fredag den 16. januar 2009

Så fik vi også prøvet det - øv

Magni var lettere pjevset her til aften. Først sad han bare og stak til maden, men det slog jeg lidt hen som at han bare ikke gad (Han er som regel lidt kræsen 1. gang der indtroduceres noget nyt) og babs spiste han med stor iver, som han plejer...

Senere, da han umotiveret begyndte at smågræde, tænkte jeg at der kunne være flere tænder på vej - og holdt egentligt også fast i den overbevidsning da han var faldet i søvn og lå inde i sengen og sov.
Han vågnede og græd, som han gør når han brokker sig, men jeg gik alligevel ind til ham. Da han nærmest kravlede rundt oppe på dynen tog jeg ham op, og hvorfor jeg gik ud mod badeværelset ved jeg ikke, men det var den rigtige vej!
For halvvejs lød der et bvvurp, splat, splat og Magnis første kasten op var i den grad en realitet.
På grund af en seriøs udluftning af lejligheden - som stadig var små kold - havde jeg min jakke på og lige i det øjeblik var jeg dybt taknemmelig for stoffets vandafvisende egenskaber (sådan liiige bag bekymringen for min søns ildebefindende).

Vi satte os ude ved toilettet, i tilfælde af at der skulle komme mere og jeg fik besigtiget uheldets omfang: det var voldsomt.
Stykker af bananer, pastaskruer, slim og andet lå i en pøl på gulvet og en kæmpe plamage, hele vejen ud over skulderen og hele vejen ned af min jakke...
Mens vi sad ved toilettet græd han og var dybt ulykkelig, men heldigvis kom Carsten hjem i det samme, og det er altid lettere at være to om at håndtere sådan en situation.

Der var orange tråde i opkastet. Dem mener jeg stammer fra, at DP´en fortalte at de havde været til fødselsdag (opfordring til affodring med totalt underlødig IKKE børne-egnet "mad") og fået pommesfrittes og fiskepinde med remoulade og ketchup. Det mangler bare at hun fortæller de har drukket sodavand, så flipper jeg skråt!
Magni er ikke vandt til at få den slags (jo, fritter, men uden noget), så klart han bliver syg :(

Carsten tog sig lidt af Magni og jeg tørrede hurtigt op. Nu ligger knægten og sover på sofaen. Han har drukket lidt kamillete og ved vist godt hvordan det skal håndteres.

GODT det er weekend i morgen.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hey smukke Kritter.
Du har modtaget en Blog Award 2009, også kaldet en Butterfly Award.

Mange gange tillykke med den. Du kan her se hvem det er der har givet dig den.

http://prinsessepink.urbanblog.dk/2009/01/25/award-show-2009/

Kram Prinsesse Pink