Dag 4...

I dag var Hrolf mere vågen og vi benytter chancen til at tage hul på de videooptagelser der skal dokumentere arbejdet.
Marianne filmer et bleskift og en gang babyhygge, med fodnus og mavemassage.
Hrolf er opmærksom og deltagende, men har lidt mavebøvl som optager og distraherer ham.

Efterfølgende falder han i søvn og Marianne og jeg gennemgår optagelserne. Hun fortæller bl.a, at der intet er i vejen med min måde at læse og håndtere babyen ligesom Hrolf også er både tydelig og villig i sin kontakt til mig.
Eneste mén er, at der er en enkelt situation hvor det er mig, der afbryder "samtalen" før end Hrolf "har fået nok", men det er ikke bekymrende da hun kender årsagen.

Alt i alt har vi en stille og rolig dag. Der er kun Marianne, madmor Jette, Hrolf og mig. Lederen er der kun ganske kort.
Det kan mærkes på Hrolf at der er total fred og ro. Arbejdet går nemt og han har lettere ved at spise sig HELT mæt ved amningerne, der sker hver 2 - 3 - 4 time...

Det er fredag og derfor mig der skal hente Magni i vuggestuen. Vi kører afsted og Jeanette (Strandstrædets leder) møder mig og fortæller glad hvor godt det går med drengen. De er glade for at få lov at beholde ham til børnehaven også - en glæde som jeg deler, ligesom vi begge har gode forventninger om Hrolfs kommende ophold (hvis han er så heldig at få en plads der (vi krydser fingre for søskende garantien)).

Da jeg er ved at spænde Magni i autostolen husker jeg at vi har glemt dagligvarene i Jægerspris, så vi vender kareten og drøner tilbage efter dem.

Senere på aftenen er jeg glad for ikke at stå helt alene med to små børn... Jeg er ved at lave mad, Magni proklamere at han har en lorteble og straks efter begynder Hrolf at være utilfreds.
Så er der ikke andet for, end at slukke for blusset og lade det halvrå kød stå og hente den lille. Jeg har nemlig ikke to små børn! Jeg har en baby og en "stor"-lille dreng, som ligger stille med sin lortemås på puslebordet mens jeg er inde at give lillebror sutten. Så spæner jeg ud på badeværelset, vasker Magni og sætter ham på potten. Henter Hrolf ud og lægger ham på puslepuden på gulvet.

Da Magni er færdig og ren (og i øvrigt helt nøgen på nær sokker) holder vi lige et lille familieøjeblik, hvor Magni og jeg sidder ved puslepuden og aer Hrolf der ligger og smiler fornøjet til os.
Så får Magni tøj på og fordi han efterhånden er en større dreng en han har været, kan han godt stå op og få ble på (lillebror har jo taget puslepuden).

Magni drøner ind og leger videre, Hrolf puttes i en vikle og jeg kan gå videre med maden (jubel tilstand)...
Da maden er lige parat til at komme ud af ovnen, Magni har siddet 10 minutter ved fjernsynet og rollingen sover i viklen, træder Carsten ind ad døren.
Det hele er bare timet og perfekt, men ikke helt uden snyd.
Bus og tog passer igen så elendigt på Hillerød, at manden og jeg var enige om at han skulle tage en taxa, ellers var han først kommet hjem 21.30...
At han kom hjem nu betød at vi fortsatte vores gode aften og sad alle 4 (Hrolf lå i vuggen) om bordet og spiste aftensmad.

Efterfølgende gik vi alle sammen i seng og sov, for trætte var vi alle mand!

3. dag i familiehuset.

I dag havde jeg vasketøj med. Noget skulle jeg jo have at tage mig til mens Hrolf sov. Det gjorde han da også, men kun til klokken 10.20, så var han parat til noget mere - heldigvis.

Vi gik ind i legerummet sammen med Marianne, og havde Hrolf på gulvet. Legetimen gik dog mest med mavestimmulering da knægten havde ret megen bøvl med netop maven. Det var alligevel en ganske udemærket observations situation og Marianne var da også godt tilfreds med hvad hun så.

Efter frokosten var Hrolf stadig plaget af sin mave og havde heller ikke haft andet end rene tissebleer ved pusletiderne. Derfor sov han kort og forstyrret så jeg puttede ham i viklen og daffede ud på tur.
Planen var at gå på apoteket efter en kemikaliefri sut, men en sådanne fandtes ikke der, så måske prøver jeg Matas i morgen...

Det blev til næsten to timers dejlig søvn i viklen til Hrolf.
"Hjemme" igen var han egentligt meget glad og tilfreds, og ganske parat til mere, men jeg var til gengæld så træt, at jeg aftalte med Lise, at hun tog sig af Hrolf mens jeg snuppede en halv time på sofaen. (Det var tiltrængt for mit vedkommende, jeg faldt rigtigt i søvn ganske hurtigt).

Hrolfs mavebøvl forstyrrede han ammerytme, så jeg endte op med en meget ked unge hvor der skulle træffes en hurtig beslutning. Heldigvis valgte jeg rigtigt - og resten af dagen var Hrolf dejlig veloplagt og til stede.
Vi var kun Lise, Hrolf og jeg, så det var stille og uforstyret, hvilket nok har været gavnligt for Hrolf.
Familiehuset får en masse tøj foræret og da vi pt. er den eneste i str. 56/62 var det bare at gå ombord i herlighederne ;)
Jeg fandt 3 lækre par bukser og trøjer + 2 body´er. Det er utrolig dejligt bare at kunne gå ud og skifte ham når han gylper sit tøj til, uden at skulle bekymre sig om antallet af trøjer i skuffen og hastigheden på vaskemaskinen...

Han leverede GODT! i bleen og var så igen ganske fornøjet. Lise og Marianne snakkede også om, at de vil snakke med Charlotte B. om relevansen af at lave en fuld ERA på mig og Hrolf, eller om hun insistere :D

På turen hjem havde knægten overskud til at kigge ud af vinduet og kommentere hvad han så, og også kigge lidt på mig.
Magni tog vældig glad imod ham fra sin scooter og råbte ivrigt til Carsten, at nu var mor kommet hjem :)

2. dag i familiehuset.

Også i dag blev Hrolf og jeg hentet kl. 8. Morgenen havde ikke været særlig god, Carsten havde haft et mindre udbrud over den kritiske blebeholdning, som efterlod resten af familien i en noget trykket tilstand (den blebeholdning er der nu én gang for alle HELT styr på, idet posten har været med 20 ny coolababy).

Det hjalp at få snakket lidt, omend det var svært at sætte ord på. I det hele taget gik dagen i dag med at snakke, for de planlagte "aktiviteter" med Hrolf måtte vente da knægten simpelthen bare sov og sov og sov... Ok han vågnede da et par gange og var vågen ca. ½ time, hvor jeg så lige troede at NU var han klar, men nej, efter en gang babs og en tør ble sov ungen tungt og godt igen.
Vi var dog enige om, at han ganske enkelt fordøjede alle de indtryk han havde fået af arbejdet dagen i forvejen, så det var godt nok.
De gange han var vågen observerede det omkringværende personale da også, at der var en god og velvillig kontakt, både fra Hrolf og mig.

Lidt over 16. kom Carsten og Magni. Hrolf havde netop lige været vågen og affodret, og lå nu over min skulder. Magni kigger ind ad døren, får øje på mig og løber glædestrålende hen og kaster sig omkring mine ben i et kæmpe kram. Jeg sætter mig ned på hug og omfavner ham, og Magni strækker armene om både mig og sin lillebror.

Så er begge unger vågne og vi snakker mens Carsten også får en kop kaffe. Magni har allerede indtaget huset, dannet sig et overblik over hvilket legetøj der befinder sig hvor, og valgt det han helst vil lege med (dvs. det hele!).

Vi spiser aftensmad og pakker så småt sammen til at tage hjem. Aftenes pædagog skriver lige kort i min logbog, at hun synes det har været en god dag (jeg er enig) og så sætter vi os ud i hendes bil, alle 5.
Magni charmere - og ellers er det bare umuligt for den knægt at være anderledes - og imponere igen ved sin ligefremhed og åbenhjertede fremtoning.

Hjemme igen hygger vi lidt og får ro på gemytterne. Magni bliver lagt i seng og Hrolf og Carsten følger efter inden der er gået alt for længe.
Det giver mig ro til lige at skrive her og vente på at vaskemaskinen skal være færdig...

1. dag i familiehuset.

Kl. 8. stod Hrolf, Carsten og jeg i bidende blæst og ventede på Dorte. Hun skulle lige have benzin på bilen, men var da at hente os som aftalt. På vej til Jægerspris hentede vi også Charlotte, og så var bilen også fyldt, evt. øvrige passergere ville være henvist til bagagerummet.

Vel ankommet til familiehuset, bliver vi vist oven på af den ene af de to der vil være familiens primær-personer.
Der holder vi et (langt) møde hvor vi får talt os lidt ind på hinanden og startet op på projektet.
Efter mødet tager Carsten på arbejde, og Hrolf og jeg tager hul på ugen...

Dagen i dag går mest med at snakke. Først med Gitte, som bliver ind til frokosten og får vist mig rundt + fortæller en masse om huset/rutiner osv.

Efter frokosten har jeg lidt alenetid. Kl. 14 møder jeg en anden pædagog, Charlotte (ikke den sammme som børnenes sagsbehandler), som tager hul på "Relationsarbejdet", som i dag går ud på at give Hrolf et bad.
Badet går fint. Hrolf bliver på et tidspunkt ked af det, men jeg håndtere det til Charlottes fulde tilfredsstillelse.
Hun bekræfter mine overvejelser: at Hrolf har så stort et sutte/trykhedsbehov, at han ville have god gavn af at have en sut - i stedet for sit nuværende ammemønster der giver en del bøvl både med maven, søvnen og roen. Aldrig har noget været så nemt som at give Hrolf den sut. Nu skal vi bare have en ordentlig en uden skidt kemi i.

Efter badet bliver han lige ammet før han puttes i barnevognen og vi triller en tur. Ungen er træt og falder hurtigt i en sød søvn. Charlotte og jeg går og snakker, men hun har fået for lidt tøj på i forhold til vejret, så hun går ind og laver te mens jeg fortsat nyder ikke at have rumpen groet fast i sofaen.

Med babyalarmen stående på bordet ved siden af tekruset, sidder jeg og snakker med Charlotte og Marianne, min anden primær-person.
Hrolf sover videre og det bliver til en god times tid.
Jeg tager ham op og sætter mig ind i "vores" dagligstue, et lille rum hvor man kan være lidt i fred for resten af husets gøremål - bortset fra døren der knirker.
Der bliver Hrolf og jeg og snakker. Charlotte kommer med mad til os og mens vi spiser sover Hrolf godt og længe, beroliget af sin ny bedste ven (sutten)
Efter en lur på næste 2 timer vågner han, skiftes, ammes og pakkes i autostolen og vi bliver kørt hjem.

På turen sidder han og kigger intenst på mig hele vejen fra Jægerspris til krydset ved Odinsvej i Frederikssund.

Der fik jeg nær spoleret morgenhyggen før den var begyndt.

Jeg vågnede kl. seks - næsten en time senere end normalt og yngstebarnet var ikke engang begyndt at brokke sig rigtigt endnu. Den chance kunne jeg ikke lade gå fra mig så jeg hev Hrolf over i sengen og gav ham morgenmad.
Derefter smuttede jeg ind i stuen...



...og hen til computeren.
Klokken var ikke engang 6.30, så det var lige tideligt nok hvis min plan skulle være helt perfekt.

Da tidspunktet er ved at være passende går jeg ud i køkkenet. I netto har jeg nemlig gaflet en super god bagebog - til en flad 20´ - og den er så enkel at selv ammehjernede flergangsmødre på søvnunderskud kan hitte ud af den.
Fir rigtigt at sætte trumf på, skal der laves både morgenbrød og sødt morgenbrød. Af en eller anden grund (det må være bogens magi) får jeg det hele til at passe perfekt sammen, også selvom jeg ikke har læst nogen af opskrifterne igennem først.

Det er lige før jeg får lyst til at nynne så godt går det. Da jeg når til kaffen går det galt.
Kaffekværnen snurre lystigt - en lyd der ikke før har generet nogen, men pludselig kommer Carsten rendende med en ked Magni.
Her havde jeg ellers planlagt at vække familien til den lifligeste duft af friskbagt morgenbrød.
I stedet river jeg ældstebarnet ud i et mareridt fordi jeg overtager hans køkkenpligter (at tænde for kaffekværn,-maskine) og manden bliver vækket til hyl og gråd... Det var jo ikke meningen.
Nå!. Hurtigt får jeg trøstet Magni (Carsten er sendt tilbage i seng og Hrolf sover roligt videre), hælder en skefuld kaffe mere i kværnen og lader Magni tænde for den.

Med en Magni der render rundt, glad og fornøjet og resten af familien der sover trygt, gør jeg morgenmaden færdig. Dækker bord og skifter pladerne i ovnen så det hele bliver bagt.
Til sidst breder den der sig den dejligste duft sig og manden kommer op (lidt før end beregnet, men det gør nu ikke noget).
Alle sætter sig til bords og nyder det dejlige morgenmåltid, dvs. Hrolf får en gang babs - det har han nu bedst af.

Dagen i går...

Lørdag skulle have været så hyggelig og vi skulle have nået en masse ting. Bl.a havde vi planlagt at tage til hillerød, på strøgtur med hovedformål, at købe ny sko til ældstebarnet.

Til Hillerød kom vi også og det var da noget nær det eneste vi nåede den dag OG det var uden Magni.
Han var nemlig på akut-pasning hos farmor hele dagen - for vi var hos vagtlægen med Hrolf.
Carsten kaldte mig lidt pyldret, men hellere hønemor end ravnemor! Knægten har siden de begge var syge (for ca. 14 dage siden) været lidt småsløj on/off, men jeg har givet vejret skylden for han var ikke som sådan dårlig og gjorde hvad han skulle mht. mad og aff.
Men her til morgen havde han sovet igennem hele natten. Da han så kvitterede med at brække alt hvad han havde spist til morgenmad op + det var lidt grønligt og at han ydermere havde været træt/sløv mens Magni og jeg havde været i netto... så kunne jeg altså ikke afvente mere, men ringede til lægevagten.

Når man har sådan en lille en er det normalprocedure at man skal forbi børneafdelingen at få tjekket ungen. Det kom vi også. Der blev kigget på ham og han var rigtig fin. Det var ikke umiddelbart til at sige om der skulle være noget galt, men med baggrund i det fortalte tog de et par blodprøver. Dem sad vi så og veeentede på resultatet af...

Vi havde heldigvis en stue så det var lidt mere bekvemt end hvis vi skulle have siddet i et venteværelse. Hrolf sov sødeligt, for en gangs skyld helt upåvirket.
Da blodprøvesvarene kom var de så fine som man kunne ønske sig.

Klokken var 15.30 da vi drog hjemad. Fra sygehuset gik der ikke flere busser, så vi gik ned til stationen. Der er bare hverken barnevognsrampe eller elevator, så det var noget bøvlet at få barnevognen med over. Det resulterede i at vi kom 30 sekundter for sent til vores bus - der først kørte igen en time senere.

Derfor gik vi ned i byen, for selvom butikkerne havde lukket var der vel en café. Vi gjorde holdt ved Castello Rufo Ruffo, hvor vi nød en kold drink og en gang gaspazio mens vi ventede.
Solen stod højt, smukt og varmt. Barnet sov dejligt i barnevognen og livet var lige der ganske herligt.

Tilbage til stationen, med busse hjem, forbi farmor og farfar at hente Magni og så hjem.
Det var ikke lige sådan vi havde planlagt at bruge lørdagen, men udover Carsten evindelige brokken over den ½ times søvn han følte sig snydt for, så havde det egentligt været en ganske afslappende dag.

Sikke en herlig redelighed

I dag er det et pragtfuldt vejr, så yngsten skal pakkes sammen og så drager vi hjem til mormor og nyder forårs/sommervejret i Frederikssund.
Nu er det bare sådan, at med så lille et barn er det ret praktisk at have barnevognen med og så er det der opstår problemer...
Jeg er jo vandt til bare lige at smide et parbleer i en taske, ungen i en bæredims og så afsted, men sådan er det ikke længere.

Nu skal barnevognen med, for der er mere bagage selvom barnet er mindre. Mange af busserne er blevet sparet væk, så det gælder om at vælge den rigtige. Ellers ender man ud i at skulle både med bus og tog (en lang besværlig omvej for så lille en tur :() og ydermere er der tit problemer på ølstykke med at elevatoren er i uorden. Det er den for tiden - på "Frederikssund siden" så jeg skulle trave en omvej på 1,5km for at komme fra bussen o på den anden side af sporene!

Ok, så venter jeg en time på den bus der kører direkte mellem Slangerup og frederikssund, men også her er der ændringer, for hvor jeg før hoppede af på halvvejen må jeg nu med hele vejen til stationen - for den anden tur går ned af en trappe ;).

Nøj hvor er man egentligt forvendt med det lette i bæredimser.