Vi har næsten afsluttet aftensmåltidet, 2. del af en overdådig okseculotte (de er utroligt billige på tilbud - og så er de ekstra møre ;-P), med Carstens fordrukne whiskysovs og pomesfrites af flere kartofler end vi kunne drømme om at indtage hvis de blot havde været kogt. Magni har allernådigst accepteret ketchup til sine mens Hrolf nærmest har tømt den skål med creme fraise/gede-friskost og charlotteløg dip jeg havde lavet til dem.
Fordi det er fredag får de en lille is, et bæger fra hjemisbilen jeg købte i et anfald af momentær sindsyge, det er et 250ml bæger indeholdende 100ml is i a-kraft mønster, vanille og chokolade (100ml er altså ca. 3 spsk). Under isen er der et låg og i dette kæmpe hulrum ligger der en lille plastikdims der står BAKUGAN på (tror man er nød til at være inde i det univers, det eller en kapitalistisk japaners hjerne, for at forstå hvad den lille dims egentligt skal bruges til). Dimsen kan bruges til absolut ingenting og er så lille, at Hrolf og Magni må bytte for at redde den ene dims fra at blive en del af rollingens maveindhold og Carsten er da heller ikke begejstret.
Faktisk synes han det er spild af plastik. Dertil peger jeg diskret hen mod især Hrolf, der lige som sin bror er ganske fornøjet optaget af at udforske skatten...
Den køber manden nu ikke og han påpeger tørt at, "de unger ville være begejstret over en grankogle".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar