Carsten er så heldig at have tjansen med at gå til svømning med rollingen, hver tirsdag. Da Magni var i den alder var det stadig mig der gik med i omklædningen, men nu hvor der selvsagt skal være en hjemme med førnævnte barn, må Carsten altså selv klare ærterne.
Han fortæller så, når de kommer hjem igen, om hvordan Hrolf har luret rutinen og sidder og nynner forventningsfuldt i sin autostol, glad og fornøjet smådanser (stadigt nynnende) hele vejen fra bilen og ind i omklædningsrummet.
Ungen bryder sig ikke rigtigt om at få vand i ansigtet som når de dykker, men heller ikke når han sidder under bruseren. Så kommer de små arme op over hovedet for at skærme og protestere, men når vandet stopper med at løbe er det også galt. Så sidder han og peger mens han udstøder små forurettede lyde og venter på at Carsten skal tænde for vandet igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar