Magnis kan da selv, når forældrerne er for gumpetunge.

Magni har en bog. Det er en bog med illustrationer fra landbruget (set med de idylliske barne-/Morten Korch øjne) og en masse frugt og grønt.
Drengen har endnu ikke lært at sige "Banan", men han ved så udemærket godt hvad det er og han har da også sin egen særegen lyd for det ;). (sådan med lidt blødere Ddø- dtø, end det Ddø-dtø, der betyder tørstig).

Han har en bestemt lyd for "Banan" og den bliver flittigt brugt når han samtidig kigger på billedet af bananerne - eller når han bare har lyst til en.

Jeg sad med mit strikketøj og gad måske ikke lige hoppe og springe fordi knægten nu ville have noget igen, så Magni måtte tage sagen i egen hånd, hvilket han så gjorde.
Hans stol, en rigtig træ-stol i børneformat - kan trækkes rundt over alt, blev slæbt hen til kommoden hvorpå frugtskålen står.
Magni klartrer op glad og fro, dykker armen ned i det virvare af en frugtkasse den er og fremdrager kassens eneste banan - voila :D

(Nu mangler han bare selv at kunne skrælle dem)