Den bette rolling...

Pludre kan og gør han. i stor stil og oftest blandet med grin og glade hvin :-). Han "snakker" rigtig meget, måske enda mere end Magni gjorde i sin tid (men Hrolf har jo også flere atsnakke med). Det giver skam mening meget af det, selvom det langt fra ligner noget der er til at forstå!

I et stykke tid har han gentaget nogle lyde på bestemte tidspunkter, i går aftes gjorde jeg manden opmærksom på det og der er ingen tvivl: Hrollingen siger "Tak" når man giver ham noget/rækker ham det han har udtrykt ønske om at få.

Åh ååååååh, dårlige nerver coming up.

Hrollingen har lært at klatre! vi har 2 yderst lækre trappestiger/taburetter fra IKEA og de er lette at klatre op på. Derfor har Hrolf selvfølgelig fundet ud af, at det er sjovt at klatre op for så kan man nå en masse ny ting og det er sjovt.

Magni havde fyldt håndvasken med vand og sejlede rundt med sin lille røde båd. Da han fik lyst til at gå ind i stuen og lege med biler, efterlod han hele herligheden ubevogtet og det var lillebror ikke sen til at udnytte.
Således opdagede vi hans ny talent ved at der lød pjasken og begejstrede hvin fra badeværelset. Ganske rigtigt, der stod hans herlighed i bar røv, gennemblødt og ét stort grin.
Magni er også glad for at kigge på busser og havde trukket skamlen hen til vinduet der vender ud mod vejen for at kigge. Han havde så åbnet vinduet og var senere gået, det var så ikke så godt. Heldigvis var det dagen før Hrolf fandt ud af han kunne klatre.

Disse ny egenskaber stiller jo krav til forældrene. Både til de sikkerhedsmæssige hensyn og overblik, men også til beskæftigelsesniveauet. Nu vil knægten sgu ikke længere stå på gulvet og følge med bare han bliver fodret, nej nu vil han op i højden og "slås" med sin storebror om pladsen på skamlen. Godt vi har to.

(billede kommer når manden har tømt kameraet, det vil ikke samarbejde med mig)

Forygende feriedage

Egentlig startede vi allerede lidt før ungerne reelt havde ferie, for det havde far, med en kanotur på Bagsværd sø/å/what-ever...
Carsten og jeg er faktisk et rigtig godt ro-team, vi kan da manøvrere sådan en bette kano. Magni nød at være båddreng og sidde med hænderne i vandet. Hrolf var en rigtig god reservepagaj og ellers skulle vi bare se at vælge en køligere dag næste gang, så staklen ikke bliver totalt kogt i det flamingehelvede sådan en redningsvest er.

De sidste 4 dage har vi været på hedensk sommerlejer, i Djursland. Der ligger en rålækker spejderhytte som passede perfekt til formålet.
Vores lille bybil fragtede os der op og det var lige alt at vi kunne stuve os selv og ungerne ind mellem al bagagen (eller var det omvendt?). Til næste år behøver vi i hvertfald ikke taget Hrolfs dyne med, han sover jo alligevewl sammen med mig og han sparker altid dynen af... men til næste år er han jo også et helt år større... Nå. Det har været p*sse fedt at være afsted, mindre kan ikke beskrive det! Ungerne har hygget til den helt store guldmedalje. Der var også en god håndfuld andre børn (de var unger 10 stk. ialt) hvor Hrolf var den yngste (faktisk ikke, fredag/lørdag var der en skøn lille babypige på 5 uger) og den ældste var 16.
Magni befandt sig godt sammen med en pige på 9 og en anden dreng på 4½, men da han mødte Matthias (12) var det bare broderkærlighed ved første blik. Når Matthias bevægede sig i "storegruppen" fulgte Magni med, selvom de andre store måske helst havde været fri for de små og Magni nød det.
Om aftenen spiste Magni en STOR portion aftensmad, for det gjorde Matthias jo og Magni var glad og stolt da han opdagede, at han jo også sov i overkøjen - lige som Matthias. Matthias lærte ham så også SELV at kravle der op og dét er noget af et kunststykke, da der ikke er nogen egentlig stige på de senge. Ned igen kunne han sørme også kravle! Det skar lidt i hjertet at skille de to da vi skulle hver til sit søndag og Magni havde gerne gjort plads i bilen for at Matthias kunne have været med hjem til os. (Vi satser på et glædeligt gensyn til næste år. De er fra landet-bag-den-dyre-bro)
Hrolf rendte også rundt og gjorde mangen en kvinde, både dem med og uden børn i forvejen, skrugge, men han er nu også en lille lækkermås når han vralter rundt i bedste fuldmandsstil og blænder op for colgate-smilet (med de 6 tænder han nu har, men det er nok en del af charmen). Han manglede ikke børn på sin egen alder for han kunne fint finde på selv. èn havde haft et dejlig svalt fodbad i en lille balje og da den blev forladt UDEN at vandet blev hældt ud, ja så var Hrolf der som en haj der lugter blod. Da han var fuldt påklædt og foorholdsvis nyskiftet nøjedes jeg med at smøge hans bukser op så han kunne soppe lidt mens jeg holdt ham i hænderne, men det tog ham et splitsekundt at udnytte da jeg måtte koncentrere mig om Magni, til at kravle op i opvaskefadet og sætte sig ned (ikke et øje tørt for lattertårer).
Så fik han alligevel sit badebassin OG en masse nåååår´er.

Sengetid var der ikke noget der hed. Ungerne rendte rundt og legede, havde det fantastisk og gjorde stort set hvad de havde lyst til. Første dag præsterede Magni at gøre både sine løbesko og sine sandaler våde, så resten af lejren rendte han rundt i bare fødder (rigtig hedningeunge). Samme unge præsterede at imponere på flere punkter. Bl.a havde en af de andre deltagere medbragt en kettleball, til lidt fitness i det fri og den skulle Magni da lige se hvad var, så han løftede da lige de 10kg uden anstrengelse!
Når de så blev lagt i seng hen ad kl. 23 sov Hrolf pænt og Magni ville gerne have været længere oppe. Så sov de også til kl. 9 næste morgen. Vi havde babyalarmen med og det var rart. Så kunne vi også bevæge os helt om til bålpladsen og stadig være rolige selvom børnene sov alene på sovesalen.

Carsten og jeg blev i det hele taget bedre til at slappe af og lade børnene lege (ikke så meget Hrolf, for der var en trappe og flere høje dørtrin OG så er han stadig kun en stor baby) for det var en hytte lang ude in the middle of nowhere, ingen biler, ingen sø og ingen farlige uhyre (så vidt jeg ved). Det er tydeligst på Magni, hvor meget de her 4 dage har rykket, men Hrolf har bestemt også taget sin del af oplevelserne. Det var så dejligt på turen hjem, vi nåede hele vejen fra Jyllands næsetip til over halvvejs gennem Fyn, hvor de bare sov så sødeligt at man skulle tro det var løgn. Midt på den fynske motorvej måtte vi dog hugge bremserne i, da en temmelig stor trafikulykke havde lukket al færdsel, i hvertfald i det andet spor. Vi havde ingen udrygning hørt, så det var nok bilerne der var kommet værst tilskade. Vejret var også ret slemt at køre i. Det regnede i Jylland, nogle gange så slemt at vi dårligt kunne se ud af ruden og det var utrygt at køre i.
Heldigvis var det værste der skete os, at Hrolfs autostol var så varm at sidde i, at selvom der kun var godt ½times kørsel tilbage inden vi ville være hjemme, så kørte vi fra motorvejen og lavede en katastrofebremsning mindt på cykelstien. Den stakkels unge SKREG i pine og nød. Stakklen var gennem svedt og stolen temmelig våd. Så skulle Magni tisse og så holdt vi lige der et kvarters tid. Heldigvis kom der ingen cykler eller noget. Vejret var trods alt på vores side der.
SÅ kørte vi resten af turen uden yderligere svinkeærner. Carsten er normalt rimelig hys med hvad GPS´en siger, men pludselig tog han bare en frakørsel, på eget initiativ. Jeg nev ham lige i armen for at vække ham, men han var skam vågen og tilbage i vandte omgivelser, på en vej han havde kørt så mange gange før...

Endelig var vi hjemme igen, huset stod endnu og ingen af potteplanterne var udvandret i protest (de havde nu også fået en god skylle inden vi tog afsted).
Magnis døgnrytme var selvfølgelig stadig på meget-meget-sen-sengetid, men efter et lille fodbad og en gang nussen fødder (med babyolie und alles) var han også klar til at gå til køjs.
Magni har lært en masse og virkelig udfoldet sig især fysisk. Hrolf har bestemt også fået sin andel af de givende oplevelser, han har omend fået endnu mere appetit på omverdenen og sidder på min ryg i sin mei-tai, med armene ud til siden, vind i håret og et KÆMPE grin om munden.

Skøre unge

Far: Du er, bort set fra din mor, det mest utålmodige menneske jeg kender.

Magni: Hva´, skarpe tænder?

Mor: Ha ha, skal vi tage op til ørelægen sammen Magni?

Magni: Ja, det skal vi. Der er ikke så langt.

Her kommer Magni med kost og spand...

Lillebror spiser selv! Det har han gjort i et stykke tid, men selvom han er i besiddelse af en imponerende fingerfærdighed er det ikke ensbetydende med, at han betjener kniv og gaffel med samme udførelse som husstandens øvrige beboere.
Således foregik aftenens intagelse af kyllingelår og spaghetti på følgende måde:
Magni holder kniven i den ene hånd og snor spaghetti op på gaflen med den anden. Carsten skovler bare læs efter læs ind, han kunne have brugt en møggreb. Selv sidder jeg lige som Magni med gaflen, men jeg bruger min kniv til at skære kyllingen i mundrette bider.
Hrolf sidder også med en gaffel. Den bruger han til, ganske fint, at spidde kyllingehapserne, løfte dem op i mundhøjde..... og tager med den anden hånd og piller dem af. Så stoppes de ganskevist i munden hvor han med stor tilfredshed spiser dem uden at smaske, men kunne han da ikke have ladet dem sidde på gaflen?

Spaghettien er et kapitel for sig. Først bruger han klør5 til, lige som sin far, at skovle et læsfuld ind. Når der ikke er så meget på tallerknen at han kan gribe om tilpas meget, løftes hele tallerkenen op til ansigtet. Hvad han så laver er uvist, men når den sættes på bordet igen har han spaghetti i hele ansigtet.

Han sviner imponerende lidt, men noget ryger der alligevel ved siden af. Især når han er mæt og ynder at gøre "rent bord" ved at feje alt inden for rækkevidde på gulvet.
Magni har fået et fint lille fejebakkesæt, gul/grønt med æbler kobt i Netto for en 5´er. Når nu lillebror er sådan et lille svin, så er der rig lejlighed for Magni til at gøre brug af sit ny "legetøj".
Det scorede han lige en ekstra is på ;)

Det er ikke let at være Hrolf.

Lige for tiden er det ikke så nemt at være Hrolf. Der er hele to tænder på vej i undermunden og det gør ondt i gummerne. Når ens mor alligevel insistere på ar man skal have tænderne børnstet, ja så er verden hård og uretfærdig.
Endelig får man lov at ligge på den store, kølige seng og kigge lidt i en babybog, men da ens forældre begår det utilgivelige fejl, ikke at sørge for at den ene har hørt hvad den anden siger og derfor efterlade barnet ubeskyttet følger det dernæst, at rollingen dratter ned og slår sig rigtig hårdt med blod i hele munden :-(
Han er dog hurtig at trøste og virker hel, bare chokeret. Spiser FINT ved aftensmaden, den lidt mindre appetit får varmen skylden for. Varmen kan dog stadig ikke retfærdiggøres som årsag til at han vågner grådkvalt og badet i sved et par timer senere. Et termometer afgør da også, at temperaturen er tæt på 40, altså er det bestemt ikke vejrets skyld... eller er det? for i går fik han nemlig lov at komme ud i badebassinet, sådan ca. 7 minutter ind til mor afgjorde at det var for koldt når det blæste en halv pelikan (ungen selv blev bare kanont sur over den bratte afslutning på badelegen).

Lige meget hvad, så er dagens prøvelser ikke slut endnu, for det overvejes pt om han skal ind i sin egen seng eller om der er en chance for at han kan sove igennem sammen med far. For snarlig natbabs er også udelukket da mor har været igang med at bage en af Anarkistens kager og de indeholder som bekendt en anselig mængde sprut.

Lige nu hælder jeg mest til bare at sove på sofaen. Hvis han er syg pga. den badetur i går er det jo min skyld, så det under jeg ham da som det mindste.

...og så bliver man kaldt poptøs!

Ak ja, de søndage. Før vi fik børn, eller dvs. før vi fik rollingen, kunne vi sove lige så længe (næsten) vi ville søndag morgen, Men efter Hrolf er det bare morgen :-D og når man har sovet ½ time længere end normalt SÅ har man sovet længe. Nu er det bare sådan, at vi normalt sover til kl. 6.00, så længe vil sige 6.30 GAAAAAAAB.
Der er bare ikke noget at gøre. Når Hrolf vågner så vågner jeg som minimum også og når jeg er vågen er Carsten det som regel også (ellers bliver han det hurtigt). Magni er den eneste med et gudsbenådet sovehjerte, tror der kunne være meteornedslag OG heavy metal koncert på rådhuspladsen, uden han ville tage synderlig notits af det.

Men nu var vi vågne, påklædte og morgenmaden var spist, hvad skulle der så ske?
Manden satte sig ind ved computeren (for at arbejde), Hrolf møffede rundt og pillede ved biler og jeg satte Magni til at tegne på en håndfuld hjemmefoldede papirkræmmerhuse (de var ikke foldet endnu).
Da alt var klappet og klart og manden havde fået et glad saftevand, blev den store gryde hevet frem og varmet op. Magni stillede sin skammel op ad komfuret og Hrolf fik aller nådigst lov at sidde på køkkenbordet, der var jo låg på så jeg kunne koncentrere mig om at holde fast i ham.
Majsgryn blev strøet i den varme kokosolie og SÅ gik det ellers løs.
Ungerne sad/stod letåben mund og vidt åbne øjne og betragtede herlighedernes tilblivelse. Selvom Magni er 3½ bliver han stadig lige begejstret over processen... og Hrolf er generelt bare stærkt interesseret i alt hvad der foregår på komfuret.

De varme popcorn blev let drysset med salt, kølet af og puttet i en pose! Så blev ungerne sendt ud til far at få overtøj på og jeg fyldte lige et par flasker med hyldeblomstsaft, og pakkede det hele i en taske.
barnevognen blev startet op, pakket og så afsted til legepladsen. Først blev der rutchet og gynget. Jeg tog en gyngetur med Hrolf på skødet og når jeg prøvede at stoppe hylede han op, underlige bæst, han vidste jo ikke HVORFOR vi skulle stoppe. Manden gik vel ud fra at det var gyngeturen han var utilfreds med (ja, dens afslutning) så han kom over og begyndte at kilde Hrolf når gyngen svingede tæt nok på, at han kunne nå. Derfor blev jeg jo nød til at fortsætte lidt endnu og det var da heller ikke til at sige hvem der nød det mest, Hrolf der fik mere OG blev leget med af sin far, Carsten der havde udsigten til sønnens glade fjæs, eller mig der jo både kunne se og opleve dem begge :-) Magni stod op på gyngen ved siden af, han bliver bare stor ALT for hurtigt.

Trods den ekstra indsats blev Hrolf alligevel skide sur da jeg hoppede af gyngen og afleverede ham til sin far (det hold 3 sek. så fandt de på en leg med Magni) og jeg gik over til "Butikken" (under rutsjebanen) og stillede varerne op. Med øl og popcorn manglede vi bare foldboldkampen, men hyldeblomstsaft i flaskerne og ællinger i åen passede nu bedre i børnetemaet ;-)
Et bæger popcorn kostede 3 småsten og et græsstrå og ved 2. opfyldning fik man et glas saft. Carsten, den forslugne drukmås tilranede sig en hel flaske selv, men der var stedig rigeligt.
Finansgeniet viste sig at være særdeles velhavdende, han købte sit 3. bæger med en fjer og måtte have 7 småsten i byttepenge. De røg ned i lommen og så var han svært glad.
Hrolf kunne ikke helt blive enig med sig selv om hvorvidt popcornene skulle smises direkte fra bægret, om bægret også var spiseligt eller om det bare skulle spredes ud over jorden. Det gik bedst da jeg hjalp ham til at tage én ad gangen.

Det var vældig hyggeligt og da vi havde besluttet os for at drage hjemad igen, besluttede de tunge mørke regnskyer også at de ikke kunne holde sig mere, så vi nåede næsten hjem inden vi blev våde.