Vi kigger på hus! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores nuværende 1. sals lejlighed på 72kvm. er ved at være for lille til os og Magni, især med lillebror på vej.
Derfor var vi igår i Hillerød for at kigge på en spændende villa... og det var da også, øhh, spændende.
Den var stor, men ikke FOR stor, havde et fint antal værelser og en rigtig fin have med plads til både børn, høns og kæmpemarsvin - og en super fin køkkenhaveafdeling.
Ydermere var huset opvarmet med pillefyr - lige noget for min mand = miljøaktivisten.
Desværre viste det sig at mægleren kaldte det et "håndværkstilbud", noget som kun stod skrevet på den vinduesseddel der hang i deres fysiske butik (som vi passerede da vi efterfølgende gik ned i byen for at få varmen) og vi kigger jo vie nettet.
Der skulle simpelthen laves for meget og isoleringen var noget møg. Så Magni og lillebror må vente lidt med at ride på marsvin.
Vi gik ned i byen, en rigtig strøg/møg tur, det var jo søndag og stort set alt havde selvfølgelig lukket.
Heldigvis ikke vores fortrukkne café, hvor vi gik ind for at få varmen over en god kop varm kakao med flødeskum.
Carsten har ikke den store erfaring med varm kakao, så ud over at han i første omgang bestilte en fadøl så lokkede han også den stakkels unge til at tage en slurk via sugerøret (jeg kunne have slået ham - manden altså).
Magni brændte selvfølgelig munden og det gjorde dobbelt ondt på moderen, dels at se sit elskede barn i smerte og samtidig føle et stik af skuffelse over at den dejlige kakao der skulle være en fornøjelse var blevet gjort til noget slemt :(
Det var hverken værre eller bedre end jeg resovlut greb mandens iskolde øl og lod knægten køle sin mund med 2 -3 (mindre) slurke. Det hjalp og så blev han ellers fodret med flødeskummet til jeg kunne røre rundt og køle kakaoen til et drikkefornuftigt varmeniveau.
Skoldningsskaden var dog ikke større end at da manden bestilte en kop kaffe, så greb Magni chancen til også at bestille en ny omgang kakao. Han vendte sig bestemt mod tjeneren og sagde tydeligt: Maani gerne mere daoo, med et lille hovede nik og et meget forsigtigt smil.
Det blev dog hans far der lige måtte henlede tjenerens opmærksomhed på denne bestilling, men Magni var ligeglad, han fik jo sin 2. omgang.
Alt dette drikkeri og så havde vi taget rigeligt med bleer med, men kun det samme par bukser. Det betød at vi måtte give det samme tissevåde tøj oven på en ny lækker ble - godt vi nåede en dør-til-dør bus hjem (307).
Hjemme - efter en god lille lur - fandt knægten sin "Hello Kitty" kuffert, en lille metalkuffert købt i netto, udelukkende pga. kuffertens coolness faktor, det skide skumslik den indeholdt røg direkte i skraldespanden.
Magni er vild med den og er på nuværende tidspunkt i gang med at pege på bogstaverne og nævne dem ved navn. Han skal nok blive til noget den dreng.
I mangel af nyt hus er vi begyndt at flytte rundt i vores egen lejlighed. Det er blevet til, at Magnis seng er blevet rykket væk fra vores, noget som vi ikke tænkte nærmere over, men som faktisk har gjort ret stort indtryk på knægten.
Nu sover han i sin EGEN seng (når han altså ikke vil puttes i moars).
