SÅ er den gal! hver en familie har en, men at vores skulle få en i en alder af blot to - og dermed bringe antallet af fjernsynstyraner op på to - havde vi nu ikke lige regnet med.
Men men men. I går sad jeg ved fjernsynet og zappede lidt rundt efter noget interessant. Jeg var ikke 100% koncentreret, men det var Magni og han brød da også ud i en serie "nej, nej mor" der blev mere og mere grådkvalte, efter som jeg fortsat zappede rundt.
"Mere fånibodt" var hans krav, så farfar: Her har du familiens fodboldtosse nr. 2 ;)
mandag den 2. november 2009
søndag den 25. oktober 2009
Deddeszar lådter!
Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden - og fra søvnfordrukne-ikke vågne børn bliver det endnu bedre.
Vi lå i vores skønneste skønhedssøvn mens det endnu var alt for tidligt til at stå op. Det lille skarn i tremmesengen kunne dog godt mærke morgenen røre på sig og var lige påbegyndt sin rejse tilbage fra drømmeland, hvilket medførte en smugle moslen og rumsteren, lige nok til at jeg vågnede.
Mens jeg ligger og lytter til min sovende familie lyder det pludselig klart og snøvlende fra Magnis seng: deddeszar lådter...
Ok! råt for usødet, bedstefar lugter.
Det er åbenbart ikke småting man udsætter sit afkom for, når man efterkommer ungens ønske om at komme hjem til bedsteforældrerne ;)
Vi lå i vores skønneste skønhedssøvn mens det endnu var alt for tidligt til at stå op. Det lille skarn i tremmesengen kunne dog godt mærke morgenen røre på sig og var lige påbegyndt sin rejse tilbage fra drømmeland, hvilket medførte en smugle moslen og rumsteren, lige nok til at jeg vågnede.
Mens jeg ligger og lytter til min sovende familie lyder det pludselig klart og snøvlende fra Magnis seng: deddeszar lådter...
Ok! råt for usødet, bedstefar lugter.
Det er åbenbart ikke småting man udsætter sit afkom for, når man efterkommer ungens ønske om at komme hjem til bedsteforældrerne ;)
mandag den 19. oktober 2009
Magni om evolution...
Knægten er jo gået hen og er blevet 2 år. Derfor mente hans far og jeg, at det var på tide at vi stoppede med at kalde ham "Baby".
Det går da også fint det meste af tiden, men ind imellem smutter det og så må man jo rette sig selv.
Indtilvidere udløser det dog følgende samtale
Mor: Nej, Magni er ikke nogen baby mere
Magni: Jo, Maani osse debe
Mor: Magni er ingen baby mere
Magni: Maani dadedøøje (papegøje)
Så ungen mener altså, at kan man ikke være en baby må man være 1 stk. fjerkræ.
Det går da også fint det meste af tiden, men ind imellem smutter det og så må man jo rette sig selv.
Indtilvidere udløser det dog følgende samtale
Mor: Nej, Magni er ikke nogen baby mere
Magni: Jo, Maani osse debe
Mor: Magni er ingen baby mere
Magni: Maani dadedøøje (papegøje)
Så ungen mener altså, at kan man ikke være en baby må man være 1 stk. fjerkræ.
søndag den 18. oktober 2009
Det ku´ fame være gået grueligt galt!
Intet er så skidt at det ikke er godt for noget.
Det ordsprog har i dag fået en helt ny betydning.
Som forhistorie kan nævnes, at Magni blev afleveret hos bedsteforældrerne fredag eftermiddag. Han valgte så at lægge sig til at sove ved 16-tiden og lige til kl. 8 næste morgen. Den lange lur resulterede i en masse slim der skulle hostes op, så voldsomt at han brækkede sig godt og grundigt ud over alt hvad han var i nærheden af - især overfrakken.
Farmor beholdt vasketøjet da hun alligevel skulle fylde en maskine (det er rigtigt at små børn giver megen vask, men jeg havde nu ikke troet det skulle være på grund af overbrækning osv.)
Derfor havde vi ikke det sædvanlige efterårs-udetøj før end vi kom ned og hentede det igen.
Søndag (i dag) ville vi ud at gå en tur, bagtanken var at køre Magni så træt at han ville sove og give os voksne ro og fred til at planlægge samhainfesten om ca. 14 dage, og det gik da også strygende.
Lidt over halvvejs begyndte han på sit: "SZAARVARRRR OPP!" - og 5 meter længere henne: "ned, ned", men altså, han var ved at være godt mør.
I det dejlige søndagsvejr får knægten selv lov at bestemme lidt af ruterne igennem Slangerups mange labyrinter og en af dem fald så på de stier der uværligt fører hen til en legeplads.
Da var det bare, at Carsten fik øje på nogle ænder og så var Magni fyr og flamme for at komme tættere på dem.
Det var også fint nok. Det er så dejligt at se knægten stå næsten helt ude ved kanten og pege snakkende på de fjerklædte kræ, og i dag var heller ingen undtagelse.
Først da Magni løber videre og beslutter sig for at ændre retning går det galt. Han vil så tæt på kanten som han plejer, men snubler og har for meget fart på til at det er nok kun at gå på knæ. Han tager fra med hænderne, men ud i det fri ingenting. I løbet af 2 sekundter står han på hovedet i det iskolde andevand, slår en baglæns koldbøtte og ligger nu på ryggen og ser ud som om han endnu ikke har opfattet andet end ubehaget ved at få koldt vand i næsen.
Det tager knap 4 sekundter for Carsten at træde ud efter ham og hive ham i land med et solidt tag i flyverdragten.
Heldigvis! har han en ordentlig, lidt stor flyverdragt på. Den sikrede ham en god opdrift, sammen med hans tryghed ved vand fra svømning, så det kun var temperaturen og mors forskrækkede udbrud der fik ham til at bryde i gråd.
Havde han haft sin sædvanlige efterårsuniform på = Kun støvler, stor slet-ikke-vandtæt-jakke på og hue, var han blevet gennemblødt på 3 sekundter.
Vi haster hjem, mest fordi Carsten har fået våde fødder.
Hjemme på badeværelset viser det sig faktisk, at Magni "kun" er blevet våd hvor bukserne sad uden på støvlerne, øverst på ryggen og på brystet ved halsåbningen. Det er minimalt ud over ansigtet, som hurtigt er gnubbet tørt og varmt med et håndklæde.
Knægten er for træt og ked af at skulle have tøjet af, så et bad bliver prioriteret efter søvn. Nu ligger far og søn og får varmen i dynerne efter dagens løjer.
Det ordsprog har i dag fået en helt ny betydning.
Som forhistorie kan nævnes, at Magni blev afleveret hos bedsteforældrerne fredag eftermiddag. Han valgte så at lægge sig til at sove ved 16-tiden og lige til kl. 8 næste morgen. Den lange lur resulterede i en masse slim der skulle hostes op, så voldsomt at han brækkede sig godt og grundigt ud over alt hvad han var i nærheden af - især overfrakken.
Farmor beholdt vasketøjet da hun alligevel skulle fylde en maskine (det er rigtigt at små børn giver megen vask, men jeg havde nu ikke troet det skulle være på grund af overbrækning osv.)
Derfor havde vi ikke det sædvanlige efterårs-udetøj før end vi kom ned og hentede det igen.
Søndag (i dag) ville vi ud at gå en tur, bagtanken var at køre Magni så træt at han ville sove og give os voksne ro og fred til at planlægge samhainfesten om ca. 14 dage, og det gik da også strygende.
Lidt over halvvejs begyndte han på sit: "SZAARVARRRR OPP!" - og 5 meter længere henne: "ned, ned", men altså, han var ved at være godt mør.
I det dejlige søndagsvejr får knægten selv lov at bestemme lidt af ruterne igennem Slangerups mange labyrinter og en af dem fald så på de stier der uværligt fører hen til en legeplads.
Da var det bare, at Carsten fik øje på nogle ænder og så var Magni fyr og flamme for at komme tættere på dem.
Det var også fint nok. Det er så dejligt at se knægten stå næsten helt ude ved kanten og pege snakkende på de fjerklædte kræ, og i dag var heller ingen undtagelse.
Først da Magni løber videre og beslutter sig for at ændre retning går det galt. Han vil så tæt på kanten som han plejer, men snubler og har for meget fart på til at det er nok kun at gå på knæ. Han tager fra med hænderne, men ud i det fri ingenting. I løbet af 2 sekundter står han på hovedet i det iskolde andevand, slår en baglæns koldbøtte og ligger nu på ryggen og ser ud som om han endnu ikke har opfattet andet end ubehaget ved at få koldt vand i næsen.
Det tager knap 4 sekundter for Carsten at træde ud efter ham og hive ham i land med et solidt tag i flyverdragten.
Heldigvis! har han en ordentlig, lidt stor flyverdragt på. Den sikrede ham en god opdrift, sammen med hans tryghed ved vand fra svømning, så det kun var temperaturen og mors forskrækkede udbrud der fik ham til at bryde i gråd.
Havde han haft sin sædvanlige efterårsuniform på = Kun støvler, stor slet-ikke-vandtæt-jakke på og hue, var han blevet gennemblødt på 3 sekundter.
Vi haster hjem, mest fordi Carsten har fået våde fødder.
Hjemme på badeværelset viser det sig faktisk, at Magni "kun" er blevet våd hvor bukserne sad uden på støvlerne, øverst på ryggen og på brystet ved halsåbningen. Det er minimalt ud over ansigtet, som hurtigt er gnubbet tørt og varmt med et håndklæde.
Knægten er for træt og ked af at skulle have tøjet af, så et bad bliver prioriteret efter søvn. Nu ligger far og søn og får varmen i dynerne efter dagens løjer.
mandag den 12. oktober 2009
Han er sgu så huslig
Netop hjemvendt fra morganmads-spisetur i brugsens bager går jeg igang med at drille manden, der gerne vil gøre det klart at han har travlt og skal nå i bad osv, mens knægten tusser lidt rundt - stadig iført overtøj med tilbehør.
Da jeg halvvejs har tabt kampen om at varme mine kolde hænder på Carstens mave, bliver jeg sendt ind i stuen. Så hører jeg en lyd fra køkkenet: det er Magni der har åbnet opvaskemaskinen og nu står og vifter med en varm tallerken, fordi han er igang med at tømme den.
Stolt og glad om mit moderhjerte bliver jeg grebet af omsorg for det lille væsen og slutter mig skyndsomt til ham. Befrier ham hurtigt for overtøjet og hjælper ham så med at sætte tingene på plads. Han er jo stadig under 1 meter høj, men er det standarthøjden for husnisser?
Da jeg halvvejs har tabt kampen om at varme mine kolde hænder på Carstens mave, bliver jeg sendt ind i stuen. Så hører jeg en lyd fra køkkenet: det er Magni der har åbnet opvaskemaskinen og nu står og vifter med en varm tallerken, fordi han er igang med at tømme den.
Stolt og glad om mit moderhjerte bliver jeg grebet af omsorg for det lille væsen og slutter mig skyndsomt til ham. Befrier ham hurtigt for overtøjet og hjælper ham så med at sætte tingene på plads. Han er jo stadig under 1 meter høj, men er det standarthøjden for husnisser?
fredag den 9. oktober 2009
Den magiske puslepude
Der sker noget mærkeligt hver gang vi har Magni ude på badeværelset for at skifte ble: han forsvinder!
Ikke sådan for alvor, men fra det sekundt hans hovede rører puslepudens underlag, slår han hænderne for øjnene og proklamere: Maani vÆdt!
Så sker der en af to ting. Endten fjerner han selv hænderne og kigger på en mens han skraldegriner - eller jeg efterprøver om han virkelig ER væk, ved at kilde ham på maven og så hyyyler han af grin (og har lidt svært ved at være væk) og kigger halvt bebrejdene på mig mens han hikser: Moaaaar, idte dille nauloo...
Så pjatter vi lidt mere, sætter toiletstolen frem og gør en ny ble klar. Når han selv har hjulpet med at tage tøj på rejser han sog op og kaster sig om halsen på mig, så kan vi godt gå tilbage til stuen og lege.
Ikke sådan for alvor, men fra det sekundt hans hovede rører puslepudens underlag, slår han hænderne for øjnene og proklamere: Maani vÆdt!
Så sker der en af to ting. Endten fjerner han selv hænderne og kigger på en mens han skraldegriner - eller jeg efterprøver om han virkelig ER væk, ved at kilde ham på maven og så hyyyler han af grin (og har lidt svært ved at være væk) og kigger halvt bebrejdene på mig mens han hikser: Moaaaar, idte dille nauloo...
Så pjatter vi lidt mere, sætter toiletstolen frem og gør en ny ble klar. Når han selv har hjulpet med at tage tøj på rejser han sog op og kaster sig om halsen på mig, så kan vi godt gå tilbage til stuen og lege.
onsdag den 30. september 2009
At købe sutsko
Efteråret er stærk over os, det er fodkoldt og både manden og jeg har allerede fundet indeskoene frem.
Men hvad gør Magni, han har nemlig ikke nogen? Han tager da sin mor i hånden og går ned til skobutikken.
Vi træder indenfor i det dunkle lokale hvor stativer med sko og ekstrasåler står så tæt, at man må kandte sig rundt og luften er tung af læder og skosværte.
Frem hopper en hyggelig ældre dame som straks stiller sig til tjeneste. Magni er rendt i forvejen om til der hvor børneskoene holder til og er begyndt at stille de små stole frem - alle 5.
Der sidder han og troner mens damen og jeg kommer hen, og jeg får sagt at vi gerne vil se på et par indesko.
De første par der bliver taget frem, er nogle populistisk fremstillet skod-sko, i overvejende syntetiske materialer og latterligt dårlig pasform. Eneste pluser, at de er lette for Magni selv at få af og på (og så synes han umiddelbart at spiderman-dimsen er fiiin), men han dingler rundt på de skålformede såler, så jeg skynder mig at tage dem af ham inden han vrikker om.
De næste par er lige så latterlige - fuldsyntetisk, så barnet kan koge supper på sokkerne og rigtigt stifte bekendtskab med fodsvamp og vabler.
Så bryder jeg ind i galskaben og siger, at jeg er på udkig efter noget ordentligt og Magni er ligeglad med fancy broderier og plastikmærkater.
Hurtigt forsvinder hun ud bagved og vender lige så hurtigt tilbage med et par sko, der på lang afstand emmer af kvalitet.
Det er et par marinblå sko, helt i skind med ruskinds sål og foer i bomuldsflonel. De ser lidt fodformet ud - hvilket de også er - og Magni går perfekt i dem.
Han gider dog ikke sidde stille længere, men sværmer rundt oppe ved kasseapperatet. Han kigger længselsfuldt op, kommer tilbage og tager damen i hånden mens han beder om en dissepiin...
Det kan damen naturligvis ikke stå for, så mens jeg pakker skoene sammen, betaler osv, så finder hun bolchedåsen og byder Magni en slikkepind. Hun er i øvrigt ret imponeret over at han kan huske hvad hun har, for han har ikke været i butikken i flere måneder og i øvrigt kun 2 gange før.
Nå, men vi er nu bevæbnet med et par lækre sutsko som naboen, der lige stak hovedet ind, nævnte at jeg da selv måtte have haft sådan et par. Hvor er billedealbummet mor?
Men hvad gør Magni, han har nemlig ikke nogen? Han tager da sin mor i hånden og går ned til skobutikken.
Vi træder indenfor i det dunkle lokale hvor stativer med sko og ekstrasåler står så tæt, at man må kandte sig rundt og luften er tung af læder og skosværte.
Frem hopper en hyggelig ældre dame som straks stiller sig til tjeneste. Magni er rendt i forvejen om til der hvor børneskoene holder til og er begyndt at stille de små stole frem - alle 5.
Der sidder han og troner mens damen og jeg kommer hen, og jeg får sagt at vi gerne vil se på et par indesko.
De første par der bliver taget frem, er nogle populistisk fremstillet skod-sko, i overvejende syntetiske materialer og latterligt dårlig pasform. Eneste pluser, at de er lette for Magni selv at få af og på (og så synes han umiddelbart at spiderman-dimsen er fiiin), men han dingler rundt på de skålformede såler, så jeg skynder mig at tage dem af ham inden han vrikker om.
De næste par er lige så latterlige - fuldsyntetisk, så barnet kan koge supper på sokkerne og rigtigt stifte bekendtskab med fodsvamp og vabler.
Så bryder jeg ind i galskaben og siger, at jeg er på udkig efter noget ordentligt og Magni er ligeglad med fancy broderier og plastikmærkater.
Hurtigt forsvinder hun ud bagved og vender lige så hurtigt tilbage med et par sko, der på lang afstand emmer af kvalitet.
Det er et par marinblå sko, helt i skind med ruskinds sål og foer i bomuldsflonel. De ser lidt fodformet ud - hvilket de også er - og Magni går perfekt i dem.
Han gider dog ikke sidde stille længere, men sværmer rundt oppe ved kasseapperatet. Han kigger længselsfuldt op, kommer tilbage og tager damen i hånden mens han beder om en dissepiin...
Det kan damen naturligvis ikke stå for, så mens jeg pakker skoene sammen, betaler osv, så finder hun bolchedåsen og byder Magni en slikkepind. Hun er i øvrigt ret imponeret over at han kan huske hvad hun har, for han har ikke været i butikken i flere måneder og i øvrigt kun 2 gange før.
Nå, men vi er nu bevæbnet med et par lækre sutsko som naboen, der lige stak hovedet ind, nævnte at jeg da selv måtte have haft sådan et par. Hvor er billedealbummet mor?
Abonner på:
Opslag (Atom)
