Æblet falder ikke langt fra stammen...

I går kom Magni hen til Carsten og ville op til ham. Fint nok, tænkte manden, han sad og spillede Spore, som er et børnespil som også Magni spiller med stor begejstring, men det var nu ikke lige computerspillet der trak...
"Der er noget i mit øre" sagde knægten og heller ikke det var specielt usædvanligt, han har vel en tryllefar, der ofte gemmer sine rekvisitter (nøgler, fiskestænger og mobiltelefoner e.c.t.) i de små barneøre. Men også der tog vi fejl.
"Jeg har en fisk i øret!" Nå. Faktisk havde han ligget og leget med sin togbane og naturligvis havde der ligget fisk på sporet ;-). Det var en af disse "fisk" - en godt sammentrykket klump papir - han nu havde puttet i sin øregang, for dér skulle den jo bare hen?

Om han har set "The Hitchhickers guide to the Galaxy" (om oversætterfisken man lige putter i øret og så forstår man alle sprog) eller hørt efter på sin mors historier om lignende påfund vides ikke, men resultatet var i hvertfald at der nu befandt sig et ikke uvæsentligt fremmedelegeme i sønnikes øregang!

Efter en smugle grublen og grunden var sagen klar. Magni blev holdt fast hos Carsten under STRENGE formaninger om, at det ville gøre ONDT! hvis han rørte på sig og så fiskede jeg forsigtigt, med min majet spidse pincet efter fisken.
Det lykkedes heldigvis i andet forsøg og om det var fornuft eller fordi skræmmekampagnen virkede vides ikke, men Magni sad stille og roligt under hele indgrebet.
Jeg aner ikke om han kan finde på at gøre det igen, det gjorde jeg vist et par gange, og skal der en rigtig øredoktor på banen bliver det bestemt ikke sjovt, men jeg håber nu på han har arvet sin fars fornuft.