Interessen for aftenes godnathistorie kan betegnes som: ville-ikke-bemærke-jeg-gik-ind-i-stuen.
I stedet lyder der gentagne bump, pust og støn fra Magni og en Hrolf der hyler af grin. Deres senge står vinkelret på hinanden og begge ungerne står op i hver deres. Magni står med ryggen til Hrolf i fodenden af sin seng. Hrolf skubber så til Magni, der falder forover ned på sin hovedepude. Dette er åbenbart topunderholdning, i hvertfald gentages det adskillige gange før end Magni hjælper lillebroderen over i sin seng, hvor de så fortsætter med at pjatte og grine.
Morskaben stopper først da jeg lægger rollingen tilbage i hans egen seng, slukker lyset og siger "Godnat".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar