Magnis ejerfornemmelser

Lørdag skulle vi til fødselsdag hos en veninde der bor i Roskilde. Det er en god ½times køretur med bus. Invitationen var fra kl. 15 og frem, så vi tænkte at når det nu plejer at være så hyggeligt hos Helena, så måtte vi hellere medbringe kareten i det tilfælde at Magni-kræet ville få brug for at sove.

Han faldt faktisk i søvn på turen derhen - og sov heldigvis fra den ellers lækre fødselsdagslagkage, der havde farve som muggent toastbrød (men smagte så englene ville synge i vilden sky, hvis eller de var inviteret til at smage).

Han vågnede som vi skulle til at lave bål og da han elsker friluftsliv, var det kun naturligt at han hjalp til.
Han har faktisk fanget det så meget, det med bål, at han havde udset sig en af "vende-pindene" (som vi brugte til at vende avispakkerne med pizza) som fyrstik og gik og satte ild til den mens han jublede over gløderne og røgen.

Trods al den festivas, eller måske netop derfor, var han overhovedet ikke grydeklar da han blev lastet i barnevognen, men godt det samme for bussen hjem var proppet med lørdag-aften-er-FEST mennesker.
Magni sad og charmerede et par tøser mens jeg stod og holdt balancen i de grå gummistropper der hænger i midterstykket af bussen.

Da der langt om længe blev et ledigt sæde satte jeg mig ned, men havde inden da givet Magni en lille opvisning i hvad det egentligt var for nogle stropper, de dergrå nogle der dinglede over barnevogne...
Da tøserne så skulle af og buschaufføren kørte lidt voldsomt, måtte den ene af tøserne gribe fat i et par af stropperne.
Det fik Magni til højt at udbryde "Nej, nej - mors!" et par gange (indtil de var ude af døren).

Her i dag gik vi en tur ned til farmor. Kanten af vores lille vej har sådan en hvid stribe, som Magni gik og balancerede på.
Om Carsten blev inspireret af knægten eller om det var hans eget påfund vides ikke, men han slentrede stille og roligt, den ene fod foran den anden, hen ad striben ligeså. Dét huede dog ikke Magni, der højlydt protesterende ævlede løs i brok og prøvede at vifte Carsten væk fra striben og selvom knægtens far var lidt langsom fattede han dog pointen, og så var Magni glad igen :)