Indrømmet! Jeg er gået lidt i skumfidusrus, især da Netto havde en stor pose mini-skumfiduser, bare sådan lige foran næsen af mig.
I sidste uge erhvervede jeg mig - også fra Netto - en skøn skøn bog med en masse opskrifter på forskellige muffins, både mad og slik.
I nogle af disse opskrifter indgik også skumfiduser og da jeg har øvet mig lidt i andledningen af Hrolfs navnefest har der naturligvis været nogle skumfiduser i køkkenet...
I går havde manden og Magni været nede hos farmor og farfar og lave citronfromagen vi skal have til dessert og jeg havde været hjemme og bagt muffins ;)
Jeg går og rydder op i køkkenet da jeg kan høre døren gå op og Magni der græder slemt.
Jeg slipper hvad jeg har i hænderne og skynder mig ud i gangen (Hrolf er puttet med alt hvad der høre til og sover sødt). Der står to druknede mus (eller en mus og en rotte, Carsten er i hvertfald ret stor særligt sammenlignet med knægten).
Magni har haft et par sko på der er lige lidt større i det end hans sædvanlige sandaler. Da han har ville løbe et stykke har de ulykkeligvis fået spændt ben for ham og han er væltet omkuld. Som om dette stundt ikke i sig selv skulle være voldsomt, så havde han sit højt elskede Thomas-lokomotiv i den ene hånd og vognen Annie i den anden. Derfor har han ikke taget fra og har derfor gokket hovedet lige i den drivvåde asfalt.
Jeg tager den grædende dreng fra Carsten og bære ham ind i sofaen. Carsten kommer med et håndklæde som jeg kan tørre Magni med, efter at han har fået det våde tøj af.
Ud over en stor hudafskrabning på ankelen er der ikke noget at se, ikke engang på hænderne...
At blive puslet om kan hele mangen en skade og Magni er da også holdt inde med at græde og sidder i sofaen og putter sig i håndklædet. Carsten hænger vådt tøj op og jeg servere en lille sukkersnack for den sårede kriger.
Magni har ævlet løs om de små skumfiduser, lige siden de blev købt, men den pose skal der ikke tages hul på endnu, så jeg tager en af de store og klipper den i mindre bider - for små skumfiduser skal drengen da have.
Rækker knægten tallerkenen og får et strålende smil igen :). Jeg går ud til maden og retter den an til drengen. Da jeg kommer hen til sofabordet med tallerkenerne siger knægten: Jeg vil gerne have mere 10 - dumseduuser :)
Ok. "10" er en antalsbetegnelse magni bruger om alt hvad der er delt, eks. 2-10 nørdatter (når jeg skærer to smørklatter til hans havregrød). Så han er da udemærkede klar over at det serverede var i uoriginal størrelse! (men han var glad nok for at få dem).
søndag den 15. august 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar