Dagen i går...

Lørdag skulle have været så hyggelig og vi skulle have nået en masse ting. Bl.a havde vi planlagt at tage til hillerød, på strøgtur med hovedformål, at købe ny sko til ældstebarnet.

Til Hillerød kom vi også og det var da noget nær det eneste vi nåede den dag OG det var uden Magni.
Han var nemlig på akut-pasning hos farmor hele dagen - for vi var hos vagtlægen med Hrolf.
Carsten kaldte mig lidt pyldret, men hellere hønemor end ravnemor! Knægten har siden de begge var syge (for ca. 14 dage siden) været lidt småsløj on/off, men jeg har givet vejret skylden for han var ikke som sådan dårlig og gjorde hvad han skulle mht. mad og aff.
Men her til morgen havde han sovet igennem hele natten. Da han så kvitterede med at brække alt hvad han havde spist til morgenmad op + det var lidt grønligt og at han ydermere havde været træt/sløv mens Magni og jeg havde været i netto... så kunne jeg altså ikke afvente mere, men ringede til lægevagten.

Når man har sådan en lille en er det normalprocedure at man skal forbi børneafdelingen at få tjekket ungen. Det kom vi også. Der blev kigget på ham og han var rigtig fin. Det var ikke umiddelbart til at sige om der skulle være noget galt, men med baggrund i det fortalte tog de et par blodprøver. Dem sad vi så og veeentede på resultatet af...

Vi havde heldigvis en stue så det var lidt mere bekvemt end hvis vi skulle have siddet i et venteværelse. Hrolf sov sødeligt, for en gangs skyld helt upåvirket.
Da blodprøvesvarene kom var de så fine som man kunne ønske sig.

Klokken var 15.30 da vi drog hjemad. Fra sygehuset gik der ikke flere busser, så vi gik ned til stationen. Der er bare hverken barnevognsrampe eller elevator, så det var noget bøvlet at få barnevognen med over. Det resulterede i at vi kom 30 sekundter for sent til vores bus - der først kørte igen en time senere.

Derfor gik vi ned i byen, for selvom butikkerne havde lukket var der vel en café. Vi gjorde holdt ved Castello Rufo Ruffo, hvor vi nød en kold drink og en gang gaspazio mens vi ventede.
Solen stod højt, smukt og varmt. Barnet sov dejligt i barnevognen og livet var lige der ganske herligt.

Tilbage til stationen, med busse hjem, forbi farmor og farfar at hente Magni og så hjem.
Det var ikke lige sådan vi havde planlagt at bruge lørdagen, men udover Carsten evindelige brokken over den ½ times søvn han følte sig snydt for, så havde det egentligt været en ganske afslappende dag.