Der fik jeg nær spoleret morgenhyggen før den var begyndt.

Jeg vågnede kl. seks - næsten en time senere end normalt og yngstebarnet var ikke engang begyndt at brokke sig rigtigt endnu. Den chance kunne jeg ikke lade gå fra mig så jeg hev Hrolf over i sengen og gav ham morgenmad.
Derefter smuttede jeg ind i stuen...



...og hen til computeren.
Klokken var ikke engang 6.30, så det var lige tideligt nok hvis min plan skulle være helt perfekt.

Da tidspunktet er ved at være passende går jeg ud i køkkenet. I netto har jeg nemlig gaflet en super god bagebog - til en flad 20´ - og den er så enkel at selv ammehjernede flergangsmødre på søvnunderskud kan hitte ud af den.
Fir rigtigt at sætte trumf på, skal der laves både morgenbrød og sødt morgenbrød. Af en eller anden grund (det må være bogens magi) får jeg det hele til at passe perfekt sammen, også selvom jeg ikke har læst nogen af opskrifterne igennem først.

Det er lige før jeg får lyst til at nynne så godt går det. Da jeg når til kaffen går det galt.
Kaffekværnen snurre lystigt - en lyd der ikke før har generet nogen, men pludselig kommer Carsten rendende med en ked Magni.
Her havde jeg ellers planlagt at vække familien til den lifligeste duft af friskbagt morgenbrød.
I stedet river jeg ældstebarnet ud i et mareridt fordi jeg overtager hans køkkenpligter (at tænde for kaffekværn,-maskine) og manden bliver vækket til hyl og gråd... Det var jo ikke meningen.
Nå!. Hurtigt får jeg trøstet Magni (Carsten er sendt tilbage i seng og Hrolf sover roligt videre), hælder en skefuld kaffe mere i kværnen og lader Magni tænde for den.

Med en Magni der render rundt, glad og fornøjet og resten af familien der sover trygt, gør jeg morgenmaden færdig. Dækker bord og skifter pladerne i ovnen så det hele bliver bagt.
Til sidst breder den der sig den dejligste duft sig og manden kommer op (lidt før end beregnet, men det gør nu ikke noget).
Alle sætter sig til bords og nyder det dejlige morgenmåltid, dvs. Hrolf får en gang babs - det har han nu bedst af.