søndag den 9. maj 2010

Nå, så var det heller ikke værre

Da Magni lige var blevet storebror og var på besøg på barselsgangen sammen med farmor og farfar, blev der delt gaver ud og Magni fik et Thomas Tog der kunne køre af sig selv.
Glæden var stor, men kort, da Thomas gik i stå et par dage efter. Farfar beholdt Thomas på "værkstedet" og det var knægten stærkt utilfreds med.
Det var over weekenden, så adskildelsen kom til at vare nogle dage og imens gik Magni rundt og mukkede med jævne mellemrum, at "farfar må ikke låne/lave Thomas" og så temmelig sur ud.

Toget var defekt og blev byttet til et nyt, men det bemærkede Magni ikke, han var bare glad for at have Thomas hjemme igen.

Et par uger senere blev knægten gidnappet til "Thomas Tog dag" på Odense jernbanemuseum af mormor, bedstefar og moster Lærke, hvor han blev begavet med lokomotivet Persy.

Persy er lige som Thomas, et selvkørende tog der kræver batterier og disse er ikke medfølgende i pakken. De to ting fandt Magni lynhurtigt ud af og resovlut erklærede han, at farfar skulle lave Persy!

lørdag den 8. maj 2010

Biler og ballade

I dag stod vi op til overskyet tørt, gråt vejr og det var markedsdag i Slangerup by.
Da vi bor lige over for rådhuset og det torv der er byens samlingspunkt, var det derfor umuligt at overhøre, at der allerede var godt gang i gaden. Og kiggede man ud af vinduerne var der kulørte banner, boder, musik og masser af mennesker.

Magni ville også se, så jeg satte en skammel frem og så kravlede han ellers op i vindueskarmen som en anden edderkop...


Efter lidt møffen rundt fik vi alle taget os sammen til at komme ud af døren. Vi gik rundt og kiggede på boder - Magni faldt i staver over et bord der bugnede af legetøjs biler i alle afskygninger (han fik en bus) - hørte lidt god jazz og gik ind på caféen til en kop cacao for at få varmen igen.
Fra bordet ved vinduet så Magni over hustagene, at brandbilernes stigevogn var i aktion (at der faktsik var en slangevogn i rigtig aktion længere nede ad gaden var der vist ikke mange andre end farmor og farfar der fandt ud af) og den ville han også gerne op i.
Så efter sidste mundfuld satte vi kursen mod brandbilerne. I kurven stod der en brandmand og der var plads til både ham og hele familien, så vi steg til vejrs, højt højt over byens tage... Magni mente dog at han ville tage den et sidste lille stykke og bad om at komme op på sin fars skuldre! (det blev ikke efterkommet).

Atter med fast grund under fødderne og det hastigt sammenpakkede svømmetøj i hånden blev kursen sat mod svømmehallen.
For en gangs skyld var jeg også med, første gang overhovedet for Rollingen - der sov fra det hele.
I bassinet blev jeg pludselig opmærksom på ikke blot min egen kække unge, men også hans bedsste legeveninde fra vuggestuen. Da de to også fik øje på hinanden var der straks genkendelse og fis og ballade over feltet, så da alle mand havde badet færdig og var tørret og i tøjet, inviterede vi dem med på en ny kop kakao.

Hvad der er godt at vide er, at når Magni og Andreina er to unger med utrolig megen krudt i rumperne, så er det GODT! når det så kun er os der befinder sig på caféen! De to krudtugler flinterede rundt og ellers stod de egentligt nogen lunde pænt: i den rydtede vindueskarm, og så på biler.

Midt i alt dette lå Hrolf i viklen hos mig og sov.

fredag den 7. maj 2010

Hvem har taget min lille bitte baby?

Jeg forstår godt folk siger det går alt for stærkt...
Hrolf er ved at vokse ud af den str. 50 han så rigeligt kunne være i for godt 3 uger siden. Han har fået "frømave", dobbelthage og deller *fnis*

- og til trods for at han lige nu er forkølet og tilstoppet i næsen, spiser han rigtig fint og har på en uge øget sin vægt med 350g! (så nu vejer han 3450 - 3500g)

Billeder til "Storebror får gave"






Hans begejstring er vist ikke til at overse ;)

torsdag den 6. maj 2010

Storebror får daao.

Mormor kommer med en pakke som Magni skal pakke op...

...det gør han, da han kommer hjem senere. (billeder kommer senere)
Glædestrålende pakker han ud og konstatere, at den lille "dee idte Maanis". Han svarer ivrigt på Carstens spørgsmål om hvis det er: Lillebrors!
(og mormor - du skulle nok havde valgt den i nummeret mindre ;)) Carsten spørger ham så hvis den store er og han svarer lige så hurtigt: Fars!

Elefant?

Carsten har puttet Magni, der som sædvanligt efterspørger nogle lokomotiver og sin Hudson Hornet racerbil at sove med (bløde bamser er opreklameret - især når man kan få et hårdt tog eller en bog med kanter at ligge på *G*).

I sin seng har Magni allerede puttet Thomas og Persy, med Doc (racerbilen) mangler. Carsten leder og leder stuen rundt, men kan ikke finde den. Racerbiled er heller ikke ret stor - faktisk er den på størrelse med en vogn til det originale gamle briotog af træ.

Til sidst opgiver manden og spørger mig om jeg har set den eller ved hvor den er, men det er knægten der råber fra soveværelset: Dår dinnerne (den står på skinnerne) og ganske rigtigt, der står Doc lige for fødderne af ham.
Det havde Magni helt styr på. Første gang vi rigtigt oplever hvordan knægtens forståelse og hukommelse arbejder sammen :)

tirsdag den 4. maj 2010

Et pindsvin i sengen...

Det troede jeg der var her til morgen, men det var bare Hrolf der var blevet snottet.
Det lille væsen lå og peb og hvæsede mens han øffede løs med sine små godmorgen-jeg-er-frisk-og-sulten lyde og keglede rundt med sine bitte små arme.
For en gangs skyld var han først vågen 5 minutter i 6, så vi kunne passende skubbe til Carsten, så han kunne komme op og få storebror i tøjet i god tid.

Jeg blev i sengen med mit lille pindsvin, der både nøs en ordentlig snotklat ud og brækkede sig i en ståle der var næsten lige så lang som det håndklæde der lå under ham ;)
Heldigvis er knægtens humør upåvirket og han er ikke mere stoppet end at han sagtens kan spise løs. Jeg skal bare passe på han ikke bliver for fyldt, nu hosten trikker han reflux.

Magni snorker ikke, men det gør manden og til gengæld snakker han i søvne. Så nu har jeg hele 3 mænd der larmer - og hvis det lykkes at sove fra det hele kan man være sikker på, at kirkeklokkerne nok skal få en op når de begynder at bimlebamle kl. 8!