tirsdag den 21. august 2012

Godnatsange for poderne

Puttetiden indledes ved at der synges "Godnat/putte sangen" fra da jeg var spejder, i en ganske let modificeret udgave (ordet "poserne" - soveposerne - er skiftet ud med "dynerne"), men ellers er der en ganske fin tråd mellem en dag i vuggestue/børnehave og en dagsmarch på landevejene ;-).


Så følger "Hjemmebrænderiet", den kan synges som man vil og er melodi mæssig ganske velegnet som godnatsang.

Dernæst forsøger jeg mig med en blid og stille vise som f.eks "Nu er det længe siden...", men dels roder jeg rundt i de vers jeg kan huske og dels bliver den knapt så blid og stille, når jeg lejlighedsvis må lægge et vrissent staccato på en linie eller to, eller rejse mig og lægge Hrolf tilbage på puden.
Yngstekræet beder mig fra tid til anden om at stoppe, for straks at bede mig synge igen... det skulle være "Hjemmebrænderiet" igen.

Afslutningsvis synges "Den om katten" (mis-mijav, missi-mus, missi-fut-sprut-sprut) og børnene klukker stille af grin når jeg laver fagter til verset med trolden.

Når der bliver sagt godnat, brokker Magni sig over at han ikke har valgt nogen (og Hrolf er næsten faldet i søvn) og vil gerne have "Et barn er født i Betlehem"

Godnat :-)

søndag den 3. juni 2012


Sol, sommer og pinse. En ekstra fridag bød på dejlig vandpjaskeri i en stor skovsø :-D

torsdag den 24. maj 2012

Sol, sommer og snavs!

I disse dage er vejret pragtfuld, ja det er faktisk mere end pragtfuldt, det er helt perfekt :-)
Det har dog en bagside. Al den sol kræver, at børnene bliver smurt grundigt ind i solcreme, gerne helt om bag ørerne, mindst to gange dagligt.
Når de tillige opholder sig rigtig meget på de dejlige udendørsarealer kan det ikke undgås, at jordbundsfræseren og stundtbarnet kommer lige lovligt tæt på det løsthængende skidt.
Når de er smurt så grundigt ind i den klistrede substans (solcreme) er det en uundgåelig selvfølge, at negerbørnene er de eneste hvide og alle de andre er sorte.

Derfor er badekaret også flittigt i brug om aftenen. Først den ene og så den anden. Først var det Hrolf, der sad og pjaskede fornøjet mens han dunkede skibet ned med en nymfe og udstødte fornøjede hyl mens han gjorde sit bedste for at pjaske vand over alt. Imens sad magni på puslebordet og fik tyndet lidt ud i manken.

Hrolf blev pakket i en badekåbe og smidt ind til manden, der lå i sengen og hvilede sig efter en laaang dag på kursus.
Magni blev puttet i (nyt vand) badet og med samme legetøj blev han overladt til sig selv - han fylder badekaret så godt at det ville vælte hvis han prøvede at komme under - og jeg tøffede ind for at minde Carsten om, at Hrolf altså KUN var iført badekåbe -intet andet!
Bebsebarnet ligger noget så kært med hovedet tæt op til sin fars, men da jeg kommer rejser han sig og stormer hen og vil have et kys. Det får han og straks stavre han hen til sin far og giver ham et kys. Så kommer turen tilbage til mig... og sådan gør han til vi hver har fået 6-7 kys (who counts?).

Jeg går tilbage til Magni, der er i fuld gang med sine sædvanlige væddemål mellem badedyrene, hvem kommer først? Ildmanden eller den anden.
Badet bliver afsluttet og begge børn gjort klar og puttet. Nyvasket og velduftende får de et sidste godnatkys, lyset bliver slukket og ganske hurtigt efter sover de sødt.

lørdag den 12. maj 2012

Sikke et sprog

Nu begynder Hrolf så småt at formulere noget der ligner sætninger, men jeg vil ikke binde an på at det er tydeligt for andre end Carsten og jeg, måske vuggestuen og så hans storebror der altid har haft sin egen mening om hvad lillebror mener om tingene.

I hvertfald er det tydeligt for en hver, at det lille bæst har nogle vendinger han strør om sig med. Egentligt er jeg ret begejstret for hvores institution, men de ting det yngste barn siger... dem har han ikke lært herhjemme, har han?
Hans ynglingsbemærkning er "Yes", "Ja sejt" og "Åh shit"! Han er også begyndt at sige "Mere" i stedet for bare at udstøde en lyd og have en tydelig mimik, altså, mimikken har han stadig, men han er så småt begyndt at bruge verbal kommunikation også :-D

torsdag den 10. maj 2012

Min lille Chameur

Min lille Hrolf han er nu så sød.
I vores sædvanlige morgenritual høre sig, at alle mand går ned ad trappen og jeg står i døren og vinker, siger hej-hej og sender fingerkys...

Så vender Hrolf sig halvt om mod mig, klasker klør5 mod munden og laver en tydelig sugelyd mens hans øjne stråler...

lørdag den 5. maj 2012

Bokkenbukuro

Egentligt skulle jeg jo bare handle på nettet, det er sååå nemt og ikke noget nyt eller besværligt for mig. Men når jeg er blevet anmodet om, af Carstens høj-hellige og meget strenge (Sensei er i hvert fald), Dojo om at sy deres bokkenbukuros, så må man ikke fejle. De havde set mit arbejde i den ringslynge der blev syet til Sempeis førstfødte og da de ikke kunne finde bokkenbukuros der på tilfredsstillende hvis kunne anvendes, ja så vendte de sig mod dem i egne rækker der kunne tænkes op klare opgaven.
Så tilbage til det der med nethandel. Shinaibag og den anden taske har begge skind forstærkede hjørner/bund, så det var da et naturligt must for bokkenbukuro. Rigtigt skind er bare ikke lige sådan at få fat på, jo hvis ens nabo er bundtmager eller rollespilsnørd, men hvis ikke er det russisk roulette eller en tur til København. Vi valgte det sidste.

Ungerne var begge ganske veloplagte og klar på en tur ud i det blå. Første "problem" meldte sig dog allerede inden vi var kommet ud af døren: Hvorers bil kan ikke rumme babyjoggeren og bussen er et sats... Heldigt man ikke er ukendt i slyngeverdenen ;-)
På Ølstykke station mumlede højtalerene noget om en personpåkørsel på Valby, surt, men så var der et påskud for også at køre Metro.
Mange mennesker var på gaden, men Magni var rigtig god til at holde sin far i hånden, så vi mistede ham ikke og Hrolf sad jo i slyngen hos mig. Magni var også god til at holde fast i sin far så han ikke blev væk i menneskemyldret, i det københavnske gademiljø. Sikkert nåede alle mand frem til den lille butik i Skindergade. En stor flot møbelhud blev valgt, perfekt til formålet og stor nok til også at blive til noget lækkert til ungerne... Eller mig ;-p
Vi fandt også noget rigtigt møbelpleje til vores Chesterfield (ikke riffel) så evt. gæster ikke får sværtet måsen hvis vi havde brugt skopuds.
Læderhuset lå lige ved siden af Rundetårn og det ville Carsten gerne vise Magni. Børn under 5år koster gratis, så vi kunne nøjes med at indløse 2 voksenbilletter og et par 2-kroner til kikkerten. Vejen op er kortere end jeg husker den, til gengæld er den rigeligt lang/stejl med en tuung to-års på hoften.
Begge børn var imponeret af udsigten og Hrolf var meget glad for at holde fast i gitteret. Bare det ikke er et tegn på højdeskræk?
Rundetårn er officielt udnævnt til Hrolfs ny ynglingsbygning, den har det han elsker: en laaaaang rampe nedad.

Lige uden for Rundetårn holder Den Økologiske Pølsevogn. Det er altid sjovt at være på tur med tærskeværket og kræsenpinden. Hrolf spiste glad og gerne, selv posen om den fransk, hvis ikke jeg var hurtig nok til at hjælpe ham.
Magni ville ikke have at der var kogevand i pølsen, så den fik hans lillebror lov at spise. Hrolf spankulerede rundt som en dreven dranker mens han tømte indholdet af sin flaske, med stor præcission og éen hånd. Magni var en stor dreng og drak Ginger Ale, som sin mor og far.

Efter frokosten ville Carsten lige forbi stof2000, men de havde ikke noget af det vi skulle bruge. Til gengæld bragte det vores vej forbi de ny Torvehaller, et besøg der forsødede hjemturen med et par gode klumper lækker fudge.
Rollingen sov i øvrigt fra halvvejs inde i Stof2000 besøget - godt jeg havde den ringslynge med, næste gang skal det være en MT for av min skulder hvor er han ved at være tung!

torsdag den 26. april 2012

Bloggen har ændret opsætning, ikke noget I kan se, det foregår inde bagved ;-) men det er pisse irriterende for mig, for der skal konstant vælges til og fra med HTML-koder og det ligner et dokument fra en gammel betamaskine - ØV!

Men trods den dårlige opsætning er ordene da de samme og denne lille video kan findes på Youtube er ret sjov ;-)

http://www.youtube.com/watch?v=F1M2vYBWnq0&feature=youtu.be