At udvide horisonten.

Når man vil indgyde børn kulturelle oplevelser, mens børnene endnu har en ganske ung alder, gælder det om at vælge de rigtige udstillinger.
Der er ikke meget ved, for et barn på 3½ år og en på 10 mdr. at se Picasso, men starter man i det skjulte med at læse Jungle Fortællinger til godnat historier, ja så glæder ungerne sig faktisk til at se Hans Scherfig.

Vi tog afsted til Arken og Magni snakkede stort set kun om at vi skulle ind og se dyr.
Der var rigtig meget at kigge på og et par gange måtte jeg lige minde manden om, at vi havde de små med, han var nemlig også helt væk i udstillingerne.
Der var som sagt billeder af Hans Scherfig og Anna Anker. Meget smukke billeder, nærmest kontraster til hinanden og meget spændende at se på. Det var dog ikke den del af udstillingen Magni brugte mest tid på.
Olafur Eliasson havde også en del værker, store værker hvor man var nød til at interagere for at opleve det fuldt ud.
De fleste ved, at en af hovedeatraktionerne pt. er værket "Den blinde passager", en lang tunnel fyldt med farvet røg (Vi stank af bananolie i bilen på vej hjem) og sigtbarhed på knap 1m. Men der var også andre sanseudfordrene værker. Et sted var der en spejl-labyrint, som Magni virkelig fornøjede sig med at løbe igennem. Et andet sted var der et bassin med en lampe, der kastede diagramlignende kurver på væggen. Der hvor man medvirkede i dette værk var, ved indgangen at hoppe på rampen som så aktiverede en vakuumbobel, der øgede ringene i vandet og ændrede højden på lyskurverne på væggen.
Et helt andet sted syntes Magni, at det her var en keeedelig biograf, der blev nemlig ikke vist nogen film, men en biograf var det
Hele turen sad Hrolf på maven af mig i en MeiTai og syntes det var fedt at være ude. Til frokost delte hele familien en børnetallerken fra kaffeteriet, der var i hvertfald rigeligt til ungerne og mig.

3 timer blev det til, inden ældsteøglen var så overloadet med oplevelser og indtryk, at Carsten næsten måtte sætte sig på ham for at holde ham nogenlunde i ro. Derfor pakkede vi hurtigt sammen og vendte næsen hjemefter.
Den søde lyd af børn der snorker fyldte bilen (sammen med den fæle stank af bananolie) og Hrolf sov videre hjemme, mens Magni fortsatte sin overgearedhed og Carsten laver frokost.