torsdag den 27. oktober 2011

En paraply måske?

Carsten er så heldig at have tjansen med at gå til svømning med rollingen, hver tirsdag. Da Magni var i den alder var det stadig mig der gik med i omklædningen, men nu hvor der selvsagt skal være en hjemme med førnævnte barn, må Carsten altså selv klare ærterne.
Han fortæller så, når de kommer hjem igen, om hvordan Hrolf har luret rutinen og sidder og nynner forventningsfuldt i sin autostol, glad og fornøjet smådanser (stadigt nynnende) hele vejen fra bilen og ind i omklædningsrummet.
Ungen bryder sig ikke rigtigt om at få vand i ansigtet som når de dykker, men heller ikke når han sidder under bruseren. Så kommer de små arme op over hovedet for at skærme og protestere, men når vandet stopper med at løbe er det også galt. Så sidder han og peger mens han udstøder små forurettede lyde og venter på at Carsten skal tænde for vandet igen.

fredag den 21. oktober 2011

En aften i casa del Cederholm...

Vi har næsten afsluttet aftensmåltidet, 2. del af en overdådig okseculotte (de er utroligt billige på tilbud - og så er de ekstra møre ;-P), med Carstens fordrukne whiskysovs og pomesfrites af flere kartofler end vi kunne drømme om at indtage hvis de blot havde været kogt. Magni har allernådigst accepteret ketchup til sine mens Hrolf nærmest har tømt den skål med creme fraise/gede-friskost og charlotteløg dip jeg havde lavet til dem.
Fordi det er fredag får de en lille is, et bæger fra hjemisbilen jeg købte i et anfald af momentær sindsyge, det er et 250ml bæger indeholdende 100ml is i a-kraft mønster, vanille og chokolade (100ml er altså ca. 3 spsk). Under isen er der et låg og i dette kæmpe hulrum ligger der en lille plastikdims der står BAKUGAN på (tror man er nød til at være inde i det univers, det eller en kapitalistisk japaners hjerne, for at forstå hvad den lille dims egentligt skal bruges til). Dimsen kan bruges til absolut ingenting og er så lille, at Hrolf og Magni må bytte for at redde den ene dims fra at blive en del af rollingens maveindhold og Carsten er da heller ikke begejstret.
Faktisk synes han det er spild af plastik. Dertil peger jeg diskret hen mod især Hrolf, der lige som sin bror er ganske fornøjet optaget af at udforske skatten...
Den køber manden nu ikke og han påpeger tørt at, "de unger ville være begejstret over en grankogle".

lørdag den 17. september 2011

Isterninger

Bageren har hævet prisen på de elendige magarinebagte luftpuder, med spor af vekaodrops til horrible 6kr, så vi er definitivt stoppet med at købe dem. Også selvom de egentligt har været fast ritual ved lørdagsmorgenbordet længe.
Magni har kommenteret dette, men slået sig til tåls med, at sådan er det bare og vi kan altid bage nogle selv.

Hørt ved morgenmaden: "Magni, vil du med mig ned i byen og købe marcipan og gær, så vi kan bage chokoladeboller og mazarintærte?"

"Hvad? nææ, vi skal hellere lave isterninger :-)"

Okay så, men hvad er så liiige sammenligningen her? Her til aften har Magni for første gang fået lov at være længe oppe og se en eventyrfilm sammen med os. Da filmen er slut spørger Carsten Magni om de skal lave isterninger. Knægten er selvfølgelig fyr og flamme...
(selvfølgelig skal det gå ud over mig) I køkkenet stikker de hovederne sammen og mens jeg "intetanende" går i soveværelset og samler post-it´s sammen, et lev fra lillebrors raseren, kommer ældstebarnet ind - storgrinende i øvrigt - og putter en isterning ind ad min bukselining. Jeg går lidt ned i knæ så han kan putte en ned ad nakken på mig og hviner pligtskyldigt, mens jeg famler de iskolde klumper ud og løber ind i stuen for at "aflevere" dem hos Carsten.
Hans hyl er ægte nok og da Magni render ind i stuen mens han udstøder små hyl (med slet skjult glæde over legen) prikker jeg til Carsten og siger, at vi hellere må fange ham ind for Magni render bare rundt, med isterninger i bukserne til de er smeltet.

Lillebrors anatomi

Ungerne har spist en banan hver og det kræver efterfølgende en afvaskning. Magni er først på badeværelset og sidder på toilettet da jeg entrere med Hrolf.
Rollingen stilles op på skamlen og håndvasken begynder. Imens kommentere Magni, at "Lillebror har bananfødder"

A hvad? spørger jeg, bananfødder. Ja, siger knægten. Han har to forskellige strømper på... og de passer helt perfekt!.

Alternativ måde at bede om flere maltvafler på

"De der runde nogen som du gav os, de er ved at smage dårligt"
"Nå?, kan du ikke lide dem?"
"Jo, men de andre er ved at være dårlige"

"Okay, det du mener er, de er ved at blive for gamle så vi må helere spise dem INDEN de bliver dårlige og smager grimt?"
"Ja :-D"

Er det fødevarebevidsthed eller hvad? ;-)

torsdag den 1. september 2011

5 fede fra drengene.

Vækker Magni en morgen, stryger ham over håret imens han sætter sig op og siger: Kan du mærke mit hår er helt forfærdeligt moar? :-)
(Han havde så også det mest fantastiske morgenhår)

Hrolf er godt igang med at pille opvasken helt fra hinanden i maskinen. Carsten siger rolig, men bestemt "Nej". Knægten sætter det sureste trutmundsansigt op, HIVER sutten ud af munden og kyler den i gulvet!

Jeg ankommer til institutionen for at hente ungerne og bliver mødt af Hrolfs stuepædagog (som også har haft Magni), som simpelthen lige MÅ ud med hvor utrolig forskellige hun har opdaget ungerne er. Hun giver mig (langt om længe *himle*) helt ret i mine observationer om lige at give Magni lidt spillerum og lov til at sige fra over for sin lillebror, "for han er godt nok en strid banan, ham den lille Hrolf".

Adspurgt om han har lyst til at holde fri fra børnehaven svare Magni: "Ja, for jeg har aldrig set sådan en "fin" arbejdsplads før".
Han holder sig da heller ikke tilbage da vi når dettil og vader bare lige ind og tager dem alle med storm. De snakker om ham endnu, min lækre lille charmetrold.

Magni synes det er lidt irriterende med ham lillebror, som altid kommer og gerne vil lege med lige netop dét legetøj som han har gang i. Efterhånden er det lykkedes at forklare ham, at vi ikke bare kan blive ved med at købe nyt legetøj til ham og Hrolf så ikke må lege med noget. Så bliver han nød til at lege med alt sit "gamle" legetøj og Carsten og jeg bruger pengene på legetøj til Hrolf. Så nu har Hrolf fået rigtig mange af Magnis aflagte biler, men den ny blå kranvogn, dét er lillebrors, også selvom den er købt fra næsten ny.

torsdag den 11. august 2011

Den bette rolling...

Pludre kan og gør han. i stor stil og oftest blandet med grin og glade hvin :-). Han "snakker" rigtig meget, måske enda mere end Magni gjorde i sin tid (men Hrolf har jo også flere atsnakke med). Det giver skam mening meget af det, selvom det langt fra ligner noget der er til at forstå!

I et stykke tid har han gentaget nogle lyde på bestemte tidspunkter, i går aftes gjorde jeg manden opmærksom på det og der er ingen tvivl: Hrollingen siger "Tak" når man giver ham noget/rækker ham det han har udtrykt ønske om at få.