Jeg vågnede kl. seks - næsten en time senere end normalt og yngstebarnet var ikke engang begyndt at brokke sig rigtigt endnu. Den chance kunne jeg ikke lade gå fra mig så jeg hev Hrolf over i sengen og gav ham morgenmad.
Derefter smuttede jeg ind i stuen...
...og hen til computeren.
Klokken var ikke engang 6.30, så det var lige tideligt nok hvis min plan skulle være helt perfekt.
Da tidspunktet er ved at være passende går jeg ud i køkkenet. I netto har jeg nemlig gaflet en super god bagebog - til en flad 20´ - og den er så enkel at selv ammehjernede flergangsmødre på søvnunderskud kan hitte ud af den.
Fir rigtigt at sætte trumf på, skal der laves både morgenbrød og sødt morgenbrød. Af en eller anden grund (det må være bogens magi) får jeg det hele til at passe perfekt sammen, også selvom jeg ikke har læst nogen af opskrifterne igennem først.
Det er lige før jeg får lyst til at nynne så godt går det. Da jeg når til kaffen går det galt.
Kaffekværnen snurre lystigt - en lyd der ikke før har generet nogen, men pludselig kommer Carsten rendende med en ked Magni.
Her havde jeg ellers planlagt at vække familien til den lifligeste duft af friskbagt morgenbrød.
I stedet river jeg ældstebarnet ud i et mareridt fordi jeg overtager hans køkkenpligter (at tænde for kaffekværn,-maskine) og manden bliver vækket til hyl og gråd... Det var jo ikke meningen.
Nå!. Hurtigt får jeg trøstet Magni (Carsten er sendt tilbage i seng og Hrolf sover roligt videre), hælder en skefuld kaffe mere i kværnen og lader Magni tænde for den.
Med en Magni der render rundt, glad og fornøjet og resten af familien der sover trygt, gør jeg morgenmaden færdig. Dækker bord og skifter pladerne i ovnen så det hele bliver bagt.
Til sidst breder den der sig den dejligste duft sig og manden kommer op (lidt før end beregnet, men det gør nu ikke noget).
Alle sætter sig til bords og nyder det dejlige morgenmåltid, dvs. Hrolf får en gang babs - det har han nu bedst af.
mandag den 24. maj 2010
søndag den 23. maj 2010
Dagen i går...
Lørdag skulle have været så hyggelig og vi skulle have nået en masse ting. Bl.a havde vi planlagt at tage til hillerød, på strøgtur med hovedformål, at købe ny sko til ældstebarnet.
Til Hillerød kom vi også og det var da noget nær det eneste vi nåede den dag OG det var uden Magni.
Han var nemlig på akut-pasning hos farmor hele dagen - for vi var hos vagtlægen med Hrolf.
Carsten kaldte mig lidt pyldret, men hellere hønemor end ravnemor! Knægten har siden de begge var syge (for ca. 14 dage siden) været lidt småsløj on/off, men jeg har givet vejret skylden for han var ikke som sådan dårlig og gjorde hvad han skulle mht. mad og aff.
Men her til morgen havde han sovet igennem hele natten. Da han så kvitterede med at brække alt hvad han havde spist til morgenmad op + det var lidt grønligt og at han ydermere havde været træt/sløv mens Magni og jeg havde været i netto... så kunne jeg altså ikke afvente mere, men ringede til lægevagten.
Når man har sådan en lille en er det normalprocedure at man skal forbi børneafdelingen at få tjekket ungen. Det kom vi også. Der blev kigget på ham og han var rigtig fin. Det var ikke umiddelbart til at sige om der skulle være noget galt, men med baggrund i det fortalte tog de et par blodprøver. Dem sad vi så og veeentede på resultatet af...
Vi havde heldigvis en stue så det var lidt mere bekvemt end hvis vi skulle have siddet i et venteværelse. Hrolf sov sødeligt, for en gangs skyld helt upåvirket.
Da blodprøvesvarene kom var de så fine som man kunne ønske sig.
Klokken var 15.30 da vi drog hjemad. Fra sygehuset gik der ikke flere busser, så vi gik ned til stationen. Der er bare hverken barnevognsrampe eller elevator, så det var noget bøvlet at få barnevognen med over. Det resulterede i at vi kom 30 sekundter for sent til vores bus - der først kørte igen en time senere.
Derfor gik vi ned i byen, for selvom butikkerne havde lukket var der vel en café. Vi gjorde holdt ved Castello Rufo Ruffo, hvor vi nød en kold drink og en gang gaspazio mens vi ventede.
Solen stod højt, smukt og varmt. Barnet sov dejligt i barnevognen og livet var lige der ganske herligt.
Tilbage til stationen, med busse hjem, forbi farmor og farfar at hente Magni og så hjem.
Det var ikke lige sådan vi havde planlagt at bruge lørdagen, men udover Carsten evindelige brokken over den ½ times søvn han følte sig snydt for, så havde det egentligt været en ganske afslappende dag.
Til Hillerød kom vi også og det var da noget nær det eneste vi nåede den dag OG det var uden Magni.
Han var nemlig på akut-pasning hos farmor hele dagen - for vi var hos vagtlægen med Hrolf.
Carsten kaldte mig lidt pyldret, men hellere hønemor end ravnemor! Knægten har siden de begge var syge (for ca. 14 dage siden) været lidt småsløj on/off, men jeg har givet vejret skylden for han var ikke som sådan dårlig og gjorde hvad han skulle mht. mad og aff.
Men her til morgen havde han sovet igennem hele natten. Da han så kvitterede med at brække alt hvad han havde spist til morgenmad op + det var lidt grønligt og at han ydermere havde været træt/sløv mens Magni og jeg havde været i netto... så kunne jeg altså ikke afvente mere, men ringede til lægevagten.
Når man har sådan en lille en er det normalprocedure at man skal forbi børneafdelingen at få tjekket ungen. Det kom vi også. Der blev kigget på ham og han var rigtig fin. Det var ikke umiddelbart til at sige om der skulle være noget galt, men med baggrund i det fortalte tog de et par blodprøver. Dem sad vi så og veeentede på resultatet af...
Vi havde heldigvis en stue så det var lidt mere bekvemt end hvis vi skulle have siddet i et venteværelse. Hrolf sov sødeligt, for en gangs skyld helt upåvirket.
Da blodprøvesvarene kom var de så fine som man kunne ønske sig.
Klokken var 15.30 da vi drog hjemad. Fra sygehuset gik der ikke flere busser, så vi gik ned til stationen. Der er bare hverken barnevognsrampe eller elevator, så det var noget bøvlet at få barnevognen med over. Det resulterede i at vi kom 30 sekundter for sent til vores bus - der først kørte igen en time senere.
Derfor gik vi ned i byen, for selvom butikkerne havde lukket var der vel en café. Vi gjorde holdt ved Castello Rufo Ruffo, hvor vi nød en kold drink og en gang gaspazio mens vi ventede.
Solen stod højt, smukt og varmt. Barnet sov dejligt i barnevognen og livet var lige der ganske herligt.
Tilbage til stationen, med busse hjem, forbi farmor og farfar at hente Magni og så hjem.
Det var ikke lige sådan vi havde planlagt at bruge lørdagen, men udover Carsten evindelige brokken over den ½ times søvn han følte sig snydt for, så havde det egentligt været en ganske afslappende dag.
onsdag den 19. maj 2010
Sikke en herlig redelighed
I dag er det et pragtfuldt vejr, så yngsten skal pakkes sammen og så drager vi hjem til mormor og nyder forårs/sommervejret i Frederikssund.
Nu er det bare sådan, at med så lille et barn er det ret praktisk at have barnevognen med og så er det der opstår problemer...
Jeg er jo vandt til bare lige at smide et parbleer i en taske, ungen i en bæredims og så afsted, men sådan er det ikke længere.
Nu skal barnevognen med, for der er mere bagage selvom barnet er mindre. Mange af busserne er blevet sparet væk, så det gælder om at vælge den rigtige. Ellers ender man ud i at skulle både med bus og tog (en lang besværlig omvej for så lille en tur :() og ydermere er der tit problemer på ølstykke med at elevatoren er i uorden. Det er den for tiden - på "Frederikssund siden" så jeg skulle trave en omvej på 1,5km for at komme fra bussen o på den anden side af sporene!
Ok, så venter jeg en time på den bus der kører direkte mellem Slangerup og frederikssund, men også her er der ændringer, for hvor jeg før hoppede af på halvvejen må jeg nu med hele vejen til stationen - for den anden tur går ned af en trappe ;).
Nøj hvor er man egentligt forvendt med det lette i bæredimser.
Nu er det bare sådan, at med så lille et barn er det ret praktisk at have barnevognen med og så er det der opstår problemer...
Jeg er jo vandt til bare lige at smide et parbleer i en taske, ungen i en bæredims og så afsted, men sådan er det ikke længere.
Nu skal barnevognen med, for der er mere bagage selvom barnet er mindre. Mange af busserne er blevet sparet væk, så det gælder om at vælge den rigtige. Ellers ender man ud i at skulle både med bus og tog (en lang besværlig omvej for så lille en tur :() og ydermere er der tit problemer på ølstykke med at elevatoren er i uorden. Det er den for tiden - på "Frederikssund siden" så jeg skulle trave en omvej på 1,5km for at komme fra bussen o på den anden side af sporene!
Ok, så venter jeg en time på den bus der kører direkte mellem Slangerup og frederikssund, men også her er der ændringer, for hvor jeg før hoppede af på halvvejen må jeg nu med hele vejen til stationen - for den anden tur går ned af en trappe ;).
Nøj hvor er man egentligt forvendt med det lette i bæredimser.
Mine to drenge...
Hrolf og Magni er forskellige som snekrystaller.
Hvor Magni er lys, er Hrolf mørk.
Magni er lille og tætbygget - Hrolf er hurtigtvoksende og fin af bygning.
Da Magni var baby lå han på sin helt egen kurve, parallelt under gennemsnittet. Hrolf ligger ikke engang på den nederste kurve og stiger også lidt mere end gennemsnittet.
Da Magni var baby, havde han en imponerende evne til at skide ved siden af, så man skulle skifte body + strømpebuks ved næsten hvert bleskift. Hrolf er ikke sådan en gris til gengæld tisser han så utrolig meget, at jeg nærmest kan give ham de samme bleer på, som Magni bruger nu!
Ældstebarnet fik hurtigt de blødeste gyldne krøller - hvis det fortsætter som det ser ud til får yngsten et mørkt, stridt garn af en manke.
Men begge er de dejlige og milde. Hrolf er lidt mere HN end Magni har været, men han er nem at læse og rimeligt nem at stille tilfreds.
Begge sover de godt (Hrolf lidt for godt, av mine bryster *fnis*) og begge har de masser af lyd og lyde. Fordi Hrolf er mere HN hører man ham ofte ligge og "øffe" lidt rundt. Det er så hyggelig en lyd og den får næsten tiden til at gå i stå fordi man bare synker helt ned i tomgang ved siden af det veltilfredse barn.
Hvor Magni er lys, er Hrolf mørk.
Magni er lille og tætbygget - Hrolf er hurtigtvoksende og fin af bygning.
Da Magni var baby lå han på sin helt egen kurve, parallelt under gennemsnittet. Hrolf ligger ikke engang på den nederste kurve og stiger også lidt mere end gennemsnittet.
Da Magni var baby, havde han en imponerende evne til at skide ved siden af, så man skulle skifte body + strømpebuks ved næsten hvert bleskift. Hrolf er ikke sådan en gris til gengæld tisser han så utrolig meget, at jeg nærmest kan give ham de samme bleer på, som Magni bruger nu!
Ældstebarnet fik hurtigt de blødeste gyldne krøller - hvis det fortsætter som det ser ud til får yngsten et mørkt, stridt garn af en manke.
Men begge er de dejlige og milde. Hrolf er lidt mere HN end Magni har været, men han er nem at læse og rimeligt nem at stille tilfreds.
Begge sover de godt (Hrolf lidt for godt, av mine bryster *fnis*) og begge har de masser af lyd og lyde. Fordi Hrolf er mere HN hører man ham ofte ligge og "øffe" lidt rundt. Det er så hyggelig en lyd og den får næsten tiden til at gå i stå fordi man bare synker helt ned i tomgang ved siden af det veltilfredse barn.
søndag den 16. maj 2010
Tøjstatus på Hrolf
5 bodyer
1 natdragt
3 par bukser
1 par strømpebukser
2 trøjer
1 heldragt
1 dynebetræk
7 gylpeklude og
1 ammebluse...
Det er hvad min lille hingstepisser/monstergylper har bidraget med til snavsetøjskurven - bare i løbet af i går.
Jeg føler mig ret anti-miljøagtig, for vaskemaskinen kører 1-2 vaske dagligt og jeg eeeeelsker min tørretumbler!
1 natdragt
3 par bukser
1 par strømpebukser
2 trøjer
1 heldragt
1 dynebetræk
7 gylpeklude og
1 ammebluse...
Det er hvad min lille hingstepisser/monstergylper har bidraget med til snavsetøjskurven - bare i løbet af i går.
Jeg føler mig ret anti-miljøagtig, for vaskemaskinen kører 1-2 vaske dagligt og jeg eeeeelsker min tørretumbler!
lørdag den 15. maj 2010
Dolkhaler og piratfisk
I går var vi en tur på Danmarks Akvarium. Her i Kristi Himmelfartsferien havde akvariet nemlig et tema med nogle ekstra aktiviteter, et tema om blod!Derfor var vi afsted efter en tidsplan og startede vores besøg med at se blodaktivering og fodring af piratfiskene.
Der blev hængt en fladfisk på en krog, men da piratfiskene var lidt ængstelige pga. det store opbrud af børn, gik di først rigtig amok på maden da den røg af krogen.
Det var der nu også lidt show i da den spredte stime blev til en massiv kugle, af sultne fisk der svømmede ind og ud fra byttet.
Magni befandt sig godt. Stedet var overskuelig for ham, så han redte glad og fro rundt.
Senere spiste vi frokost i stedets kantine. Det er ikke noget videre at råbe hurra for, men man må gerne medbringe madpakke - bare skal man købe drikkevarerne på stedet.
Efter maden gik vi i kælderen, for der var "rørebassinet". Det havde Magni og far stor fornøjelse af - jeg brugte tiden på toilettet på at skifte Hrolf.
Dagens sidste tema omhandlede de særlige dolkhaler, et vanddyr der kaldes en zombie fordi den er så perfekt at det ikke har behøvet udvikle sig de sidste 4000år (det er så længe man har kendt til deres eksistens).
Dagen bød også på lidt drama, for Magni fik smækket en dør i hovedet af en anden gæst. Han græd for det gjorde ondt, men der skete ingen skade så en is fik hurtigt humøret på rette køl igen.
Hjemturen forløb stille og roligt, i toget steg et par voksne tøser på, som faldt helt i svime over Hrolf, men ellers måtte overgive sig til Magnis charme. Han underholdt dem et godt stykke vej og svarede glad og gerne på spørgsmål om lillebroderen.
Så nåede vi hjem, og adspurgt hvad han havde syntes bedst om af det han havde set i dagens løb, svarede han: FISK!
mandag den 10. maj 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
