Manis åddedue

At Magni eeelsker sin vuggestue kan der vist ikke være megen tvivl om. Han proklamere straks han vågner: "Mani åddedue" med lys og forventningsfuld stemme, hvorefter han med et glad smil svinger sig ud af tremmesengen. Så ligger han lidt i min dyne og griner før han rejser sig og lidt groggy vakler ind i stuen til sin far.

I går kom han dog ikke afsted. Manden kunne ikke finde sine nøgler til klinikken og han havde en køretime så han ikke engang kunn blive hjemme og lede efter dem, så derfor blev det at aflevere Magni aflyst til fordel for en gennemrodning af huset fra A - Z.
Jeg nåede dog til O, så fandt jeg dem og Magni og jeg hastede afsted, så vi kunne nøjes med at tage til Hillerød frem for hele vejen til Nørreport.

Magni elsker at køre bus og kigge på tog, og når turen også byder på en hilsen på farmand, SÅ er den næsten helt hjemme.
Der var godt nok en god aktivitet af blå blink, men da det er Hillerød og stationen ligger dør om dør med politi-stationen tillagde jeg det ikke større opmærksomhed.
Det var faktisk først da bussen hjem igen stoppede og måtte vende om (der stod en politibil og spærrede for færdselsretningen) at det gik op for mig, at der faktisk var sket en stor ulykke lidt længere nede ad vejen.

Magni sad klistret til ruden og så landskabet trille forbi (chaufføren havde vist også lige fået lidt til adrenalinet, han kørte lige lidt voldsomt til) og havde helt glemt at han ikke var kommet i vuggestue.
På vejen forbi den store græsplæne, var en stor traktor-plæneklipper igang med at trimme græsset, så den måtte vi også lige over forbi og hilse på.

Så var Magni træt og efter en hurtig frokost kom han ind at sove. Da han vågnede igen var han kun lige påbegyndt sine hoppe-i-sengen akrobatik stunts, da far trådte ind ad døren.
Det var lige hvad der gjorde eftermiddagen perfekt :)