op, tager bleen af, sætter knægten på potten hvor efter Magni så tisser løs .

Det var så 2. gang Magni selv siger til når han skal på potten (1. gang var i går, men det var til mig, der selvfølgelig er noget hurtigere i opfattelsen )

Magnis bedste fødselsdagsgave

Min kære søster har begavet Magni, i en sådan grad at især hans far tænker på hende hver dag.

Magni fik nemlig en flot og lækker xylofon, jeps! - i træ.

Den er flot, piv falsk, men stærke Magni kan slå hårdt på den :D. Han er ganske betaget af de muligheder han har med trommestikkerne og laver lystigt en infernalsk larm, så snart han får muligheden...

Bare lige fordi...

sidder og rydder lidt op i billedemapperne, noget med at der egentligt skulle laves en bog til dagplejen, men så faldt jeg lige over et tidligere babybillede.

Det er sjovt at se hvor meget Magni egentligt har udviklet sig siden den gang. Da billedet blev taget kunne han ikke kravle og knapt nok stå med støtte (var vel 4½ mdr). Nu render han rundt, øver sig i at løbe og klatre...

... men dengang var han lille og nuttet...

Hvad sker der lige der ???

Min lille dreng har i en lang periode været ganske småtspisende. Faktisk har hans ernæring primært bestået af brystmælk, ganske enkelt fordi han ikke gad spise andet.
Hverken hans far eller jeg mener, at "man bare skal sulte dem til de æder" og derfor er det forløbet på Magnis måde, men i går aftes ÅD han bare løs!
Vi fik såmænd bare helt almindelig ris og koteletter med sovs, og drak vand til, men der var ikke noget af at Magni bare skulle spise lidt med af min portion... Næ nix. Han fik en god klat ris blandet med sovs over i sin skål (tilbyder ham altid en rimelig portion) med over en halv kotelet i mundrette bider og han skovlede bare ind. Faktisk var han sulten igen efter aftensmaden, at han spiste ½glas babymad fra glas. Han fik selvfølgelig også en gang babs - mest fordi det plejer at gøre ham træt - men i går aftes var der bare fuld energi på.
Han dejsede så omkuld ved ca. 21-tiden og sov lige til næste morgen :)