2. dag i familiehuset.

Også i dag blev Hrolf og jeg hentet kl. 8. Morgenen havde ikke været særlig god, Carsten havde haft et mindre udbrud over den kritiske blebeholdning, som efterlod resten af familien i en noget trykket tilstand (den blebeholdning er der nu én gang for alle HELT styr på, idet posten har været med 20 ny coolababy).

Det hjalp at få snakket lidt, omend det var svært at sætte ord på. I det hele taget gik dagen i dag med at snakke, for de planlagte "aktiviteter" med Hrolf måtte vente da knægten simpelthen bare sov og sov og sov... Ok han vågnede da et par gange og var vågen ca. ½ time, hvor jeg så lige troede at NU var han klar, men nej, efter en gang babs og en tør ble sov ungen tungt og godt igen.
Vi var dog enige om, at han ganske enkelt fordøjede alle de indtryk han havde fået af arbejdet dagen i forvejen, så det var godt nok.
De gange han var vågen observerede det omkringværende personale da også, at der var en god og velvillig kontakt, både fra Hrolf og mig.

Lidt over 16. kom Carsten og Magni. Hrolf havde netop lige været vågen og affodret, og lå nu over min skulder. Magni kigger ind ad døren, får øje på mig og løber glædestrålende hen og kaster sig omkring mine ben i et kæmpe kram. Jeg sætter mig ned på hug og omfavner ham, og Magni strækker armene om både mig og sin lillebror.

Så er begge unger vågne og vi snakker mens Carsten også får en kop kaffe. Magni har allerede indtaget huset, dannet sig et overblik over hvilket legetøj der befinder sig hvor, og valgt det han helst vil lege med (dvs. det hele!).

Vi spiser aftensmad og pakker så småt sammen til at tage hjem. Aftenes pædagog skriver lige kort i min logbog, at hun synes det har været en god dag (jeg er enig) og så sætter vi os ud i hendes bil, alle 5.
Magni charmere - og ellers er det bare umuligt for den knægt at være anderledes - og imponere igen ved sin ligefremhed og åbenhjertede fremtoning.

Hjemme igen hygger vi lidt og får ro på gemytterne. Magni bliver lagt i seng og Hrolf og Carsten følger efter inden der er gået alt for længe.
Det giver mig ro til lige at skrive her og vente på at vaskemaskinen skal være færdig...