Isterninger

Bageren har hævet prisen på de elendige magarinebagte luftpuder, med spor af vekaodrops til horrible 6kr, så vi er definitivt stoppet med at købe dem. Også selvom de egentligt har været fast ritual ved lørdagsmorgenbordet længe.
Magni har kommenteret dette, men slået sig til tåls med, at sådan er det bare og vi kan altid bage nogle selv.

Hørt ved morgenmaden: "Magni, vil du med mig ned i byen og købe marcipan og gær, så vi kan bage chokoladeboller og mazarintærte?"

"Hvad? nææ, vi skal hellere lave isterninger :-)"

Okay så, men hvad er så liiige sammenligningen her? Her til aften har Magni for første gang fået lov at være længe oppe og se en eventyrfilm sammen med os. Da filmen er slut spørger Carsten Magni om de skal lave isterninger. Knægten er selvfølgelig fyr og flamme...
(selvfølgelig skal det gå ud over mig) I køkkenet stikker de hovederne sammen og mens jeg "intetanende" går i soveværelset og samler post-it´s sammen, et lev fra lillebrors raseren, kommer ældstebarnet ind - storgrinende i øvrigt - og putter en isterning ind ad min bukselining. Jeg går lidt ned i knæ så han kan putte en ned ad nakken på mig og hviner pligtskyldigt, mens jeg famler de iskolde klumper ud og løber ind i stuen for at "aflevere" dem hos Carsten.
Hans hyl er ægte nok og da Magni render ind i stuen mens han udstøder små hyl (med slet skjult glæde over legen) prikker jeg til Carsten og siger, at vi hellere må fange ham ind for Magni render bare rundt, med isterninger i bukserne til de er smeltet.