Forygende feriedage

Egentlig startede vi allerede lidt før ungerne reelt havde ferie, for det havde far, med en kanotur på Bagsværd sø/å/what-ever...
Carsten og jeg er faktisk et rigtig godt ro-team, vi kan da manøvrere sådan en bette kano. Magni nød at være båddreng og sidde med hænderne i vandet. Hrolf var en rigtig god reservepagaj og ellers skulle vi bare se at vælge en køligere dag næste gang, så staklen ikke bliver totalt kogt i det flamingehelvede sådan en redningsvest er.

De sidste 4 dage har vi været på hedensk sommerlejer, i Djursland. Der ligger en rålækker spejderhytte som passede perfekt til formålet.
Vores lille bybil fragtede os der op og det var lige alt at vi kunne stuve os selv og ungerne ind mellem al bagagen (eller var det omvendt?). Til næste år behøver vi i hvertfald ikke taget Hrolfs dyne med, han sover jo alligevewl sammen med mig og han sparker altid dynen af... men til næste år er han jo også et helt år større... Nå. Det har været p*sse fedt at være afsted, mindre kan ikke beskrive det! Ungerne har hygget til den helt store guldmedalje. Der var også en god håndfuld andre børn (de var unger 10 stk. ialt) hvor Hrolf var den yngste (faktisk ikke, fredag/lørdag var der en skøn lille babypige på 5 uger) og den ældste var 16.
Magni befandt sig godt sammen med en pige på 9 og en anden dreng på 4½, men da han mødte Matthias (12) var det bare broderkærlighed ved første blik. Når Matthias bevægede sig i "storegruppen" fulgte Magni med, selvom de andre store måske helst havde været fri for de små og Magni nød det.
Om aftenen spiste Magni en STOR portion aftensmad, for det gjorde Matthias jo og Magni var glad og stolt da han opdagede, at han jo også sov i overkøjen - lige som Matthias. Matthias lærte ham så også SELV at kravle der op og dét er noget af et kunststykke, da der ikke er nogen egentlig stige på de senge. Ned igen kunne han sørme også kravle! Det skar lidt i hjertet at skille de to da vi skulle hver til sit søndag og Magni havde gerne gjort plads i bilen for at Matthias kunne have været med hjem til os. (Vi satser på et glædeligt gensyn til næste år. De er fra landet-bag-den-dyre-bro)
Hrolf rendte også rundt og gjorde mangen en kvinde, både dem med og uden børn i forvejen, skrugge, men han er nu også en lille lækkermås når han vralter rundt i bedste fuldmandsstil og blænder op for colgate-smilet (med de 6 tænder han nu har, men det er nok en del af charmen). Han manglede ikke børn på sin egen alder for han kunne fint finde på selv. èn havde haft et dejlig svalt fodbad i en lille balje og da den blev forladt UDEN at vandet blev hældt ud, ja så var Hrolf der som en haj der lugter blod. Da han var fuldt påklædt og foorholdsvis nyskiftet nøjedes jeg med at smøge hans bukser op så han kunne soppe lidt mens jeg holdt ham i hænderne, men det tog ham et splitsekundt at udnytte da jeg måtte koncentrere mig om Magni, til at kravle op i opvaskefadet og sætte sig ned (ikke et øje tørt for lattertårer).
Så fik han alligevel sit badebassin OG en masse nåååår´er.

Sengetid var der ikke noget der hed. Ungerne rendte rundt og legede, havde det fantastisk og gjorde stort set hvad de havde lyst til. Første dag præsterede Magni at gøre både sine løbesko og sine sandaler våde, så resten af lejren rendte han rundt i bare fødder (rigtig hedningeunge). Samme unge præsterede at imponere på flere punkter. Bl.a havde en af de andre deltagere medbragt en kettleball, til lidt fitness i det fri og den skulle Magni da lige se hvad var, så han løftede da lige de 10kg uden anstrengelse!
Når de så blev lagt i seng hen ad kl. 23 sov Hrolf pænt og Magni ville gerne have været længere oppe. Så sov de også til kl. 9 næste morgen. Vi havde babyalarmen med og det var rart. Så kunne vi også bevæge os helt om til bålpladsen og stadig være rolige selvom børnene sov alene på sovesalen.

Carsten og jeg blev i det hele taget bedre til at slappe af og lade børnene lege (ikke så meget Hrolf, for der var en trappe og flere høje dørtrin OG så er han stadig kun en stor baby) for det var en hytte lang ude in the middle of nowhere, ingen biler, ingen sø og ingen farlige uhyre (så vidt jeg ved). Det er tydeligst på Magni, hvor meget de her 4 dage har rykket, men Hrolf har bestemt også taget sin del af oplevelserne. Det var så dejligt på turen hjem, vi nåede hele vejen fra Jyllands næsetip til over halvvejs gennem Fyn, hvor de bare sov så sødeligt at man skulle tro det var løgn. Midt på den fynske motorvej måtte vi dog hugge bremserne i, da en temmelig stor trafikulykke havde lukket al færdsel, i hvertfald i det andet spor. Vi havde ingen udrygning hørt, så det var nok bilerne der var kommet værst tilskade. Vejret var også ret slemt at køre i. Det regnede i Jylland, nogle gange så slemt at vi dårligt kunne se ud af ruden og det var utrygt at køre i.
Heldigvis var det værste der skete os, at Hrolfs autostol var så varm at sidde i, at selvom der kun var godt ½times kørsel tilbage inden vi ville være hjemme, så kørte vi fra motorvejen og lavede en katastrofebremsning mindt på cykelstien. Den stakkels unge SKREG i pine og nød. Stakklen var gennem svedt og stolen temmelig våd. Så skulle Magni tisse og så holdt vi lige der et kvarters tid. Heldigvis kom der ingen cykler eller noget. Vejret var trods alt på vores side der.
SÅ kørte vi resten af turen uden yderligere svinkeærner. Carsten er normalt rimelig hys med hvad GPS´en siger, men pludselig tog han bare en frakørsel, på eget initiativ. Jeg nev ham lige i armen for at vække ham, men han var skam vågen og tilbage i vandte omgivelser, på en vej han havde kørt så mange gange før...

Endelig var vi hjemme igen, huset stod endnu og ingen af potteplanterne var udvandret i protest (de havde nu også fået en god skylle inden vi tog afsted).
Magnis døgnrytme var selvfølgelig stadig på meget-meget-sen-sengetid, men efter et lille fodbad og en gang nussen fødder (med babyolie und alles) var han også klar til at gå til køjs.
Magni har lært en masse og virkelig udfoldet sig især fysisk. Hrolf har bestemt også fået sin andel af de givende oplevelser, han har omend fået endnu mere appetit på omverdenen og sidder på min ryg i sin mei-tai, med armene ud til siden, vind i håret og et KÆMPE grin om munden.