Rollingens morgenritual

I går var vi til julehygge i institutionen, nærmere betegnet: Hrolfs vuggestue. Det var også vældig hyggeligt, farmor er taget med i stedet for farmand, der øver på årets julerevy som Magni og jeg skal op og se senere.
Vi sidder om et bord og snakker, om vores dejlige børn selvfølgelig, og en af stuepædagogerne fortæller at Hrolf skam har sit helt faste morgenritual. Han skal nemlig gynge!
De har en hyggelig blå stolegynge hængende på stuen. Når Hrolf kommer om morgenen så skal han op og have en tur og det er KUN Pia der må gynge ham, KUN ham der må gynge og turen slutter KUN når han siger til. Det siger Pia er en tur på 15 - 20 min og der er bare ikke andre der kommer til.
Det grinede vi selvfølgelig noget ad, både det søde i knægtens bestemthed, men sørme også fordi personalet har ressourcer og overskud til at føje ham.

Her til morgen får vi syn for sagen da vi aflevere ham nede på stuen. Hrolf der ellers altid er så morsyg og reserveret slår strålende armene ud mod Pia og bliver løftet op i et morgenkram. Nøna? pludre han, drejer hovedet let og peger hen mod gyngen. Pia sætter ham op og giver gyngen et lille puf. Hrolf ser ikke helt tilfreds ud, men Pia ved godt hvorfor: "Var dert ikke højt nok, lille Hrolf?", så gyngen får et skub, lidt kraftigere og et næsten saligt smil breder sig over drengens ansigt...