Magnis påhit - nu også med lillebror

Magiske ingredientser

2012-01-17T17:31:00.002+01:00

Til aftenes ret skulle bruges STØDT spidskommen og da der i huset kun fandtes spidskommen i hel form, ja så måtte morteren frem.
Redskabet blev stående på bordet efter endt brug og det var den nysgerrige Hrolf ikke sen til at benytte sig af.
Han kravlede op så han havde frit lejde over køkkenbordet, men hvad skulle han dog putte i morteren? (et hel hvidløg var ikke lige sagen, det havde han fået at vide)
Resovlut tager han et stykke køkkenrulle, tørre sig om næse og mund, løfter støderen og putter papiret ned :-D Måske har han set et eller andet kinesisk madprogram, de bruger jo de underligste ingredientser.

En og en er tr..., nej to :-D

2012-01-16T12:03:00.002+01:00

For leden sad jeg i sofaen nede hos farmor. Manden var væltet omkuld, rollingen tossede rundt om bordet mens han nynnede en melodi, men ældstebarne gav håb om at der trods alt ER liv i de små grå hos i hvertfald ét medlem af klanen.
Han læner sig op ad sofaen, rækker hænderne frem og spørger:

"Hvor mange fingre er der her mor?"
"Det ved du da godt selv Magni"
"ok, der er to"

og så fortsætter han ellers, en + en = to, to + to = fire, to + tre = fem, helt op til ti!

Tri I der var nogen der var stolt? (ud over Magni)

Lidt guldkorn

2012-01-09T09:21:00.003+01:00

"Ej, det er en fjollet katastrofe" - sagt af Magni, om at finde sin seng blokkeret af æsken med flexitrack (for at lillebror ikke skulle rode i den)

"Mor, ved du hvorfor månen er fuld?"
"Nej min skat"
"Det er fordi den har spist en masse stjerner!"

Hrolf har været med mig i køkkenet og sørge for aftensmaden. Han har prøvesmagt (Han var så utålmodig og sulten at det ville have været synd for mig ikke at give ham noget) og har derfor ikke den største appetit da vi sidder ved bordet.
Han sidder dog pænt stille og hygger sig med at fylde sit tomme krus med pastaskruer. Lidt senere er han træt af det og tager en håndfuld og kaster den ud over bordet.
Jeg rejser mig og samler dem op der ryger på gulvet. Imens kan jeg høre Carsten tale strengt og Hrolf skælde ud. Da jeg dukker op til overfladen igen er Carsten færdig af grin.
Han har kigget strengt på møgungen, der selv har fundet ud af at det stunt nok ikke var så smart og derfor har skældt ud, med en formanene pegefinger rakt i vejret.

Ungernes aftensjov

2011-12-21T15:02:00.002+01:00

Interessen for aftenes godnathistorie kan betegnes som: ville-ikke-bemærke-jeg-gik-ind-i-stuen.
I stedet lyder der gentagne bump, pust og støn fra Magni og en Hrolf der hyler af grin. Deres senge står vinkelret på hinanden og begge ungerne står op i hver deres. Magni står med ryggen til Hrolf i fodenden af sin seng. Hrolf skubber så til Magni, der falder forover ned på sin hovedepude. Dette er åbenbart topunderholdning, i hvertfald gentages det adskillige gange før end Magni hjælper lillebroderen over i sin seng, hvor de så fortsætter med at pjatte og grine.
Morskaben stopper først da jeg lægger rollingen tilbage i hans egen seng, slukker lyset og siger "Godnat".

Hold kæææft hvor er jeg glad for jeg stadig ammer.

2011-12-12T23:04:00.002+01:00

I onsdags sluttede aftenen med et kæmpe bvuuuudrr fra Hrolfs seng - og så var der ellers bare bræk ud over det hele. Søvnmanglen har frarøvet mig min hukommelse og jeg husker intet af hvordan natten forløb, men vi krydsede da fingre for at det ikke ville være så slemt (hvor naive kan man være?).
Næste morgen sidder vi ved morgenbordet, har fået lidt at spise og Carsten siger, at Hrolf da ser ud til at være meget godt frisk :-) (ønsketænkning siger jeg bare!), for knapt har han lukket munden efter sætningen før Hrolf kommer med en temmelig bastant "bøvs" og ja, i vuggestue kom han da i hvertfald ikke.
På nuværende tidspunkt er han ikke specielt syg eller dårlig, tosser glad rundt som han plejer, men spiser ikke rigtigt noget. Fortrøstningsfuld som jeg jo er tænker jeg, at han bare lige skal blive hjemme næste dag med og så er han på højkant igen (as if).

Natten byder på flere opkastninger, sengen er nærmest pakket ind i håndklæder og vasketøjskurven faretruende fuld.
Dagen forløber ikke helt så godt som den foregående. Hrolf er lidt mere pjevset, spiser stort set intet - i hvertfald ikke uden det meste af det kommer op igen og hans bleer - oh yeah. Tyndt, tyndt, tyndt og det stinker så man skulle tro knægten var rådden indvendigt. Denne nat får vi stort set ikke sovet. Der er stort set ikke mere tøj tilbage på trods af at vaskemaskinen har kørt uafbrudt og selv tørretumbleren har været i brug. Knægten har iskolde fødder og ryster af skræk hver gang et nyt opkastningsanfald kommer, det sker ca. hver 2. time.
Jeg får gennemtrumfet at han (efter 3. omgang) sover resten af natten i vores seng. Det virker lidt, han får varmen, trykhed, og slapper så meget af at han varsler i god tid inden der kommer et nyt anfald.

Igen står lørdagen lidt i fortrængelsernes tåger, men kan da huske at Hrolf er meget ked, omend ikke utrøstelig. Han vil helst kun have sin mor og ikke indtage andet end vand og brystmælk, prøver vi med andet kommer det op igen næsten med det samme.
Det mærkelige er, at han på intet tidspunkt er varm. Faktisk har termometret svært ved at svinge sig op over 36,9 og Hrolfs normaltemperatur er som bekendt noget højrere (tro da faen med det temperement).

Om søndagen har han haft en lidt bedre nat, nok fordi han har sovet den hele mellem sine forældre, og er totalt udmattet af mangle på mad.
Magni vågner også meget tidligt, snakker i vildelse to gang og vågner en 3. ved at kaste op ud over det hele (Det tager Carsten sig fint af, jeg er "bundet" til Hrolf). Det betyder desværre at vi må aflyse planerne om en forventeligt hyggelig 3. advendtsbrunch med efterfølgende juleshopping :-(

Carsten og Hrolf sover koma-søvn så jeg tager Magni med til årets sidste søndagssalg på min gamle arbejdsplads, for at muntre ham lidt op. Den ukuelige skiderik præstere et energiniveau der ville gøre en elitegymnast misundelig og jeg må konkludere at min dreng bare har en atypist måde at være syg på.
Jeg bliver ringet op af manden og i baggrunden kan jeg høre Hrolf der græder og får at vide, at det har han gjort længe.
Vi skynder os hjem og selvom det hjælper lidt at jeg er der bliver det ikke godt nok. hrolf er virkelig dårlig og der er bare intet der hjælper.
Ud på aftenen får han det værre og selv jeg begynder at blive urolig. Han har ikke feber, men er utrolig dårlig, viser tegn på smerter, har ikke feber, men vil hverken spise eller drikke og har kun haft knapt to tissebleskift i et døgn.
Vi har ikke endnu prøvet med smertestillende - og vi har heller intet. Det er søndag og vores eget apotek er lukket, bilen står hvor vi var til julefrokost og da jeg svinger mig op på min cykel kan jeg konstatere den er flad.
Lettere desperat giver jeg lige mine mødregruppeveninder en chance og heldigvis, den 3. jeg ringer til har nogle hjemme. Afsted på gåben (og en tålmodig moralstøttende mormor i telefonen). Hos veninden får jeg at vide, at tankstationer sælger panodil i håndkøb (?), de ligger begge tættere på, om jeg så skulle gå til dem begge, men det er jo så meget godt at vide til en anden gang (doh).

Nå. Panodil virker tilsyneladende ikke på drengen og manden HAR hentet bilen. Vi ved at en henvendelse til vagtlægen meget vel resultere i en anvisning om at møde på hillerød hospital, men vi er magtesløse. Hrolf er afkræftet, fortvivlet og i smerte, træt, sulten og bange, valget er indlysende.
Utroligt nok rammer jeg køen hos vagttelefonen som nr. 4 (det plejer at være 57 eller lign.) men mens jeg venter sker der alligevel et gennembrud i rollingens tilstand, det er som om at han slapper af, og da stemmen meddeler at jeg nu er nr. 1 i køen lægger jeg røret på.
Hrolf bliver nusset, ammet og lagt til at sove i sin egen seng (ej, han faldt i søvn i min favn og SÅ kom han i seng) og sov der HELE natten uden at vågne bare halvt!

Mandag vil han stadig ikke spise morgenmad, men har "spist" ved mig og ser i det hele taget meget friskere ud. Hans øjne har glans og han pludre forsigtigt.
Det meste af formiddagen tilbringer han hos mormor, så jeg kan komme på arbejde. Den der 50/50 i fremmøde og fravær er ikke noget jeg er stolt af, uanset grunden.
Hrolf har hygget sig og har fået så megen appetit, at jeg nærsten må hive baglæns for at forhindre ham i at sluge en banan i éen mundfuld.
Hjemme er han 67% sig selv, kravler op og laver ballade så det er lige før jeg synes han var nemmere da han var rigtig syg ;-)
Aftensmaden gider han ikke rigtigt, jo ketchup, men det er fame ikke sygemad! Så nøjes han med at dissektere sit pitabrød og virker sært tilfreds ved at bore gaflen gennem brødet og putte stumper i sit vandkrus.
Efter en aftentår og senaftentår sover han nu trygt og godt.

Rollingens morgenritual

2011-12-02T13:55:00.003+01:00

I går var vi til julehygge i institutionen, nærmere betegnet: Hrolfs vuggestue. Det var også vældig hyggeligt, farmor er taget med i stedet for farmand, der øver på årets julerevy som Magni og jeg skal op og se senere.
Vi sidder om et bord og snakker, om vores dejlige børn selvfølgelig, og en af stuepædagogerne fortæller at Hrolf skam har sit helt faste morgenritual. Han skal nemlig gynge!
De har en hyggelig blå stolegynge hængende på stuen. Når Hrolf kommer om morgenen så skal han op og have en tur og det er KUN Pia der må gynge ham, KUN ham der må gynge og turen slutter KUN når han siger til. Det siger Pia er en tur på 15 - 20 min og der er bare ikke andre der kommer til.
Det grinede vi selvfølgelig noget ad, både det søde i knægtens bestemthed, men sørme også fordi personalet har ressourcer og overskud til at føje ham.

Her til morgen får vi syn for sagen da vi aflevere ham nede på stuen. Hrolf der ellers altid er så morsyg og reserveret slår strålende armene ud mod Pia og bliver løftet op i et morgenkram. Nøna? pludre han, drejer hovedet let og peger hen mod gyngen. Pia sætter ham op og giver gyngen et lille puf. Hrolf ser ikke helt tilfreds ud, men Pia ved godt hvorfor: "Var dert ikke højt nok, lille Hrolf?", så gyngen får et skub, lidt kraftigere og et næsten saligt smil breder sig over drengens ansigt...

Hannibal

2011-11-25T08:17:00.002+01:00

En rigtig hyggelig eftermiddag. Hele familien tumler rund og leger. Magni er glad, Carsten er glad, Hrolf er ganske overstadig og jeg er også glad.
Efter en lille lufttur med yngstebarnet holder jeg ham op og siger kærligt: "Du burde have heddet Hannibal".
"Hannibal" siger Carsten, "så skulle vi have en hund der hedder Jerry?"
"Næ" svare jeg "Jeg tænkte nu mere på Lechter" Og så var manden flad af grin.

Næste dag fortalte jeg historien for den seje af pædagogerne, hun grinede og gav mig fuldstændig ret ;-)

En paraply måske?

2011-10-27T10:56:00.002+02:00

Carsten er så heldig at have tjansen med at gå til svømning med rollingen, hver tirsdag. Da Magni var i den alder var det stadig mig der gik med i omklædningen, men nu hvor der selvsagt skal være en hjemme med førnævnte barn, må Carsten altså selv klare ærterne.
Han fortæller så, når de kommer hjem igen, om hvordan Hrolf har luret rutinen og sidder og nynner forventningsfuldt i sin autostol, glad og fornøjet smådanser (stadigt nynnende) hele vejen fra bilen og ind i omklædningsrummet.
Ungen bryder sig ikke rigtigt om at få vand i ansigtet som når de dykker, men heller ikke når han sidder under bruseren. Så kommer de små arme op over hovedet for at skærme og protestere, men når vandet stopper med at løbe er det også galt. Så sidder han og peger mens han udstøder små forurettede lyde og venter på at Carsten skal tænde for vandet igen.

En aften i casa del Cederholm...

2011-10-21T20:44:00.002+02:00

Vi har næsten afsluttet aftensmåltidet, 2. del af en overdådig okseculotte (de er utroligt billige på tilbud - og så er de ekstra møre ;-P), med Carstens fordrukne whiskysovs og pomesfrites af flere kartofler end vi kunne drømme om at indtage hvis de blot havde været kogt. Magni har allernådigst accepteret ketchup til sine mens Hrolf nærmest har tømt den skål med creme fraise/gede-friskost og charlotteløg dip jeg havde lavet til dem.
Fordi det er fredag får de en lille is, et bæger fra hjemisbilen jeg købte i et anfald af momentær sindsyge, det er et 250ml bæger indeholdende 100ml is i a-kraft mønster, vanille og chokolade (100ml er altså ca. 3 spsk). Under isen er der et låg og i dette kæmpe hulrum ligger der en lille plastikdims der står BAKUGAN på (tror man er nød til at være inde i det univers, det eller en kapitalistisk japaners hjerne, for at forstå hvad den lille dims egentligt skal bruges til). Dimsen kan bruges til absolut ingenting og er så lille, at Hrolf og Magni må bytte for at redde den ene dims fra at blive en del af rollingens maveindhold og Carsten er da heller ikke begejstret.
Faktisk synes han det er spild af plastik. Dertil peger jeg diskret hen mod især Hrolf, der lige som sin bror er ganske fornøjet optaget af at udforske skatten...
Den køber manden nu ikke og han påpeger tørt at, "de unger ville være begejstret over en grankogle".

Isterninger

2011-09-17T22:04:00.002+02:00

Bageren har hævet prisen på de elendige magarinebagte luftpuder, med spor af vekaodrops til horrible 6kr, så vi er definitivt stoppet med at købe dem. Også selvom de egentligt har været fast ritual ved lørdagsmorgenbordet længe.
Magni har kommenteret dette, men slået sig til tåls med, at sådan er det bare og vi kan altid bage nogle selv.

Hørt ved morgenmaden: "Magni, vil du med mig ned i byen og købe marcipan og gær, så vi kan bage chokoladeboller og mazarintærte?"

"Hvad? nææ, vi skal hellere lave isterninger :-)"

Okay så, men hvad er så liiige sammenligningen her? Her til aften har Magni for første gang fået lov at være længe oppe og se en eventyrfilm sammen med os. Da filmen er slut spørger Carsten Magni om de skal lave isterninger. Knægten er selvfølgelig fyr og flamme...
(selvfølgelig skal det gå ud over mig) I køkkenet stikker de hovederne sammen og mens jeg "intetanende" går i soveværelset og samler post-it´s sammen, et lev fra lillebrors raseren, kommer ældstebarnet ind - storgrinende i øvrigt - og putter en isterning ind ad min bukselining. Jeg går lidt ned i knæ så han kan putte en ned ad nakken på mig og hviner pligtskyldigt, mens jeg famler de iskolde klumper ud og løber ind i stuen for at "aflevere" dem hos Carsten.
Hans hyl er ægte nok og da Magni render ind i stuen mens han udstøder små hyl (med slet skjult glæde over legen) prikker jeg til Carsten og siger, at vi hellere må fange ham ind for Magni render bare rundt, med isterninger i bukserne til de er smeltet.

Lillebrors anatomi

2011-09-17T22:01:00.002+02:00

Ungerne har spist en banan hver og det kræver efterfølgende en afvaskning. Magni er først på badeværelset og sidder på toilettet da jeg entrere med Hrolf.
Rollingen stilles op på skamlen og håndvasken begynder. Imens kommentere Magni, at "Lillebror har bananfødder"

A hvad? spørger jeg, bananfødder. Ja, siger knægten. Han har to forskellige strømper på... og de passer helt perfekt!.

Alternativ måde at bede om flere maltvafler på

2011-09-17T11:27:00.003+02:00

"De der runde nogen som du gav os, de er ved at smage dårligt"
"Nå?, kan du ikke lide dem?"
"Jo, men de andre er ved at være dårlige"

"Okay, det du mener er, de er ved at blive for gamle så vi må helere spise dem INDEN de bliver dårlige og smager grimt?"
"Ja :-D"

Er det fødevarebevidsthed eller hvad? ;-)

5 fede fra drengene.

2011-09-01T17:37:00.002+02:00

Vækker Magni en morgen, stryger ham over håret imens han sætter sig op og siger: Kan du mærke mit hår er helt forfærdeligt moar? :-)
(Han havde så også det mest fantastiske morgenhår)

Hrolf er godt igang med at pille opvasken helt fra hinanden i maskinen. Carsten siger rolig, men bestemt "Nej". Knægten sætter det sureste trutmundsansigt op, HIVER sutten ud af munden og kyler den i gulvet!

Jeg ankommer til institutionen for at hente ungerne og bliver mødt af Hrolfs stuepædagog (som også har haft Magni), som simpelthen lige MÅ ud med hvor utrolig forskellige hun har opdaget ungerne er. Hun giver mig (langt om længe *himle*) helt ret i mine observationer om lige at give Magni lidt spillerum og lov til at sige fra over for sin lillebror, "for han er godt nok en strid banan, ham den lille Hrolf".

Adspurgt om han har lyst til at holde fri fra børnehaven svare Magni: "Ja, for jeg har aldrig set sådan en "fin" arbejdsplads før".
Han holder sig da heller ikke tilbage da vi når dettil og vader bare lige ind og tager dem alle med storm. De snakker om ham endnu, min lækre lille charmetrold.

Magni synes det er lidt irriterende med ham lillebror, som altid kommer og gerne vil lege med lige netop dét legetøj som han har gang i. Efterhånden er det lykkedes at forklare ham, at vi ikke bare kan blive ved med at købe nyt legetøj til ham og Hrolf så ikke må lege med noget. Så bliver han nød til at lege med alt sit "gamle" legetøj og Carsten og jeg bruger pengene på legetøj til Hrolf. Så nu har Hrolf fået rigtig mange af Magnis aflagte biler, men den ny blå kranvogn, dét er lillebrors, også selvom den er købt fra næsten ny.

Den bette rolling...

2011-08-11T12:28:00.003+02:00

Pludre kan og gør han. i stor stil og oftest blandet med grin og glade hvin :-). Han "snakker" rigtig meget, måske enda mere end Magni gjorde i sin tid (men Hrolf har jo også flere atsnakke med). Det giver skam mening meget af det, selvom det langt fra ligner noget der er til at forstå!

I et stykke tid har han gentaget nogle lyde på bestemte tidspunkter, i går aftes gjorde jeg manden opmærksom på det og der er ingen tvivl: Hrollingen siger "Tak" når man giver ham noget/rækker ham det han har udtrykt ønske om at få.

Åh ååååååh, dårlige nerver coming up.

2011-07-21T15:19:00.004+02:00

Hrollingen har lært at klatre! vi har 2 yderst lækre trappestiger/taburetter fra IKEA og de er lette at klatre op på. Derfor har Hrolf selvfølgelig fundet ud af, at det er sjovt at klatre op for så kan man nå en masse ny ting og det er sjovt.

Magni havde fyldt håndvasken med vand og sejlede rundt med sin lille røde båd. Da han fik lyst til at gå ind i stuen og lege med biler, efterlod han hele herligheden ubevogtet og det var lillebror ikke sen til at udnytte.
Således opdagede vi hans ny talent ved at der lød pjasken og begejstrede hvin fra badeværelset. Ganske rigtigt, der stod hans herlighed i bar røv, gennemblødt og ét stort grin.
Magni er også glad for at kigge på busser og havde trukket skamlen hen til vinduet der vender ud mod vejen for at kigge. Han havde så åbnet vinduet og var senere gået, det var så ikke så godt. Heldigvis var det dagen før Hrolf fandt ud af han kunne klatre.

Disse ny egenskaber stiller jo krav til forældrene. Både til de sikkerhedsmæssige hensyn og overblik, men også til beskæftigelsesniveauet. Nu vil knægten sgu ikke længere stå på gulvet og følge med bare han bliver fodret, nej nu vil han op i højden og "slås" med sin storebror om pladsen på skamlen. Godt vi har to.

(billede kommer når manden har tømt kameraet, det vil ikke samarbejde med mig)

Forygende feriedage

2011-07-18T08:48:00.004+02:00

Egentlig startede vi allerede lidt før ungerne reelt havde ferie, for det havde far, med en kanotur på Bagsværd sø/å/what-ever...
Carsten og jeg er faktisk et rigtig godt ro-team, vi kan da manøvrere sådan en bette kano. Magni nød at være båddreng og sidde med hænderne i vandet. Hrolf var en rigtig god reservepagaj og ellers skulle vi bare se at vælge en køligere dag næste gang, så staklen ikke bliver totalt kogt i det flamingehelvede sådan en redningsvest er.

De sidste 4 dage har vi været på hedensk sommerlejer, i Djursland. Der ligger en rålækker spejderhytte som passede perfekt til formålet.
Vores lille bybil fragtede os der op og det var lige alt at vi kunne stuve os selv og ungerne ind mellem al bagagen (eller var det omvendt?). Til næste år behøver vi i hvertfald ikke taget Hrolfs dyne med, han sover jo alligevewl sammen med mig og han sparker altid dynen af... men til næste år er han jo også et helt år større... Nå. Det har været p*sse fedt at være afsted, mindre kan ikke beskrive det! Ungerne har hygget til den helt store guldmedalje. Der var også en god håndfuld andre børn (de var unger 10 stk. ialt) hvor Hrolf var den yngste (faktisk ikke, fredag/lørdag var der en skøn lille babypige på 5 uger) og den ældste var 16.
Magni befandt sig godt sammen med en pige på 9 og en anden dreng på 4½, men da han mødte Matthias (12) var det bare broderkærlighed ved første blik. Når Matthias bevægede sig i "storegruppen" fulgte Magni med, selvom de andre store måske helst havde været fri for de små og Magni nød det.
Om aftenen spiste Magni en STOR portion aftensmad, for det gjorde Matthias jo og Magni var glad og stolt da han opdagede, at han jo også sov i overkøjen - lige som Matthias. Matthias lærte ham så også SELV at kravle der op og dét er noget af et kunststykke, da der ikke er nogen egentlig stige på de senge. Ned igen kunne han sørme også kravle! Det skar lidt i hjertet at skille de to da vi skulle hver til sit søndag og Magni havde gerne gjort plads i bilen for at Matthias kunne have været med hjem til os. (Vi satser på et glædeligt gensyn til næste år. De er fra landet-bag-den-dyre-bro)
Hrolf rendte også rundt og gjorde mangen en kvinde, både dem med og uden børn i forvejen, skrugge, men han er nu også en lille lækkermås når han vralter rundt i bedste fuldmandsstil og blænder op for colgate-smilet (med de 6 tænder han nu har, men det er nok en del af charmen). Han manglede ikke børn på sin egen alder for han kunne fint finde på selv. èn havde haft et dejlig svalt fodbad i en lille balje og da den blev forladt UDEN at vandet blev hældt ud, ja så var Hrolf der som en haj der lugter blod. Da han var fuldt påklædt og foorholdsvis nyskiftet nøjedes jeg med at smøge hans bukser op så han kunne soppe lidt mens jeg holdt ham i hænderne, men det tog ham et splitsekundt at udnytte da jeg måtte koncentrere mig om Magni, til at kravle op i opvaskefadet og sætte sig ned (ikke et øje tørt for lattertårer).
Så fik han alligevel sit badebassin OG en masse nåååår´er.

Sengetid var der ikke noget der hed. Ungerne rendte rundt og legede, havde det fantastisk og gjorde stort set hvad de havde lyst til. Første dag præsterede Magni at gøre både sine løbesko og sine sandaler våde, så resten af lejren rendte han rundt i bare fødder (rigtig hedningeunge). Samme unge præsterede at imponere på flere punkter. Bl.a havde en af de andre deltagere medbragt en kettleball, til lidt fitness i det fri og den skulle Magni da lige se hvad var, så han løftede da lige de 10kg uden anstrengelse!
Når de så blev lagt i seng hen ad kl. 23 sov Hrolf pænt og Magni ville gerne have været længere oppe. Så sov de også til kl. 9 næste morgen. Vi havde babyalarmen med og det var rart. Så kunne vi også bevæge os helt om til bålpladsen og stadig være rolige selvom børnene sov alene på sovesalen.

Carsten og jeg blev i det hele taget bedre til at slappe af og lade børnene lege (ikke så meget Hrolf, for der var en trappe og flere høje dørtrin OG så er han stadig kun en stor baby) for det var en hytte lang ude in the middle of nowhere, ingen biler, ingen sø og ingen farlige uhyre (så vidt jeg ved). Det er tydeligst på Magni, hvor meget de her 4 dage har rykket, men Hrolf har bestemt også taget sin del af oplevelserne. Det var så dejligt på turen hjem, vi nåede hele vejen fra Jyllands næsetip til over halvvejs gennem Fyn, hvor de bare sov så sødeligt at man skulle tro det var løgn. Midt på den fynske motorvej måtte vi dog hugge bremserne i, da en temmelig stor trafikulykke havde lukket al færdsel, i hvertfald i det andet spor. Vi havde ingen udrygning hørt, så det var nok bilerne der var kommet værst tilskade. Vejret var også ret slemt at køre i. Det regnede i Jylland, nogle gange så slemt at vi dårligt kunne se ud af ruden og det var utrygt at køre i.
Heldigvis var det værste der skete os, at Hrolfs autostol var så varm at sidde i, at selvom der kun var godt ½times kørsel tilbage inden vi ville være hjemme, så kørte vi fra motorvejen og lavede en katastrofebremsning mindt på cykelstien. Den stakkels unge SKREG i pine og nød. Stakklen var gennem svedt og stolen temmelig våd. Så skulle Magni tisse og så holdt vi lige der et kvarters tid. Heldigvis kom der ingen cykler eller noget. Vejret var trods alt på vores side der.
SÅ kørte vi resten af turen uden yderligere svinkeærner. Carsten er normalt rimelig hys med hvad GPS´en siger, men pludselig tog han bare en frakørsel, på eget initiativ. Jeg nev ham lige i armen for at vække ham, men han var skam vågen og tilbage i vandte omgivelser, på en vej han havde kørt så mange gange før...

Endelig var vi hjemme igen, huset stod endnu og ingen af potteplanterne var udvandret i protest (de havde nu også fået en god skylle inden vi tog afsted).
Magnis døgnrytme var selvfølgelig stadig på meget-meget-sen-sengetid, men efter et lille fodbad og en gang nussen fødder (med babyolie und alles) var han også klar til at gå til køjs.
Magni har lært en masse og virkelig udfoldet sig især fysisk. Hrolf har bestemt også fået sin andel af de givende oplevelser, han har omend fået endnu mere appetit på omverdenen og sidder på min ryg i sin mei-tai, med armene ud til siden, vind i håret og et KÆMPE grin om munden.

Skøre unge

2011-07-11T18:06:00.003+02:00

Far: Du er, bort set fra din mor, det mest utålmodige menneske jeg kender.

Magni: Hva´, skarpe tænder?

Mor: Ha ha, skal vi tage op til ørelægen sammen Magni?

Magni: Ja, det skal vi. Der er ikke så langt.

Her kommer Magni med kost og spand...

2011-07-05T10:38:00.002+02:00

Lillebror spiser selv! Det har han gjort i et stykke tid, men selvom han er i besiddelse af en imponerende fingerfærdighed er det ikke ensbetydende med, at han betjener kniv og gaffel med samme udførelse som husstandens øvrige beboere.
Således foregik aftenens intagelse af kyllingelår og spaghetti på følgende måde:
Magni holder kniven i den ene hånd og snor spaghetti op på gaflen med den anden. Carsten skovler bare læs efter læs ind, han kunne have brugt en møggreb. Selv sidder jeg lige som Magni med gaflen, men jeg bruger min kniv til at skære kyllingen i mundrette bider.
Hrolf sidder også med en gaffel. Den bruger han til, ganske fint, at spidde kyllingehapserne, løfte dem op i mundhøjde..... og tager med den anden hånd og piller dem af. Så stoppes de ganskevist i munden hvor han med stor tilfredshed spiser dem uden at smaske, men kunne han da ikke have ladet dem sidde på gaflen?

Spaghettien er et kapitel for sig. Først bruger han klør5 til, lige som sin far, at skovle et læsfuld ind. Når der ikke er så meget på tallerknen at han kan gribe om tilpas meget, løftes hele tallerkenen op til ansigtet. Hvad han så laver er uvist, men når den sættes på bordet igen har han spaghetti i hele ansigtet.

Han sviner imponerende lidt, men noget ryger der alligevel ved siden af. Især når han er mæt og ynder at gøre "rent bord" ved at feje alt inden for rækkevidde på gulvet.
Magni har fået et fint lille fejebakkesæt, gul/grønt med æbler kobt i Netto for en 5´er. Når nu lillebror er sådan et lille svin, så er der rig lejlighed for Magni til at gøre brug af sit ny "legetøj".
Det scorede han lige en ekstra is på ;)

Det er ikke let at være Hrolf.

2011-06-24T23:34:00.003+02:00

Lige for tiden er det ikke så nemt at være Hrolf. Der er hele to tænder på vej i undermunden og det gør ondt i gummerne. Når ens mor alligevel insistere på ar man skal have tænderne børnstet, ja så er verden hård og uretfærdig.
Endelig får man lov at ligge på den store, kølige seng og kigge lidt i en babybog, men da ens forældre begår det utilgivelige fejl, ikke at sørge for at den ene har hørt hvad den anden siger og derfor efterlade barnet ubeskyttet følger det dernæst, at rollingen dratter ned og slår sig rigtig hårdt med blod i hele munden :-(
Han er dog hurtig at trøste og virker hel, bare chokeret. Spiser FINT ved aftensmaden, den lidt mindre appetit får varmen skylden for. Varmen kan dog stadig ikke retfærdiggøres som årsag til at han vågner grådkvalt og badet i sved et par timer senere. Et termometer afgør da også, at temperaturen er tæt på 40, altså er det bestemt ikke vejrets skyld... eller er det? for i går fik han nemlig lov at komme ud i badebassinet, sådan ca. 7 minutter ind til mor afgjorde at det var for koldt når det blæste en halv pelikan (ungen selv blev bare kanont sur over den bratte afslutning på badelegen).

Lige meget hvad, så er dagens prøvelser ikke slut endnu, for det overvejes pt om han skal ind i sin egen seng eller om der er en chance for at han kan sove igennem sammen med far. For snarlig natbabs er også udelukket da mor har været igang med at bage en af Anarkistens kager og de indeholder som bekendt en anselig mængde sprut.

Lige nu hælder jeg mest til bare at sove på sofaen. Hvis han er syg pga. den badetur i går er det jo min skyld, så det under jeg ham da som det mindste.

...og så bliver man kaldt poptøs!

2011-06-20T11:05:00.002+02:00

Ak ja, de søndage. Før vi fik børn, eller dvs. før vi fik rollingen, kunne vi sove lige så længe (næsten) vi ville søndag morgen, Men efter Hrolf er det bare morgen :-D og når man har sovet ½ time længere end normalt SÅ har man sovet længe. Nu er det bare sådan, at vi normalt sover til kl. 6.00, så længe vil sige 6.30 GAAAAAAAB.
Der er bare ikke noget at gøre. Når Hrolf vågner så vågner jeg som minimum også og når jeg er vågen er Carsten det som regel også (ellers bliver han det hurtigt). Magni er den eneste med et gudsbenådet sovehjerte, tror der kunne være meteornedslag OG heavy metal koncert på rådhuspladsen, uden han ville tage synderlig notits af det.

Men nu var vi vågne, påklædte og morgenmaden var spist, hvad skulle der så ske?
Manden satte sig ind ved computeren (for at arbejde), Hrolf møffede rundt og pillede ved biler og jeg satte Magni til at tegne på en håndfuld hjemmefoldede papirkræmmerhuse (de var ikke foldet endnu).
Da alt var klappet og klart og manden havde fået et glad saftevand, blev den store gryde hevet frem og varmet op. Magni stillede sin skammel op ad komfuret og Hrolf fik aller nådigst lov at sidde på køkkenbordet, der var jo låg på så jeg kunne koncentrere mig om at holde fast i ham.
Majsgryn blev strøet i den varme kokosolie og SÅ gik det ellers løs.
Ungerne sad/stod letåben mund og vidt åbne øjne og betragtede herlighedernes tilblivelse. Selvom Magni er 3½ bliver han stadig lige begejstret over processen... og Hrolf er generelt bare stærkt interesseret i alt hvad der foregår på komfuret.

De varme popcorn blev let drysset med salt, kølet af og puttet i en pose! Så blev ungerne sendt ud til far at få overtøj på og jeg fyldte lige et par flasker med hyldeblomstsaft, og pakkede det hele i en taske.
barnevognen blev startet op, pakket og så afsted til legepladsen. Først blev der rutchet og gynget. Jeg tog en gyngetur med Hrolf på skødet og når jeg prøvede at stoppe hylede han op, underlige bæst, han vidste jo ikke HVORFOR vi skulle stoppe. Manden gik vel ud fra at det var gyngeturen han var utilfreds med (ja, dens afslutning) så han kom over og begyndte at kilde Hrolf når gyngen svingede tæt nok på, at han kunne nå. Derfor blev jeg jo nød til at fortsætte lidt endnu og det var da heller ikke til at sige hvem der nød det mest, Hrolf der fik mere OG blev leget med af sin far, Carsten der havde udsigten til sønnens glade fjæs, eller mig der jo både kunne se og opleve dem begge :-) Magni stod op på gyngen ved siden af, han bliver bare stor ALT for hurtigt.

Trods den ekstra indsats blev Hrolf alligevel skide sur da jeg hoppede af gyngen og afleverede ham til sin far (det hold 3 sek. så fandt de på en leg med Magni) og jeg gik over til "Butikken" (under rutsjebanen) og stillede varerne op. Med øl og popcorn manglede vi bare foldboldkampen, men hyldeblomstsaft i flaskerne og ællinger i åen passede nu bedre i børnetemaet ;-)
Et bæger popcorn kostede 3 småsten og et græsstrå og ved 2. opfyldning fik man et glas saft. Carsten, den forslugne drukmås tilranede sig en hel flaske selv, men der var stedig rigeligt.
Finansgeniet viste sig at være særdeles velhavdende, han købte sit 3. bæger med en fjer og måtte have 7 småsten i byttepenge. De røg ned i lommen og så var han svært glad.
Hrolf kunne ikke helt blive enig med sig selv om hvorvidt popcornene skulle smises direkte fra bægret, om bægret også var spiseligt eller om det bare skulle spredes ud over jorden. Det gik bedst da jeg hjalp ham til at tage én ad gangen.

Det var vældig hyggeligt og da vi havde besluttet os for at drage hjemad igen, besluttede de tunge mørke regnskyer også at de ikke kunne holde sig mere, så vi nåede næsten hjem inden vi blev våde.

Sjove ting de siger...

2011-06-19T17:38:00.002+02:00

Hrolf singer ikke så mange ord endnu, men han er ellers rigeligt kommunikativ med resten af kroppen. Han lader os da tydeligt vide, med et arrigt hvin, hvis vi ikke lige servere maden hurtigt nok, eller hvis vi på anden måde foretager os ting eller rækkefølger der ikke lige passer herren...

Magni derimod, er en yderst sproglig lille 3½års knægt. Han kommunikere glad og gerne og har da også et vældigt ordforåd. Der er dog visse begrænsninger når man endnu ikke har så lang en livserfaring og derfor kommer han nogen gange ud i nogle lidt spøjse ordsammensætninger. Som f.eks til farmors fødselsdag hvor han skulle forklare farmors veninde om den kødsovs han og far havde lavet forleden: Den der kødsovs med pølser og mange forskellige til, som vi lavede i... mangegårs :-D

Mit selvhjulpne barn

2011-06-19T17:35:00.001+02:00

Når moderen ikke lige fodre den non-stop forslugne Hrolling, ja så går han da bare selv i skabene... Faktisk havde han forseret et skruelåg! Tal lige om at være fremmelig, og befriet den sidste kokostop.
Velbekommen siger jeg bare, den har han ærligt fortjent.

Tidligt hjælpsom :-)

2011-06-15T21:28:00.002+02:00

Han er skam et fremmeligt barn, ham Hrolf.
Her til aften gjorde jeg rollingen klar til natputning og mens vi nu var på badeværelset, gik jeg lige på toilettet. WC børsten har indbygget magneter, eller hvad ved jeg, Hrolf føler sig i hvertfald vældig tiltrukket af den, så mens jeg var ved at tage papir med den ene hånd måtte jeg holde ungen væk med den anden.
Han blev straks optaget af hvad jeg lavede med den papirrulle og ville også selv prøve at hive en det. Jeg holdt på rullen så han kun fik revet ét stykke af. Det kiggede han kort på, lyste op og gav det til mig. Straks det var væk var han klar med et nyt og han var helt klar på sammenhængen...

Længe siden sidst?

2011-06-08T15:45:00.002+02:00

Tjo måske, men det er ikke fordi her ikke sker noget, faktisk sker her så meget at jeg hellere vil opleve det 100% end at sidde her og skrive om det og så gå glip af en masse imens. Føler I jer snydt? I har haft børn og ellers se at få jer nogen ;-p
Hrollingen er ellers begyndt at gå, drikke selv! og gestikulere meget tydeligt hvad han vil og ikke vil. Han eeelsker mor og kan dårligt undvære hende, men det er alligevel farmand der får det STØRSTE smil når han kommer fra arbejde.
Magni bliver bare SÅ stor. Han taler meget mere rent, reflektere dybere og har en humor der er mere tør end grauballemandens, tø hø.
Jeg har været flittig og byttet om på låsemekanismerne i det dødsens farlige monstrum af oldemors gamle skab, så ungerne (mest Hrolf) ikke længere risikere at få mast kraniet ved nærkontakt...
Nu vil jeg tilbage til stuen og være flittig - på sofaen med stængerne oppe, og mit hækletøj.

...og så gik han sin vej

2011-06-01T20:08:00.002+02:00

...vel gjorde han ej, men det var det jeg kunne komme på der lød sejest, nu hvor jeg sidder her og er lidt træt.

I går aftes, mens jeg var travlt beskæftiget med aftensmaden, de kære Aarstider mente vi skulle have hvidløgsdampet spinat og asparges, tomat relish og perleryg at spise. Tilføjet en koriandermarineret svinemørbrad, SÅ er der tale om et reelt måltid - i gudeklasse, men det er en anden snak. Nå, men mens jeg havde travlt med at tilfredsstille familiens basale behov så tog manden eneret på det der ellers plejer at være sådan en guldrammet milepæl i enhver småbørnsfamilies liv: nemlig barnets første skridt. (Jeg så dem faktisk lidt ud af øjenkrogen, gjorde jeg så!)

Faktum er, at i går på årets sidste forårsdag, tirsdag d. 29. maj, tog Hrolf sine aller første 3 skridt ALENE OG UDEN STØTTE hvorefter han kastede sig i sin fars arme. *Vild jubel*

Men jeg har da bare taget revance har jeg, eller det har Hrollingen givet mig. Her til aften kom han nemlig helt selv, af eget initiativ lige spadserende et par skridt fra hjørnet af sengen og hen til mig. Det krævede hverken trusler eller overtalelse.
Nu mangler han bare at lære at tale, så er han klar til at starte i skole.

Far er stolt

2011-05-14T09:43:00.003+02:00

Ikke over at sønnike endelig har fået en tand (højre fortand - i overmunden, den lille mutantunge), heller ikke over at knægten er begyndt at stavre rundt ved ting f.eks. stod han sultent og betragtede aftensmadens tilblivelse i ovnen mens han holdt på ovnlågens glas. Da dette blev (temmelig meget) for varmt rettede hans sig blot op og slap. Der blev han stående ca 90 sekundter!

Farmand er heller ikke specielt stolt over at babybarnet er ved at gro så meget hår, at man rent faktisk kan ane at han starter ud med de skønneste mørkblonde lokker, eller hans imponerende finmotorik, der gør ham i stand til at bemægtige sig den ubekymrede mors biblioteksbog (ind til han skifter taktik og begynder at gnave i den), og da slet ikke særlig stolt over drengens åbentlyse hengivenhed over for især sin storebro, der ofte overdænges med savlkys og riv-i-håret kram, næ...

Far er revnefærdig af stolthed og lykke fordi yngstebarnet tilsyneladende deler glæden ved smagen af stærk ost!

Lørdagshygge med ungerne

2011-05-07T15:27:00.003+02:00

Man smidder ikke den sidste sut væk når ungen er ved at få sin første tand, det gør man bare ikke!
Ikke destjo mindre var det hvad der skete i går aftes. Magni og Hrolf legede, på gulvet i hele lejligheden og da de skulle i seng kunne vi bare ikke finde rollingens sut. Vi ledte højt, vi ledte lavt, kiggede i køleskabet, gummistøvler og bag sofaen, men ingen steder var den at finde.... Hrolfs sidste sut :-(
Derfor var mine sidste krampagtige formaninger til manden da vi kravlede i seng "I morgen køre vi til Hillerød og køber flere sutter!"

Så næste morgen vågnede børnene før fanden havde fået sin morgengrød og så var det ellers bare op og igang. Alle mand i bilen og der ud af.
Første stop BabyHelvedet, som faktisk viste sig at rumme en behagelig overraskelse: en sundhedsplejeske havde gjort det til en fast event at komme der og stå til rådighed, samt at hun var MEGET venligt stemt over for slynger (jeg havde snorketræet Hrolf liggende i en RS) og ydermere fik jeg henvist en mor til Slyngebarn :-)

Næste stop Flügger. Den forbaskede malerforretning var flyttet laaaangt væk og havde camoufleret sig så vi måtte gå næsten hele vejen rundt om en meget lang samling butikker før vi fandt den. Så blev manden pludselig usikker på graden af glans i vores vægmaling, så vi kom derfra uden noget at smøre på nogen steder. Magni fik dog en pensel som han var meget glad for, den kostede også 4 kr. mindre på bonnen end der stod på skiltet?

SÅ skulle vi have is! Og når man er i Hillerød er der naturligvis kunéet sted at få det henne: Paradiso. Så vi troppede op, der var behageligt med mennesker, besøgt, men ikke crowded så vi slog os ned i det bagerste hjørne og kastede os over noget at drikke.
Magni proklamerede, at han skulle have en maaajet STOR is, det fik han så også, for selvom der var flere kugler i Carstens var Magnis højere, og det var åbenbart højden der talte.
Hrolf hjalp mig med at spise min og gjorde et betragteligt indhug. Heldigvis kunne Magni kun spise halvdelen af sin, så de har ca. spist lige meget (og jeg fik resten).
Nu sker det jo ikke ustraffet, at man tænker "Hey, vi skal lige et hurtigt smut til Hillerød. Vi smækker en papirsble på ungen og så kan den holde til vi kommer hjem."
Det kan man måske godt hvis man bare skal til lægen eller ind og købe bagegrej i Emerko, men ikke når man går på café og lader ungen tylle et stort glas vand.
Da vi kom ud fra Tiger løftede jeg lige Hrolf lidt i slyngen og kunne mærke at der var lidt fugtigt...
Da vi trillede ind på parkeringspladsen hjemme, sov begge drengene sødeligt, så jeg smuttede hurtigt op og pakkede Magni og Carstens svømmetøj sammen, tog Hrolf med op og sendte dem afsted...

De glæder...

2011-04-25T18:32:00.004+02:00

Hrolf er MIN søn, dvs. han vågner ganske tidligt, ligsom mig.
I morges havde vi den udsøgte fornøjelse at få gratis morgenvækning. Underboen havde nemlig "glemt" at 2. påskedag skam også er en helligdag og derfor påbegyndte han sit byggeri. Kl. 07:28 blev vi vækket af den herlige sønderivende lyd af et betonbor, lige under vores soveværelse. (Jeg håber eddermame der vanker freebies når det rejsebureau åbner!)

Magni er sin fars søn så det driver. Han lå uforstyret og trak torsk i land, Carsten gad heller ikke gøre noget stort nummer ud af det, vist var det irriterende, men ikke værre end at han lagde sig om på den anden side og trak dynen op over ørerne.

Bebseladen og jeg var LYSvågne, så hvad er bedre end at sove længe? at sørge for at de andre trods alt kan stå op til friskbagt morgenbrød ;-)
Carsten stod op inden luften duftede, fordi jeg konstant rendte ind til ham for at udbrede min begejstring over først øko-gær og siden Aurions bio-øko-hvedemel (men det ER fanme også LÆKKERT!)

Hrolf kravlede rundt lidt på må og få, tror faktisk det var da han kravlede ind til Carsten at manden besluttede sig for at stå op, i hvertfald kom Hrolf kravlende og kiggede meget søgende.
Jeg sagde til ham, at han kunne lege med sin storebror når denne vågnede. Om det var derfor, eller hvad rollingen havde tænkt vides ikke (jeg har ellers tilbudt ham både flødeboller og penge, for sine tanker), men han satte straks kursen ind på Magnis værelse, stillede sig op ad sengen og begyndte at ryske i det nedklappede gitter (det larmer ad h... til).

Skabertrang eller gudekompleks (eller blot en fremtidig karrieremulighed?)

2011-04-19T18:41:00.002+02:00

Magni er ret kvik hvad angår elektronisk grej og vores Wii er bestemt ingen undtagelse. Faktisk er han så fiks, at han har lært hvordan man laver nye Mii´s og har øget vores bestand af disse betragteligt.

Som han begejstret nævnte i går: Se :-D jeg har lavet en ny mor.

Ooh, what a freedom

2011-04-14T16:08:00.002+02:00

Aaaaah..... Vi tager lige en lille pause, ik´?

Manden er på arbejde og BEGGE unger er afleveret i hhv. Børnehave og vuggestue :-D Hvad skal jeg mon tage mig til? (Nå ja, der er opvask, vasketøj, oprydning både her og der, aftensmad og KAGE at tage hånd om...) Jeg tror jeg vil koncentrere mig om i morgen.

Edit: Vuggestuen ringede, at Hrolf var vågnet lige før frokost og de syntes jeg skulle hente ham når han havde spist.
Så jeg troppede op og kunne lige nå at gribe en super aktiv slank unge der var på vej til at glide baglæns ud af den højstol han sad i... kunne godt se at PGU´eren fik lidt røde kinder da jeg pænt bemærkede at jeg ikke syntes det var nogen god ide at lade ham sidde alene i sådan en, så det sker forhåbentlig ikke igen, lige meget hvor stort et abecirkus der er.

Hrolf selv var ellers vældig fornøjet, han kastede sig ind til mig, krammede mit hår og prøvede at æde mig, nå nej, det var bare det største kys til dags dato (og jeg har beskrevet Hrolfs "Kys" for jer tidligere)
Da jeg havde tørret savl og snot af den venstre side af mit ansigt, kunne jeg føre en næsten normal samtale med stuepædagogen. Hrolf skiftevis vred sig for at se hvad de andre lavede og storgrinende ville kysse mig. Han kunne fint være blevet der, særligt hvis jeg også ville blive, men vi satte kursen hjemefter og der gik da også kun en times tid, så sov han tungt.

Han er da klar til skole...

2011-04-10T10:41:00.003+02:00

Jeg vimser lidt rundt i stuen, har taget en meget vågen Hrolf ud på badeværelset og skiftet ham og er nu ved at koge ham lidt havregrød, mens Magni sidder over sine havregryn.
I det jeg passere bordet spørger jeg ham hvad han laver: "Læser på mælken mor" svare han lettere nonchelant.
Godt så. Min søn på 3½ kan da ikke læse, men det lød nu meget sødt *fnis*

Jeg sætter mig hen og begynder at fodre på Hrolf. Magni kommer med et "Bvurrp" (holder det heldigvis indenbords) og så snakker vi lidt om sodavand. Helt af sig selv kigger han pludselig på den sportsvand der står på bordet og siger: S P O R T = sportsvand!

OK, Han kan rent faktisk stave!

Så må jeg jo spørge ham hvad der står på mælken, N A T U R M (Æ´et har han lidt svært ved så der må jeg hjælpe) L K = mælk ;-)

2 børn...

2011-04-03T19:22:00.002+02:00

Hrolf sidder på gulvet, der i stuen hvor der er aller længst plads at løbe på. Det er lige hvad Magni gør, fra dørkarmen i soveværelset, hen at runde foran sofabordet og tilbage igen. Hver gang med et stort grin til lillebror, der skralde griner hver gang hans storebror tosser forbi ham...

Senere sidder Hrolf på gulvtæppet og leger med togbanen, pludselig luder der et "Blurp" og rollingen kaster op - igen!
Magni siger bare "Aaaaad, han kastede op på Stanley!" Heldigvis er Stanley bare et af de lokomotiver der er plastic hele vejen igennem, så en hurtig tur under vandhanen og han er klar igen. Værre ser det ud for Hudson Hornet, der er en hul skal med masser af hulrum. Storebror er dog storsindet nok til at dele sin yoghurt, det eneste Hrolf kan holde i sin lille mave.

Magni snakker i telefon med mormor og da samtalen er slut tager jeg rollingen ud for at se om bleen trænger til en bytter.
Pludselig kan jeg høre at Magnis fornøjethed er knapt så glad, faktisk græder han skuffet og da jeg kommer ind fortæller Carsten at knægten jo ingen tidsfornemmelse har, han havde regnet med at mormor ville komme i aften og læse godnathistorie for ham :-(
Det tager lige et par minutter med tåre før knægten acceptere at han altså må vente, tilgengæld får han en helt nyvasket-stadig lun dyne at putte sig med :-)
Jeg når lige at sætte mig ved computeren da Hrolf kommer kravlende... med en hørm omkring sig som jeg hurtigt får Carsten (den intet anene stakkel *gnæk gnæk*) til at tage sig af.

Den store dreng er faldet i søvn, utroligt så god underholdning der er i et legetøjskatalog, og den lille sidder i sækkestolen og stener til et program om navlesvin...

Ikea VIP

2011-03-30T23:35:00.003+02:00

Vi mangler stadig et par greb til skabslågerne i køkkenet, så derfor måtte turen lige gå til IKEA her i eftermiddags.
Carsten og jeg havde snakket lidt om hvordan og hvorledes, om Magni og den anden unge skulle afsættes eller om vi skulle gøre en tur ud af det. Vi besluttede os for det sidste.
Som noget af det første søger vi efter legelandet, for det har vi nemlig lovet Magni at han må blive afleveret i, men det er væk! IKEA bygger nemlig om, så der var intet kæmpe kuglerum :-(
Det slog heldigvis ikke knægten ud og der er da også, lige ude for døren, to store skurvogne hvis indre er et super perfekt og hyggeligt midlertidigt-legeland.
Jeg når lige at se på plakaten i svingdøren, at legelandet er for børn mellem 4 og 12 år... så Magni får lige at vide at han altså er 4 (sådan en lille hvid løgn for at redde dagen ik´?) I "legelandets" reception spørger pigen om hans alder og om hun har gennemskuet mig eller om det er pga. hans ringe størrelse (knægten ER jo ikke ret stor for en 3½års) spørger hun om han bruger ble!!! Gu gør han ej og har i øvrigt ikke gjort i næsten 1 år, men jeg svare bare pænt: nej.
Min glade, forventningsfulde unge har næsten allerede taget jakke og vinterstøvler af og er i tankerne allerede inde ved legetøjet. Det er næsten svært for ham at vælge hvad han vil lege med først, han er bare HELT klar på at være der.
Men han kaster sig over legetøjet udfylder jeg en identifikationslabel og så bliver både knægten og jeg tattoveret med samme nummer som den kasse hans ting ligger i har.

Med Magni i bur har Carsten og jeg (og Hrolf) lige en god times tid til at drøne 37.000kvm igennem på. Det gør vi faktisk også ret effektivt, vi fik da brugt næsten 1.400kr og det rækker altså til lidt mere end 3 pakker greb a 49stk.

Da Magni skal hentes igen opstår den, i familien Carsten Cederholm uundgåelige, "bliv væk" situation.
IKEA bygger om og det går altså ikke helt stille af sig når sådan et mega varehus skal flytte rundt på deres sager. De er jo Svenskere og derfor ikke altid helt super gennemtænkte, så på den etage hvor alle køkkenerne plejer at være og Carsten, med bind for øjnene, ville være i stand til at spore vores greb på 5 minutter er der bare tomt!
Der er éen kasse (og 1½ i back-up) til at betjene en lind strøm af kunder der går forgæves og det er altså ikke 20sek. spørgsmål alle har.
Så da vi har ventet et kvarter får Carsten skubbet vognen med Hrolf i hænderne og jeg går ned efter Magni, det var mig der afleverede ham og derfor mig der har det identifikationsstempel der udløser aflevering af det rette afkom.

Magni har ikke travlt med at løsrive sig, til trods for at han er den eneste i pavilonen ud over den teenager der holder opsyn. Tror de legede med computeren.
Alligevel to det max. 8 minutter før jeg, nu med Magni i hånden, står på toppen af IKEA og forgæves spejder efter mand, baby og indkøbsvogn.
Så er 37.000kvm pludselig MEGET uoverskueligt og ganske vist har han både indkøbsvogn og baby med, men Carsten ER jordens mest distræte mand og jeg har en sulten Magni som følgesvend. Derfor går jeg ret hurtigt ned hvor receptionen burde være og beder den-unge-mand (teenager, men enormt flink) om at efterlyse ham. Det er dog kun noget de gør med børn der er blevet væk, for det er et større alarmberedskab der faktisk sættes igang, men IKEA-medarbejderen kan fornemme alvoren i det her (Carsten har min mobil, min pung, begge vores jakker og bilnøglerne!) og ellers er han bare enormt sød, for han prøver at ringe til Carstens mobil fra sin tjeneste telefon, og da den afviser opkaldet lader han mig ringe fra sin private.
Som med så mange andre telefoner tilhørende normalthørende mennesker er lyden for lav og jeg tror derfor det er telefonsvareren jeg har fået fat på. Jeg når da heldigvis først at blive i tvivl efter at jeg har bedt ham komme til indgangen.

Derfor har jeg næsten indset at al håb er ude da mand, barn og indkøbsvogn kommer fejende rundt om hjørnet og den lykkelige genforening kan finde sted.
Magni er sulten og Hrolf er bare glad over at vi nu er hele familien til at dele glæden over dette fornøjelige sted, Så sød-og-hjælpsom-medarbejder får mange tak og vi sætter kursen mod caféteriet.
Det er lidt sejt og man føler næsten at man må bruge for meget tid i varehuset, når man henter to kaffekrus og stryger forbi kassen hvor kokken sender et "god fornøjelse" efter en, blot fordi man lige vifter lidt diskret med det lille transperante plastickort, der indikere at man er med i den eksklusive "IKEA family" club.

Måltidet markere en slags afslutning på den hektiske indkøbsudflugt og kursen sættes mod udgangen.
Om det er sukkeret eller den hurtige elevatortur der giver udslaget er ikke undersøgt nærmere, men på vej til kassen går der ged i den og vi køber en ko... eller i hvertfald et koskind. Carsten siger at det er fornuftigt at investere i indretning og pengene går fra den hemmelige opsparingskonto, så det går lige (og koen er ret billig). Jeg er bare glad fordi jeg har ordnet krydderihylden på emhætten derhjemme.

Desværre har vi vist mistet Hrolfs sut, men han havde sat så mange kødboller til livs at han fint faldt i søvn uden.

2011-03-26T18:30:00.005+01:00

Carsten når lige at sige "Det der er da for kedeligt til at nogen gider se det", da Magni bryder ud i spontan ægte latter.
Vi sidder og gør kål på den pose æbleskiver der har fyldt for meget i fryseren, har set "Min Sport" om racerkøreren Jan Magnussons søn Kevin, men det er selvfølgelig racerbilerne der tilfældigvis fangede Magnis opmærksomhed, der er skyld i at vi overhovedet ser fjernsyn.

Carsten og jeg kigger på hinanden og laver øjne ad sammentræffet, da også Hrolf begynder at klukke muntert.
Spændingsmomentet (og nej, det har ikke noget med biler eller race at gøre længere) er da også ret højt, hvis man ellers spillede lotto, for der er da hele 10 + 9 mio. på spil ;-)

Så er der bid!

2011-03-26T07:22:00.002+01:00

...eller næsten da.
Min lille mutantunge nr. 2 er ganske som sin broder før ham, ved at få sin første tand... i overmunden.
Endnu er det kun en bitte lille hvid prik der antyder at noget er på vej, den er ikke engang tæt på at bryde igennem, men den er der og der er stadig 13 dage endnu, hvis han skal nå sin første tand 3 dage inden sin 1års fødselsdag, lige som storebror gjorde det.

Babybræk

2011-03-14T16:11:00.002+01:00

status på natten: baby bliver lagt i seng hvorefter farmand renser tæppet for 3*opkast (der kan seriøst være meget i sådan et lille kræ).
Vågner ved at baby piver, han kommer op og får babs. Vågner ved at han brækker sig - i vores seng! Heldigvis er uheldet ikke så stort fordi der ligger et kæmpe håndklæde ( det der lå der mens han sov til middag og jeg bræk-sikrede hans seng var nemlig ikke stort nok). Overvejer kort hvorvidt det kan lade sig gøre at sove videre i mælkeopkastet og hvorvidt det er nødvendigt at skifte tøj på baby. Nærmere eftersyn viser at han særdeles effektivt har omdannet sin uldbody til karklud.
Baby bliver skiftet, vasket og kommer ned i sin egen seng. Jeg tumler tilbage i min egen, fjerner håndklædet og konstatere, at der kun er et enkelt eller to steder håndklædet ikke har været effektivt.
Når næsten at falde i søvn, da lyden af baby der kaster nattens måltid op i sin egen seng tvinger mig til igen at tage stilling til mit eget eller babys behov.

Står op og konstaterer at det er nok at lægge et nyt håndklæde over (der var ikke mere i hans mave, og tomme tønder buldre mest). Når lige at putte mig under dynen og lukke øjnene halvt i, da jeg erindre at baby vist ikke har fået væske siden opkastseksplossionerne startede... på den igen.
Den stakkels baby er selvfølgelig MEGET tørstig, men er helt med på, at han kun må få lidt ad gangen så hans mave ikke bliver provokeret...
Resten af natten forløber i dyyyb søvn.

I dag har jeg så fodret på mavesyg SULTEN unge og vasket tøj! Humøret har været højt - så længe han har kunne være ved mig. Jeg eeeeeeeeelsker mine børn...

Sporty unger

2011-03-12T11:57:00.002+01:00

"Må jeg gerne ramme dem alle sammen, mor?" - lyder det trivielle mantra før hvert kast med wii´en.
"Ja du må" er selvfølgelig mit evige svar, før han hamre bowlingkuglen afsted så alle keglerne vælter, næsten HVER gang. Meeen, bortset fra bowling er hans wii-kondi så elendig at computeren sætter ham til at være 77år.

På gulvet kravler lillebror rundt i sin catsuit og jeg begynder at forstå superheltenes løjerlige tøjsmag, for den dragt ser virkelig ud til at have god bevægelsesfrihed.
Den måtte dog også gerne have polstring som fastalavnsdragten har, for ungen rejser sig op ad ALT og slår sig et par gange i timen :-(

Måske skyldes Magnis høje alder på Wii´en, at han bruger rigtig megen tid ude, han har nemlig fået en ny cykel, den-blå-cykel-som-kan-køre-meget-hurtigt hedder den.
Den røde 3-hjulet er naturligvis gået i arv til lillebror, lige som den grønne flyverdragt, potten og babybøgerne er det.
Nu er Hrolf opgraderet til babyjogger og barnevognen kan snart gå på pension. Vuggestuen venter også med udstrakte arme, på at tage min baby fra mig og det ender sgu nok med at han har lært at gå inden han starter d. 1.

Polkaprikker

2011-03-07T16:02:00.002+01:00

Når man har en baby der skal øve sig i at spise selv, så ved man at det kræver endten en lille hund eller et plastikunderlag og en gulvskrubbe.
Da både kræ 1 og 2 tilhøre hhv. min mor og min søster forfindes sådan et eksemplar ikke her på matriklen selvom det ville være til STOR gavn i forhold til førstvænte skabning.

Da vi ikke har hund og heller ikke har udsigt til at anskaffe en falder valget automatisk på 2. mulighed. Således indkøbte jeg sådan lige i farten, 1 meter polkaprikker. Det er såmænd blot en voksdug, sort med hvide, 5kr store prikker.

Babyen elsker sit mad-spilde-tæppe, i hvertfald sidder han der ofte og hujer begejstret mens han bukker sig frem, kratter lidt osv... om han prøver at samle prikkerne op eller om det er madrester, det ved jeg ikke.

Lillebror er min bedste ven - og pisse irriterende.

2011-02-20T21:55:00.002+01:00

Rollingen har lært at kravle. Ja det er vel en uges tid siden, I fik en sms og ellers har jeg glemt den præcise dato.
Men kravle kan han og kravle gør han. Ok, det minder nogle gange mest om en zombie fra en gyserfilm, der hiver sig over gulvet med den ene hånd og skubber fra med det ene ben, når han splatter sammen efter at have kravlet et stykke (Hans balance er ikke vildt god gennem vinterpåklædningen, så det er for frustrerende for ham at måtte være så langsom som kravleriet pt er).

Magni er henrykt for sin bror og proklamere ofte at han er hans aller bedste ven, men lige så tit går han alligevel lige over stregen i sin utilfredshed over den lille vens aktiviteter, når de inkludere hans legetøj... For Hrolf ved næsten ikke noget bedre, end når Magni laver et langt tog af alle sine vogne og køre med det. Når Magni kører med toget så kravler Hrolf ivrigt efter og forsøger henrykt, og til Magnis store fortrydelse, at få fat i det.

At udvide horisonten.

2011-02-20T14:38:00.002+01:00

Når man vil indgyde børn kulturelle oplevelser, mens børnene endnu har en ganske ung alder, gælder det om at vælge de rigtige udstillinger.
Der er ikke meget ved, for et barn på 3½ år og en på 10 mdr. at se Picasso, men starter man i det skjulte med at læse Jungle Fortællinger til godnat historier, ja så glæder ungerne sig faktisk til at se Hans Scherfig.

Vi tog afsted til Arken og Magni snakkede stort set kun om at vi skulle ind og se dyr.
Der var rigtig meget at kigge på og et par gange måtte jeg lige minde manden om, at vi havde de små med, han var nemlig også helt væk i udstillingerne.
Der var som sagt billeder af Hans Scherfig og Anna Anker. Meget smukke billeder, nærmest kontraster til hinanden og meget spændende at se på. Det var dog ikke den del af udstillingen Magni brugte mest tid på.
Olafur Eliasson havde også en del værker, store værker hvor man var nød til at interagere for at opleve det fuldt ud.
De fleste ved, at en af hovedeatraktionerne pt. er værket "Den blinde passager", en lang tunnel fyldt med farvet røg (Vi stank af bananolie i bilen på vej hjem) og sigtbarhed på knap 1m. Men der var også andre sanseudfordrene værker. Et sted var der en spejl-labyrint, som Magni virkelig fornøjede sig med at løbe igennem. Et andet sted var der et bassin med en lampe, der kastede diagramlignende kurver på væggen. Der hvor man medvirkede i dette værk var, ved indgangen at hoppe på rampen som så aktiverede en vakuumbobel, der øgede ringene i vandet og ændrede højden på lyskurverne på væggen.
Et helt andet sted syntes Magni, at det her var en keeedelig biograf, der blev nemlig ikke vist nogen film, men en biograf var det
Hele turen sad Hrolf på maven af mig i en MeiTai og syntes det var fedt at være ude. Til frokost delte hele familien en børnetallerken fra kaffeteriet, der var i hvertfald rigeligt til ungerne og mig.

3 timer blev det til, inden ældsteøglen var så overloadet med oplevelser og indtryk, at Carsten næsten måtte sætte sig på ham for at holde ham nogenlunde i ro. Derfor pakkede vi hurtigt sammen og vendte næsen hjemefter.
Den søde lyd af børn der snorker fyldte bilen (sammen med den fæle stank af bananolie) og Hrolf sov videre hjemme, mens Magni fortsatte sin overgearedhed og Carsten laver frokost.

For helvede hvor er jeg træt af snot!

2011-02-09T17:25:00.003+01:00

Så er den gal igen. Jeg kunne næsten regne det ud da Hrolf endte med at bryde i gråd, da vi hilste på svigermors veninde i strikkebutikken og ganske rigtigt: hjemme sagde termometret 38,7.
Efter en forholdsvis urolig nat havde både rollingen og jeg feber, ondt i halsen og trykken for ørerne. Selv efter at havde ligget et stykke tid kun ifført ble og body, kom termometret let og elegant op på 39,7.
Når man selv er halvskidt og forkvalmet er det bare ikke sjovt med en snottet unge der piver af ubehag så snart han ikke hænger på en, meeen så er det faktisk også så meget hyggeligere at stene i sofaen, bare ham og mig (og så har man dobbelt undskyldning for at lade oprydningen ligge).

Magni skal også have STOR tak!
Normalt ville jeg ikke drømme om at have det skide Danino-yoghurt-sukker-stads inde for dørene, men af uransagelige årsager var det lykkedes knægten at overtale mig, og det blev min redning til rollingen, der ellers kun vil indtage lidt vand og babs (og når man selv er syg er der ikke forfærligt meget at komme efter).
Jeg tror nu ungen tilgiver mig, han er med sin far til fødselsdag og jeg ved Stine bager nogle rææætig lækre kager ;-)

Når katten er ude...

2011-02-02T08:10:00.003+01:00

...danser musene på bordet.

Og sådan kom jeg hjem efter en ellers hyggelig aften med strikkecafé, til smadret service, en dreng der ikke var puttet til tiden og smykker der var smidt i afløbet.

Jeg har i meget lang tid kun haft de aktiviteter ud af huset der handlede om børn, havde fokus på børn og var for børn, kort sagt ALT hvad jeg fortog mig var for børnenes skyld (hey, det er det barsel er til for). Nu er rollingen heldigvis ved at være 10mdr. Han leger selv, han spiser selv og han kan klare sig uden mine bryster, i hvertfald meget lang tid især om dagen.
Så jeg har kastet mig over en længe savnet aktivitet, nemlig strikkecaféen. En aften i det skønneste lokale der huser mere garn, strikkepinde og knapper en selv jeg ville kunne akkumulere i løbet af ½ liv ;-p. Dertil fri kaffe ad libitum - 8 forskellige varianter (god automat ;-)), småkager og selvskab af andre strikkeentussiaster fra det Slangerupske undergrundsmiljø. (Vi kommer først frem når mørket falder på).
Således havde jeg være afsted fra kl. 17.45 - 20.15. Da jeg kom ind blev jeg mødt af Magni, han plejer ellers at ligge i sin seng kl. 20! I køkkenet stod en smadret tallerken, det var lige Hrolf der havde demonstreret hvad han kunne udrette når han kombinere sin rækkevidde med sin utilfredshed over faderens fodringshastighed, så næste gang I kommer på besøg bedes I medbringe en kagetallerken, ellers må I spise direkte fra fadet.

Da jeg står og retter lidt mad an (Hrolf snork sover så ham behøver jeg ikke bekymre mig om) kommer Carsten og fortæller om en episode der har foregået, hvor Magni har været helt ude af den.
I vindueskarmen på badeværelset står der en lille æske med 2 par af mine øreringe, 2 par hængeøreringe af en vis størrelse. Den æske er Magni vældig interesseret i og han ved også hvad den indeholder. Så sent som i går havde han taget den, åbnet den og tabt en ned i vasken hvor proppen heldigvis fangede den. Der havde jeg fortalt ham hvor galt det kunne gå - fortalt, ikke skældt ud - men som den utrolig ansvarsfølende og følsomme dreng knægten er, var han jo blevet helt sønderknust da han denne gang ikke blev reddet af proppen da han lige ville se på mors smykker :-(
3 af dem røg i afløbet og stor var ulykken... heldigvis har min mand sgu et strejf af handy, så han fik beroliget knægten ved at skrue vandlåsen af og fiske alle 3 uskadt op igen :-)

Det var også faderen der læste drengens godnathistorie selvom det plejer at være min tjans, for jeg spiste aftensmad og klokken var mange.
Gad vide hvad jeg skal gøre for at sikre huset til næste gang jeg skal afsted?

Skiderik

2011-01-30T14:22:00.002+01:00

Ja! Mage til lille orm skal man vist lede længe efter, den pokkers rolling kravler ikke endnu og der er intet der tyder på at han gør det eget snart :-(

...men han ser da sød ud ;-)

Babykys...

2011-01-07T10:39:00.004+01:00

Med strålende øjne kigger han på dig og hele kroppen dirre af begejstring.
Ivrige arme rækker ud efter dig, som skulle han hente dig hele vejen gennem stuen (men det behøver han ikke for hvem kan modstå den charme?)
Du løfter de knap 8kg rendyrket styrke (ok, fraregn selv de 100-130G bleen vejer) op og holder ham tættere på dit ansigt.
Små stærke fingre med knivskarpe negle skyder frem med lynets hast og bore sig ind i hvad der er nærmest. Den ene hånd griber efter den bløde hud på kæben, ved siden af et øje eller en mundvig og den anden hager sig solidt fast i dit hår.
Med al sin babykærlighed læner han sig til dig(kaster sig ind til dig) og placere sin vidt åbne mund over din næse eller hage og drukner dig hengivent i savl...

Røverhistorier

2011-01-05T20:24:00.004+01:00

Vi skriver 2011, julefarien er forbi og Magni er vendt tilbage til børnehaven.
Som så mange andre steder spørger man til børnenes jul og man ved selvfølgelig godt at de har deres egen måde at formidle oplevelserne på, men min skøre lille møgunge tager alligevel prisen for størst opfindsomhed.
Adspurgt om han havde haft en god jul havde knægten svaret, at vi havde siddet helt alene herhjemme, uden pynt eller træ og gaver havde der heller ikke været nogle af. (ok kanalje, hvad er du så iført? den lækre fleece med spiderman som du har fået af moster Lærke og Onkel Tajs - DOH).
Hvis han ellers slog hukommelsen til ville han kunne fortælle, at vi har været i "huset med trapperne" hos Christina (og en masse anden familie), der var et kæmpe juletræ med masser af gaver, julemad og et væld af gaver...

Men fordi han fortæller som han gør nåede han da lige at forurolige både stuepædagogen og institutionens leder, fnis.

Mærkværdige Magnis forunderlige verden.

2010-12-31T00:08:00.003+01:00

Her på årets næst sidste dag har vinterrengøringen fået godt tag i manden og jeg selv.
Hrolf ligger delvis på en madras, delvis på gulvet og piller i frynserne på tæppet og dels i sin kravlegård så vi ved hvor vi har ham, den unge er over alt hvis vi ikke er opmærksomme...

Magni er taget med farmor hjem, for han går mere i vejen end til hånde i denne process, hvor store papkasser smides ud (tænk nu hvis han var kravlet ned i en af dem og blev kørt med ud på omlastercentralen!), sommerdæk smides op på loftet og hans legetøj sættes på bedre ny pladser.

Inden alt dette fandt sted har farmor og farfar været på besøg og drikke en kop kaffe. Mens vi sidder og hygger falder snakken på problemet om det øddelagte dørhåndtag og snakken går lystigt over rådne bjælker i tagkonstruktionen og infantilt dumme Silvan medarbejdere, der nærmere vildleder end vejleder.

Farfar og Carsten tager afsted på deres udenbys mission (lossepladsen og Silvan), farmor og Magni tager hjem til Klostergården og Hrolf og jeg går videre med oprydningen.
Da Carsten kommer hjem igen arbejder vi videre til godt ud på aftenen, indtil jeg går ned efter sønnike.
Magni og farmor har leget rigtig godt sammen, han fortæller glad om det hele mens jeg trækker kælken gennem den dybe frost sne og ikke kan høre halvdelen af hvad han siger.

Da vi kommer ind ad døren kalder han på sin far som skal hjælpe ham ud af flyverdragten, for det må mor ikke, hun skal holde sig på måtten og tage støvlerne af INDEN gangens gulvbrædder betrædes.
Han knuger en lille papæske og da vi kommer ind i stuen betror han os sine skatte: de har leget med modellervoks. Farmor har lavet sjove dyr og Magni har lavet et dørhåndtag.

Sov sødt lille Hrolf

2010-12-23T14:36:00.000+01:00

En hjælpende hånd...

2010-12-23T14:22:00.002+01:00

Barnemad, sådan en Hrolf-affodring ;-p

Nobody puts baby in a corner

2010-12-16T17:22:00.003+01:00

.....men så må han for hulen da selv lade være med at møffe sig derind!

Kravle kan hanendnu ikke selvom han gerne ville, og hyler op i arrigskab når der foregår noget spændende uden han lige er med og ikke lige kan få arme og ben til at samarbejde om at bringe ham derhen ;-D
Han er nu så langt i sin kravlefase at han på besynderligste vis virkelig får flyttet sig rundt i lejligheden. Hvordan kan vi ikke helt begribe for han klasker stadig ubehjælpeligt sammen når han tror han kan kravle, men det kommer nok ganske snart :-)

Æblet falder ikke langt fra stammen...

2010-12-13T13:37:00.002+01:00

I går kom Magni hen til Carsten og ville op til ham. Fint nok, tænkte manden, han sad og spillede Spore, som er et børnespil som også Magni spiller med stor begejstring, men det var nu ikke lige computerspillet der trak...
"Der er noget i mit øre" sagde knægten og heller ikke det var specielt usædvanligt, han har vel en tryllefar, der ofte gemmer sine rekvisitter (nøgler, fiskestænger og mobiltelefoner e.c.t.) i de små barneøre. Men også der tog vi fejl.
"Jeg har en fisk i øret!" Nå. Faktisk havde han ligget og leget med sin togbane og naturligvis havde der ligget fisk på sporet ;-). Det var en af disse "fisk" - en godt sammentrykket klump papir - han nu havde puttet i sin øregang, for dér skulle den jo bare hen?

Om han har set "The Hitchhickers guide to the Galaxy" (om oversætterfisken man lige putter i øret og så forstår man alle sprog) eller hørt efter på sin mors historier om lignende påfund vides ikke, men resultatet var i hvertfald at der nu befandt sig et ikke uvæsentligt fremmedelegeme i sønnikes øregang!

Efter en smugle grublen og grunden var sagen klar. Magni blev holdt fast hos Carsten under STRENGE formaninger om, at det ville gøre ONDT! hvis han rørte på sig og så fiskede jeg forsigtigt, med min majet spidse pincet efter fisken.
Det lykkedes heldigvis i andet forsøg og om det var fornuft eller fordi skræmmekampagnen virkede vides ikke, men Magni sad stille og roligt under hele indgrebet.
Jeg aner ikke om han kan finde på at gøre det igen, det gjorde jeg vist et par gange, og skal der en rigtig øredoktor på banen bliver det bestemt ikke sjovt, men jeg håber nu på han har arvet sin fars fornuft.

Lille syge Hrolf

2010-12-08T09:27:00.003+01:00

Min lille søn er så skidt i disse dage :(
Søndag eftermiddag/aften var han stille af sig og varm. Så varm at jeg lige måtte tjekke hans temperatur og ganske rigtigt, den var meget tæt på 41.
Han kom rimeligt igennem natten og næste morgen var feberen faldet til: TADAAA 40 grader.
Min lille hængetræ klarede sig igennem dagen ved at hænge på min skulder og kunne i korte perioder lægges f.eks. på gulvet med den selvkørende Percy som underholdning (toiletpauser til mor). Sove kunne han også "selv" klare.
Om natten havde han en mega opkastning, heldigvis ren mælk, da hans tidligere ædedolk var krøbet i hi med feberens komme.
Det med madleden var lidt et problem. Han spiste ½/½ af alm. mad og min mælk, så produktionen havde tilpasset sig disse forhold og var jo ikke nok til at mætte den lille dreng.

Det kom især til udtryk om tirsdagen hvor han var aller mest dårlig. Feberen var høj, madleden lige så og sulten også. Han var rigtig dårlig og i dag kunne han ikke engang lægges når han sov (hurra for slynger).
Da alt andet end min mælk og vand fik ham til at kaste op, blev manden sendt afsted efter noget jeg aldrig havde troet jeg skulle give mine børn: modermælkserstatning.

Planen virkede efter hensigten :-)
Hrolf spiste egentligt ikke ret meget, men på hans slunkne mave (og det faktum at han lige havde spist hvad han kunne få ved mig) har det været nok, til at han faldt i en dyb udmattet søvn.
Tirsdag var han ellers begyndt at vise tegn på bedring: han snakkede løs et lille stykke tid, da Carsten var kommet hjem med Magni og denne gav sig til at lege ved siden af ham.

Onsdag morgen var feberen faldet 0,1 grad! Hrolf er sulten, så nu vil jeg smutte ud og lave en flaske (ej ok, SÅ galt er det nu ikke, han drikker det af et krus) ;-)

Et underligt barn

2010-11-29T08:26:00.002+01:00

Hrolf er 7½mdr. Da hans storebror var i samme alder var han så småt begyndt at indtage andet end brystmælk, med Hrolf er det nærmest omvendt han indtager kun min mælk i det små.

Han har haft en periode på godt 2 mdr. hvor han med største fornøjelse har spist mos og grød og haft det alle tiders med det.
Nu er det så ikke godt nok mere... han vil have RIGTIG mad, ikke sådan noget spædbarns-halløj, så i skrivende stund sidder han i sin hokus-pokus og jubler over en rugbrødshumpel *ruller med øjnene smiley* og han bliver tosset hvis jeg holder den for længe når han har smidt den på gulvet...

I går aftes spiste vi hos farmor og gæt hvem der spiste mest, Magni eller Hrolf?
Hvis man overhovedet kan kalde Magnis portion havregrød (godt nok med 5 små smørklatter) for mad, så var det i hvertfald ikke ham der tog prisen.
Hrolf lagde nemlig ud med to kartofler (samme størrelse som en hel valnød) og gik så over til fortygget and. Det er måske ikke noget man skal praktisere ved en fin frokost, men hold op hvor han åd, det var lige før jeg ikke havde tid til at spise selv! 15 mundfulde andekød, det svare til 3 gode skiver (1/3 af et alm. str. andebryst) og han nød det. Fægtede med arme og ben og havde mund som en sulten fugleunge, samt nok så hysteriske hyl hvis ikke maden blev serveret hurtigt nok.

Nu er næste skridt, at lære ham hvordan man holder på kniv og gaffel og at man ikke snakker så begejstret om maden før EFTER man har spist ;-)

Skøre unger :)

2010-11-21T22:05:00.003+01:00

I går morges sov vi længe, så Hrolf endte i sengen mellem Carsten og mig. Han var rigtig vågen, glad og snakkende, så snakkende at han tabte sutten mellem et par sætninger.
Carsten lå og små-boblede i sin egen lille verden og fulgte ikke rigtigt med i sønnens og min konversation, men da Hrolf nu selv fangede sutten igen blev han alligevel nød til at vågne.
Hrolfs hånd startede nemlig med at føre sutten tilbage op til hans egen mund, men undervejs fik han øje på sin far og kom på andre tanker, sutten skulle da tilbydes til far. (Carsten takkede dog nej, temmelig rørt over sønnikes gestus).

Magni er ved at være langhåret, faktisk så langhåret at det er ved at være pinligt (men for hede hule helvede hvor er det altså også enormt svært at finde tid hos en ordentlig frisør...). Hans pandehår genere ham (generede, her til aften cuttede jeg lige de nederste 2 cm, så nu kan han lige se ud) og i torsdags var han som sædvanlig hos farmor og farfar. Da farmor spørger ham om hun ikke lige skal tage en elastik at komme i håret svare knægten: nej en saks, tag en saks! Så kan den besked da ikke være tydeligere.
Her til aften spurgte jeg ham om han havde nogen frisør han helst vil klippes hos, der er nemlig hende med den hårspisende fisk i Frederikssund, men han svarede stille, at han gerne ville klippes hos farmor. (ok så :) farmor forstår rent faktisk også at klippe en pæn frisure så han ikke partout kommer til at ligne en aspirant til hæren, så for min skyld ingen alarm).

Ja `gu ka han finde ud af det.

2010-11-21T00:26:00.005+01:00

Hrolf er et madøre, så er det vist sagt. Babs er han vendt tilbage til i stor stil, jeg skulle bare holde igen med te, jordnøddesmør og figenpålæg (den med kakao), men det kan nu også være fordi han er temmelig forkølet og hvem synes så ikke varm mælk er ren medicin?

Han er også ret god til at drikke af kop. (Dem som husker godt mindes velsagtens, at Magni aller først brugte sugerør, så sutteflaske, teske og tilsidst kop). Faktisk så nøjes han ikke kun med at drikke af koppen, næ - han har da fint luret hvordan man puster luft ud mellem våde læber (så vanddråber sprøjter ud over det hele) eller blæser bobler i kruset...

Nå. men han spiser jo hvad som helst, desværre ikke i de store mængder, men næsten alt hvad han bliver budt skal han smage på, synes han.
Her til morgenbordet kværnede han lige en hel kiks (mors hjemmebagte havrekiks skal det lige pointeres) og her til aften røg der lige 3 små kugler kylling ned.

Nu kan det jo lyde som om der bare bliver stoppet i knægten af det ene og det andet, det er dog kun små smagsprøver stille og roligt.
Jeg kunne dog fristes til at fiksere ham som en anden foie gras gås, for den lille skidderik vejer kun omkring 6,3kg og bruger str 68 i tøj (længden afgør det!) Hans nuværende overtøj er som før nævnt Magnis gamle flyverdragt i str. 74 (passer ham perfekt) som M jo var dobbelt så gammel da han passede den...

Magnis musli

2010-11-16T11:20:00.002+01:00

Han vil gerne spise det samme som far, for far er stor og det er Magni også.
Men Magni kan IKKE lide rosiner, så far piller rosinerne ud af muslien (og her er altså tale om små 30% af indholdet). Er Magni glad nu? Ikke helt, for de der kokosflager har han aldrig spist før så de skal også ud.
Der næst er det de afskyelige cornflakes der skal væk og selvfølgelig de rædselsfulde hasselnødder.
Portionen fylder ca. 1/3 og er det nu man skal fortælle ham at det stadig indeholder 15% HVEDEflager? Tror bare jeg skriver to poser havregryn på indkøbslisten til næste bytur!

Hvem er hvem?

2010-11-14T20:14:00.002+01:00

Storebror eller lillebror?

Flyverdragten er den samme, en Minymo str. 74.
Ved erhvervelsen til Magni var han 14-15mdr, han var i hvertfald i fast pasning og havde været det noget tid samt, at vinteren faldt ret sent (jan. feb.).

Billedet af Hrolf er taget i går morges, han er netop blevet 7 mdr.

Ham der rollingen...

2010-11-10T14:10:00.002+01:00

Han er godt nok en værre en!
Jo jo, nok er han sulten og spiser med god appetit den mad jeg laver - altså på komfuret, for bryst gider han sgu ikke mere.
Ah, jeg er god nok om natten eller i de tidlige morgentimer, men så snart nogen er stået op eller klokken har slået 7, SÅ skal der potter og pander på komfuret og så skal der ellrs kokkereres til den lille herre.
Til gengæld er han så heller ikke kræsen :). Han spiser agurk, gulerod (sutter på dem rå og spiser dem kogt eller bagt), pastinak, broccoli og blomkål. På kornsiden har vi spist risgrød og majsgrød, hel boghvede og lidt rismælk.
Efter svømning i mandags kværnede han lige en stribe rugbrødshapsere med leverpostej... Der er slet ikke noget at komme efter her!

Storebror... ham kunne jeg sende på studietur til Uganda (eller andet land hvor maden forfindes i begrænsede mængder) og han ville fint føle sig mæt. Hans ønske til madpakken (efter jeg sagde stop for bare at smide maden urørt ud) var smørmadder og peberfrugt/agurkestave i madpakken.

Nu er den store udfordring julen, at holde familiemedlemmerne fra at stoppe begge unger med slik og kager.

De overordnede magter.

2010-11-06T09:39:00.002+01:00

Han er en finurlig en den lille Magni.
Han elsker at lege og det behøver ikke at være stille, men samtidig er han også blevet bevidst om hvad han vil, ikke vil og hvad han kan få andre til at hoppe på.
Senest er det kildekampene, hvor han får fremgispet mellem latterkramperne: "man må ikke kilde bornene". Det siger mormor nemlig!

Store drenge behøver heller ikke sove, det siger mormor nemlig også. Mormor har i det hele taget en masse gode regler for, hvad store drenge må og ikke behøver - det siger Magni i hvertfald ;-)

Gør din baby glad, tag i IKEA

2010-10-29T21:55:00.003+02:00

Egentligt går Carsten til både badminton og kendo her om fredagen, men når kendo er erstatet af kunst ekskursion og kvajet kun har vinterstøvler med til fjerbold, så kommer han tidligt hjem til mig og rollingen :)
Efter et hurtigt bad var jeg klar til at vi kunne hente Magni fra børnehave og sætte kursen direkte mod IKEA i Taastrup.
Vi havde lånt en 9-18kg autostol fra familiehuset, så Magni sad fremadvendt bag Carsten og jeg kunne skubbe sædet tilbage så mine knæ var fri af instrumentbrædtet. Salig lykke, så er der virkelig noget ved at køre bil.

IKEA i Taastrup ligger 30-40 min. kørsel fra Slangerup - når man kører i egen bil! skal man med det offentlige tager det 1½-2 timer og så har man ikke engang mulighed for at have det store med hjem.
Nu ankom vi velfornøjede, særligt Hrolf og indtog herlighederne. Carsten fandt en kundevogn og satte Magni op i den, så var lnægtens lykke gjort og Hrolf havde øjne så store som tekopper og et smil der var endnu større, da han sad i slyngen og beskuede rulletrapernes vælde i det glimtende lys fra de mange spots.

Først indtog vi IKEA´s café. Klokken var hen ad tidlig spisetid og hele flokken godt sultne.
Blot fordi Hrolf er den mindste er der ingen der har fortalt ham at han også burde være den nemmeste.
Mens Carsten sad med sin højt belagte ægge/rejemad og Magni guffede økologisk pasta, havde jeg mere end nok at se til med en højlydt hujende eksalteret, 7kg rendyrket energi-klump, der endten ville feje bordet rent eller gnave mine briller til atomer hvis ikke han kunne hugge noget af maden fra min tallerken.
Heldigvis tog Carsten ham halvdelen af tiden og så havde jeg også rig mulighed til at betragte ungen fra forsiden, som han sad på skødet af sin far og guffede kartoffelhapser.

Med nytanket energi begav vi os på rundtur i varehuset. Vi kørte forbi et stativ med nogle elendigt udseende plastik opvaskebørster i skrappe farver, og Magni var forelsket! Med gråd havde han dog ikke større held med at overtale sin far. Heldigvis for Magnis gode hukommelse og nuttede charme, var der hjælp at hente da en vild fremmede ikke kunne stå for knægtens impulsive kommentar og stak ham en børste da de senere kørte forbi endnu et stativ et helt andet sted.
(samme tørre humor kom også til udtryk da jeg havde ham på toilettet og han vred sig sådan mens jeg tørrede ham, at jeg måtte sige at hvis ikke han sad stille kom jeg til at stikke en finger i numsen på ham. Den uhyrlige skarnsunge svarede bare: så kommer der lort på!)

Det er så hyggeligt at kigge på prøvekøkkener. Man føler sig helt som en del af udstillingen når yngstebarnet bliver sultent og det kræver man sætter sig hvor der nu er en hyggelig stille krog.
Faktisk lykkedes det os at fordrive omkring 4 timer der inde. Der var bedre børneservice i udstillingen end i "legelandet" hvor ugidelige teenagere sad og snakkede privat i deres mobiltelefoner, midt mens de egentligt var ved at betjene kunder.

Vi kom hjem med et nyt køkken, eller i hvertfald noget der kan få det til at ligne og det er vores bryllupsgave der har betalt. Magni har fået en fin blå opvaskebørste og Hrolf har fået sin første store oplevelse, han var sprudlende fornøjet hele vejen igennem turen. Manden og jeg har også hygget os og bilen har haft sin ilddåb: der KAN faktisk godt være temmelig meget i det "usynlige" bagagerum :D

Fødselsdagsgave og snydebilleder

2010-10-17T12:58:00.003+02:00

Så blev knægten 3 år og det bliver han på en meget passende tid. Som drengebørn er værst vokser hans fødder jo en størrelse eller to - mindst, så der må nyt fordtøj til, og det er dyrt.

Vi har i vores by, en ganske finurlig skobutik. De har alt! fra baby til olde, pakket sammen så man er bange for at blive begravet under en stabel hvis man glemmer armevægelserne i farten. Det sjove ved butikken er, at de virkelig har et godt lille udvalg med alt det rigtige, men man skal vide hvad man vil for det første de tilbyder en er som regel det aveste l. o. r. t.
Således gik knægten og jeg på visit og bad om et par vinterstøvler i str. 24. Ja sågerne svarede manden og fandt et par frem, som jeg måske ville give en bamse på, den skal alligevel ikke bruge fødderne til andet end ikke at se for dum ud uden.
Sålerne var smalle, næsten skålformede og i hvertfald LANGT fra de andefødder der er ret populære for tiden (og som i øvrigt også er bedst).
Jeg bad om nogle andre som han da også fandt, og så påstod at det var det samme...

Nå, men jeg gik selv hen og kiggede lidt sammen med Magni og sørme om ikke ungen fandt et par støvler han godt kunne lide? (De havde faktisk også RAP-sko som jeg havde spurgt efter).
Damen kom også til og en eftermåling af ungens fod afgjorde, at han faktisk godt kan passe en str. 23 et stykke tid endnu, så Magni - ikke noget med at vokse som en sindsyg her til vinter!
Vi kom nemlig hjem med et par Bundgaard i str. 23, i rød. Magni fik suverænt lov at vælge, for det var ham selv der købte støvlerne for sine fødselsdagspenge :)

Det er så skønt at have børn...

2010-10-08T15:22:00.003+02:00

I går ringede børnehaven kl. 14.30 og sagde at de gerne så Magni blev hentet da han havde det skidt og havde feber.
Jeg var i Jægerspris og desuden lige igang med at fodre Hrolf, så det blev farmor og farfar der trådte til (det var i øvrigt også torsdag, som Magni havde poienteret for mig om morgenen). Sent kom Magni så hjem eller det vil sige: først kom farmor med hans taske og andre ting og SÅ kom farfar bærende på en halvsovende kakkelovn.
Han røg lige på hovedet i seng hvor han bare sov og blev varmere og varmere... Han nåede selvfølgelig også at brække sig på min skulder så der lige kom top på toppen af vasketøjet. Heldigvis stoppede det som en kontakt man slukker for, lige før midnat, ellers tror jeg ikke vi havde sovet særlig roligt.
I dag har jeg begge drengene hjemme, Magni er frisk og oppegående, dog hoster han en del og må tit lige fange næsen med et stykke papir.
Midt i opvasken går strømmen i halvdelen af huset og sikringerne opfører sig mærkeligt... Farfar kommer og redder os (inden en dyr og unødvendig elektriker var blevet kaldt ud) og så er der tændt for varmen igen. Desværre også hos Hrolf, der uden problemer lokker digitalviseren op på 38,6... og jeg ved den viser -1 som udgangspunkt, så hans temperatur er faktisk meget tæt på 40.
Når det KUN er feber er det nyttesløst at tage til lægen, de giver alligevel bare en besked på at gøre alt det jeg godt ved i forvejen, så det skulle da være fordi jeg kedede mig for vildt og gerne ville hasardere Magnis bedring, hvis vi skulle nogle steder.
Så aftensmaden i aften kommer til at bestå af hvad vi nu har hjemme i "fugleburet", for vi kommer ingen steder i dag.

Prøvebillede

2010-10-07T19:25:00.001+02:00

Æblerov

2010-10-04T13:03:00.002+02:00

En af de ting jeg virkelig savner ved at have have er, at kunne dyrke og smale sine egne sensommerfrugter.
Sidste år har jeg kastet mange lange midsundelige blikke efter nabogrundens kæææmpehave, og det store æbletræ der bare fik lov at stå og smide alle æblerne på jorden til ingen verdens nytte :(
Stor var min glæde da jeg erfarede, at det er kommunen der ejer grunden :D Det betyder nemlig at jeg har frit lejde til at gå på æblerov lige så tosset som jeg har lyst til.

Det var jeg jo ikke sen til at udnytte og hive familien med på. Ganske vist glemte vi kameraet (der var ellers flere kodak-moments), men vi havde det pragtfuldt.

Hjemme igen var kameraet jo lige for hånden og så var min dejlige store søn.

Magni kan læse

2010-10-01T07:57:00.003+02:00

Han gakkede far har jo meldt ham ind i "Frit Forum" ved fødslen og som medlem modtager man et blad i ny og næ.
I går var der således et brev til Magni, i avisformat, som knægten straks ville have med hen i sofaen (på fars plads) og sidde der og læse. Han studerede siderne indgående, bl.a var der en tegning af en sur baby som Magni gik meget op i og teksten neden under mente han sagde: Tillykke Magni, jeg har fødselsdag!
(Der stod et eller andet med Erhvervskollegiets Andreas et-eller-andet, for noget-andet)
... og på skiltet ved indkørslen til børnehaven, står der: Slap af! Det gør der i øvrigt også ved indkørslen til skolen ;)

Crappy mor

2010-09-30T07:41:00.003+02:00

Jeg lavede aftensmad i går. Hrolf og jeg havde været i Rødovre at besøge en veninde og havde lånt en bog med nemme wokretter med hjem. Den skulle afprøves og der var mange grøntsager i, så der var godt sat op ude i køkkenet.
Nysgerrig som han er kommer min skønne søn ud og vil gerne være med. Således hygger vi helt enormt, Magni piller champignoner i stykker (han må ikke håndtere de skarpe knive uden opsyn), dosere bønnespirer og kvalitetstester pastaen m.m.
Alt i alt har vi det RIGTIG hyggeligt og Magni smager på et par ting som han ellers ikke ville røre med en ildtang, laver fis og ballade, er forundret og glad og bare helt igennem dejlig.

Fadæsen består i, at jeg er så forhippet på at der i opskriften endelig er brug for noget af den sorte chilipasta, som vi har et kæmpe glas stående af. Problemet er bare, at det er hamrende stærkt!
Så da vi sætter os til bordet og knægten gerne vil have en portion af den mad han selv har været med til at lave, oplever jeg (heeeeeeldigvis kun som ganske få gange tidligere) den ubehagelige klump man får i halsen, når man ser den ivrige glæde forvandles til overrasket skuffelse hos barnet.

Halvhjertet får han resten af sin jordbær yoghurt og stiller sig nogenlunde tilfreds med det, men ihh hvor ville jeg dog gerne banke hovedet hårdt ind i væggen og ellers skrue tiden tilbage til før jeg kom den elendige chilipasta i. Nu havde vi lige hygget os sådan i køkkenet og gjort flere fremskridt med hans madforbehold og så dummer jeg mig sådan :(
Jeg håber virkelig knægten er frisk på en revance i aften. I øvrigt er han med på at forsøge igen en anden gang, hvor jeg så ikke putter chili i - eller bolcher!

(For Carstens Tyrkisk Peber bolcher er nemlig også stærke)

Han er hamrende dygtigt og bevidst :D

2010-09-30T07:01:00.004+02:00

NU er det definitivt! Vi har kun éen baby her i huset og det er Hrolf. Magni tog sidste step væk fra babystadiet i sidste uge, da han smed bleen fuldstændig.
Han har været "renlig" siden tirsdag eftermiddag og uheld kan tælles på en hånd (faktisk behøver man kun 4 fingre) og det er når man tæller samlet børnehave/hjemme, og husker på, at han drikker det halve bassin når han er til svømning...

Søndag aften sad vi og spiste. Magni var færdig og legede på gulvet med sin togbane. Det var ikke meget han havde været på toilettet i løbet af dagen, så jeg gav ham lige en påmindelse om at sige til når han havde behov.
Jeg snakkede med Carsten og var rimelig optaget af det og opdagede først at knægten var væk, da han kaldte ude fra badeværelset...
Dér sad han så og tronede, havde selv sat pottestolen op og hevet bukserne ned osv. Egentligt ville han bare gerne have lidt selskab.

Dobbel kartoffel

2010-09-23T17:45:00.003+02:00

Tja... en gang skal jo være den første, så i dag mens Hrolf sov til middag gik jeg i køkkenet.
Der kokkererede jeg rollingens første måltid, der ikke var fra bryst.

Vi var i familiehuset mens det stod på, så her er et billede af Magnis første ske-måltid.
Han var ikke med på den idé og ville hellere fortsætte en månedes tid mere med kun bryst... Hrolf er "kun" 5mdr og 1½uge, så jeg synes det er aaalt for tideligt at begynde på mos :(

Men ok. Knægten er lang, tynd og har et energiniveau der ville gøre en marathonløber forpustet. Det havde Magni ikke og jeg kan heller ikke rigtigt følge med.
Til gengæld læste jeg på Slyngebarn (der er jo alle mulige nørder og fagfolk der besvare spørgsmål og ALT mellem himmel og jord), at grød indeholder mere stivelse end grøntsager - hvilket jo er logik for alle de burhøns der har haft om kost og ernæring i samme omfang som jeg - og at det derfor er ganske udemærket at starte med mos/hapser af milde grøntsager frem for alt det der korngrød :) (noget med babyers amylaseproduktion der ikke er helt optimal til den kost).

Hrolfs første måltid bestod som sagt af 4½ tsk. dobbel-kartoffel indtaget ad to omgange, til stor fornøjelse for knægten selv og dem der kiggede på ;)

Min rullende rolling.

2010-09-11T15:27:00.002+02:00

I går syntes "de voksne" (altså de der pædagogdamer der har samme alder som vores mødre *fnis*) at vi skulle lave noget rigtig gymnahopsa, mens ungerne kunne underholde hinanden på en madras på gulvet.
Så der blev gjort klar på 1.salen hvor der er tv og masser af gulvplads.
Mathias og Hrolf syntes godt om legetøjet og lå allerede klar og parat mens vi andre rendte rundt og gjorde klar.
Jeg var selvfølgelig lige smuttet på toilettet og da jeg kom tilbage... havde rollingen foretaget sin første vending fra ryg til mave. Han ville selvfølgelig ikke gentage kunststykket trods alle mine overtalelsesforsøg, men lå bare og morede sig kosteligt over os voksene der hoppede rundt til en stemme fra fjernsynet.

Han er blevet en rigtig lille møffegøj og hvis ikke vi havde så fodkoldt tror jeg han ville kravle inden jul.

Kravlenisse

2010-09-08T14:13:00.004+02:00

Det var IKKE sådan jeg havde lagt ham...

Min dejlige familie

2010-09-07T14:15:00.002+02:00

Hrolf har jeg jo lige skrevet om, så hans trivsel er opdateret. Hos svigermor fik jeg lige at vide, at Magni er begyndt at studere biler uden sine forældre, således gik han og farmor tur hvor han kunne fortælle hende at naboens bil var en racerbil, for den havde hækspoiler på!

Hjemme igen er babyen gået omkuld i kravlegården (snedigt puttet af mig), frokosten indtaget mens et gammelt afsnit af ynglingsserien glider over flimmerkassen...
Seriens kvindelige og mandlige hovedpersoner er taget langt væk fra deres vandte miljø og proppet ind i en lejlighed, langt derfra. Nu er det ENDELIG gået op for dem, at de er tiltrukket af hinanden *smelte*.
...og når man så sidder der og ser hvordan Claire putter sig i Alex´s stærke favn, så ved man lige hvordan hun har det (der er nemlig ca. samme højdeforskel på dem som på Carsten og mig ;-)).
Hvorfor er det så liiige at manden har et hurtigt møde EFTER han normalt har fri?

Et stk. MeiTai er helt færlig. Rigtig flot arbejde, især af Kirsten, for jeg havde mest travlt med at pille nullermænd op og passe Hrolf. Jeg havde da en opsprætter i hånden, men ellers lavede jeg ikke det store *fnis*.

Han ved hvad det drejer sig om ;)

2010-09-07T09:08:00.002+02:00

I morges vågnede Hrolf, ikke fordi han blev vækket af Carsten og Magnis larm, men fordi han var udsovet (her kl. bæ om morgenen - øv!).
Så lå han ellers og pludrede ganske højlydt, så da de to store var skubbet ud af døren hev jeg ham over i dobbeltsengen. Dynen lå lidt upraktisk, så den måtte jeg lige flytte inden jeg kunne kravle ned til ham og så var det jeg så han yderst veltilfredse, meget ivrige ansigtsudtryk alt mens hele hans krop nærmest direde... : MAD!!!

Jeg har syet mig en ble...

2010-09-06T15:52:00.003+02:00

Når nu man har fået sådan en lille spirrevip, der ikke passer i noget af det han har arvet efter storebror og jeg ikke gider smide en masse penge ud i et større cirkus efter hvad der er på markedet... je så må man jo sætte sig til symaskinen og tænke kreativt.

En fantastisk medslyngel har gjort tænkearbejdet og nedskrevet samt tegnet et mønster, så det var bare at tænde for printeren, så var 1. skridt taget.

En enkelt prøveble er det blevet til, af nogle stofrester der lige lå og flød, og resultatet er blevet ganske hæderligt.
Der skal lige rettes lidt til hist og her i mønstret - og nogle købte indlæg lade livet i tilpasningens tjeneste - men så skulle vi da også været kørende med bleer helt efter Hrolf´s mål :D

Her er mit absolut første forsøg ever:

Jeg er mest snu.

2010-09-02T23:43:00.002+02:00

Magni har haft en periode hvor han ikke ville falde i søvn før han havde fået et godnatkys - af begge forældre!
Så fik han nok af det og værgede sig med kysset og tørrede det MEGET demonstrativt af mens han højt sagde aaaaadr.
Så fandt jeg på at spørge ham om ikke godt jeg måtte få et godnatkys. Det accepterede knægten promte, og det skal være på munden ellers er det ikke godt nok - i følge ham selv.
(Men gud nåde og trøste mig hvis jeg kommer til at bevæge læberne)

Abuuuuuu...

2010-09-02T23:40:00.002+02:00

Den lille fyr er kilden *G*
Når man kilder Hrolf, så skrald griner han, det er helt vidunderligt at høre på.

Guldkorn...

2010-09-02T23:31:00.002+02:00

en lille fyr med et stort vid...

I weekenden var vi til bryllup på Tåsinge (sydfyn). Det var et wiccansk håndfæstelsesritual og tro mod denne skik blev det holdt udendørs, med god tid og plads.
Der var lejet en spejderhytte til formålet og der tullede Magni glad rundt. På et tidspunkt kommer han hen til hende der har sunget for bruden og viser hende et blad han har fundet. De snakker lidt og hun siger hun synes det er et fint blad.
Det får Magni til at styrte ud i skumringen og få minutter efter vender han tilbage med endnu et blad, magen til det første, "Det skal du have - så har vi begge et" siger han.

Her hjemme overhøre jeg følgende dybsindige diskussion mellem far og søn, mens jeg ligger i værelset og ammer Hrolf.
Carsten og Magni snakker om løst og fast og Magni siger så: "Du elsker min mor!".
Manden svare at ja, han elsker knægtens mor. Magni fortsætter så "Mor elsker mig og lillebror. Jeg elsker min madkasse".

Der har vi den madkasse igen. Knægten bliver jo 3år her i september, så fra d. 1. blev han officielt børnehavebarn, med ret til at medbringe madkasse og drikkedunk.

Pas på hvad de ser på computeren...

2010-08-26T17:28:00.002+02:00

Magni har jo for længst fundet ud af, at hvad vi ikke har i DVD´er kan findes på Youtube. Han klare selv at klikke videre til næste episode og man skal i det hele taget slet ikke hjælpe ham :)

Men så er der jo lige det der med børn og netsikkerhed! Selvom der er regler for havd man må oploade til sådanne medier sker det alligevel at der findes materiale der ikke er egnet for små børn og Magni er MEGET ferm til selv at vælge til og fra hvad han vil se. Så selv når man lige har brug for en ½ times uforstyrethed (til en gang bolledejsæltning f.eks) kan man åbenbart ikke lade ham helt uden opsyn.

Carsten og jeg fik os et rigtig godt grin i går. Vi havde lavet aftensmad, dækket bord osv, det eneste der manglede var sådan set bare Magni. Jeg kalder på ham - han sidder ved computeren og ser Thomas Tog, tror jeg - og får svaret, at han lige skal se denne her færdig.
Jeg stiller mig hen til ham og så er det en pizzabagningstutorial han har gang i! Jeg gennemgår hvad han har kigget på, og det er en længere serie "how to make" pizza, past og en længere stribe muffins ;) - var der nogen der sagde knægten var sulten?

En rigtig dejlig oplevelse

2010-08-23T14:16:00.002+02:00

Svømmehallen har åbnet dørene igen efter ferien og Hrolf er blevet stor nok til at få en plads på holdet.
Sidste mandag var første gang for ham, men den endte desværre med en halv dårlig oplevelse, da han var træt og overstimuleret efter 3 uger med ferie og så sin navngivningsfest dagen forinden.

I dag var han til gengæld veludhvilet, udsovet og velaffodret. Det gjorde udslag og hele vejen hen til bassinet havde jeg en veltilfreds og småpludrende dreng, der bare nød at være i sin mors selskab.
Så ramte vandet hans tæer og jeg kunne mærke hvordan det ændrede hans holdning i mine arme: til spændt forventning :)

Der var kun en bitte lille smule anspændthed, i ca. 3 sekundter, så overgav han sig helt og begyndte småt at bevæge benene i vandet. Nogle stoore smil blev det også til og vi fik afprøvet en hel del mere i vandet.
20 gode lange minutter blev det til, med svømning på mave, ryg, flydning på 2 fingre og hele to dyk, før det så ud som om han var ved at blive lidt kold - og vi smuttede op før der blev kø ved pudslepladserne.

Efter svømmeturen var han godt tørstig, men glad og meget veltilfreds :)

Matematik-logik

2010-08-15T08:04:00.002+02:00

Indrømmet! Jeg er gået lidt i skumfidusrus, især da Netto havde en stor pose mini-skumfiduser, bare sådan lige foran næsen af mig.
I sidste uge erhvervede jeg mig - også fra Netto - en skøn skøn bog med en masse opskrifter på forskellige muffins, både mad og slik.
I nogle af disse opskrifter indgik også skumfiduser og da jeg har øvet mig lidt i andledningen af Hrolfs navnefest har der naturligvis været nogle skumfiduser i køkkenet...

I går havde manden og Magni været nede hos farmor og farfar og lave citronfromagen vi skal have til dessert og jeg havde været hjemme og bagt muffins ;)
Jeg går og rydder op i køkkenet da jeg kan høre døren gå op og Magni der græder slemt.
Jeg slipper hvad jeg har i hænderne og skynder mig ud i gangen (Hrolf er puttet med alt hvad der høre til og sover sødt). Der står to druknede mus (eller en mus og en rotte, Carsten er i hvertfald ret stor særligt sammenlignet med knægten).
Magni har haft et par sko på der er lige lidt større i det end hans sædvanlige sandaler. Da han har ville løbe et stykke har de ulykkeligvis fået spændt ben for ham og han er væltet omkuld. Som om dette stundt ikke i sig selv skulle være voldsomt, så havde han sit højt elskede Thomas-lokomotiv i den ene hånd og vognen Annie i den anden. Derfor har han ikke taget fra og har derfor gokket hovedet lige i den drivvåde asfalt.

Jeg tager den grædende dreng fra Carsten og bære ham ind i sofaen. Carsten kommer med et håndklæde som jeg kan tørre Magni med, efter at han har fået det våde tøj af.
Ud over en stor hudafskrabning på ankelen er der ikke noget at se, ikke engang på hænderne...
At blive puslet om kan hele mangen en skade og Magni er da også holdt inde med at græde og sidder i sofaen og putter sig i håndklædet. Carsten hænger vådt tøj op og jeg servere en lille sukkersnack for den sårede kriger.
Magni har ævlet løs om de små skumfiduser, lige siden de blev købt, men den pose skal der ikke tages hul på endnu, så jeg tager en af de store og klipper den i mindre bider - for små skumfiduser skal drengen da have.

Rækker knægten tallerkenen og får et strålende smil igen :). Jeg går ud til maden og retter den an til drengen. Da jeg kommer hen til sofabordet med tallerkenerne siger knægten: Jeg vil gerne have mere 10 - dumseduuser :)
Ok. "10" er en antalsbetegnelse magni bruger om alt hvad der er delt, eks. 2-10 nørdatter (når jeg skærer to smørklatter til hans havregrød). Så han er da udemærkede klar over at det serverede var i uoriginal størrelse! (men han var glad nok for at få dem).

Så blev han pludselig 4 mdr...

2010-08-13T16:52:00.002+02:00

...og med alderen følger alt det man må når man ikke længere er et spædbarn, men en rigtig baby:

-man skal vaccineres (ok det skulle han havde været ved 3 mdr. men der var ikke tid til det før nu, og det er også helt ok ifølge lægen)

Man er ligepludselig stor nok til at sidde oprejst i ringslyngen og man må så småt komme i MT

Man kan fokusere gennem et helt rum og charmere samtlige tilstedeværende

Man kan selektere mellem folk, mor ER bedst - både til hverdag og til fest ;)

Man kan tømme et bryst på 4 minutter!

Guldkorn

2010-08-11T18:44:00.002+02:00

Carsten: Magni, hvor sidder appetiten?
Knægten: I køleskabet :)

Magni: Jeg vokser op og bliver SÅ stor, lig´som far. Så sidder far bag i og du sidder ved siden af mig mor. Jeg køre bilen når jeg bliver lige så stor som far.

Kan vi nå det?

2010-07-29T11:30:00.004+02:00

Vi skal have sat lejligheden i BoBedre-stil stand og det kræver lidt arbejde. Derfor havde vi knoklet på det meste af dagen i går og hen ad eftermiddagen var vi ved at være klar til en lille belønning...

Mette fra familiehuset har i lang tid ævlet løs og Hansen-is´ mejeributik og de billige mega lækre vaffelis man kunne få der, så det var jeg ligesom blevet lidt lun på at afprøve.
Vores GPS er kommet og den skulle også lige afprøves, for hvem gider fare vild på vej til det sydfynske øhav?

Mig ind på computeren og finde adressen, men hjælp - de har åben til 17:30 og uret viste 16:54!
Så var der en lille kort overvejelse om det var besværdet værd, men da kirkeklokkerne ringede kl. 17.00 - dut ind, var vi i hastigt trav på vej hen til bilen.
En GPS er en fantastisk opfindelse! Faktisk er det bare lige ud af vejen, gennem Frederikssund og til venstre, så er man der. Det er lige så lant/kort som hvis vi ville til Hillerød, men isen er klart bedre og vi skal ikke betale for parkering ;).

Hrolf sov sødt mens vi andre guffede is :)

Hørt ved morgenbordet

2010-07-28T10:32:00.001+02:00

/: Lillebror elsker mig - og jeg elsker min madpakke.

Fra fulde folk og børn, eller bare for sjov?

2010-07-25T22:58:00.002+02:00

Her til morgen var der rigtig feriestemning. Manden var frisk, men ikke vågen, jeg var vågen og det samme var ungerne.
Derfor blev Hrolf i sin egen seng mens Magni og jeg tumlede rundt på Carsten, der rigtig gav den gas som hoppepude.
På et tidspunkt sidder Magni på ryggen af mig, der ligger på Carstens mave og Carsten vrider sig så Magni bliver kastet ned ved siden af på sengen. I det knægten kravler op igen udbryder han flad af grin: dine underbukser lugter temmelig meget af prut moar...

OK! De var altså skiftet i går og vi var dårligt stået op, så det må helt sikkert være en sætning han har lært :/
På den anden side så skulle han selv prøve at stå for enden af puslebordet og skifte en lorteble, SÅ kan han snakke om lugt af "prut" ;)

Arbejdsdreng

2010-07-17T21:34:00.002+02:00

Grundet vandproblemer hos underboen har vi (igen!) måtte hive et eller andet større boligprojekt igang, denne gang selve gangen ;)
Det er helt opløftende at se der findes mere uhandy personer end Carsten og mig, dem der har lavet lejligheden her er da ubestridt på 1. pladsen.
Sidste år var det naboerne der havde en vandskade. Den stammede fra et søm der var forvitret fra den plads det havde fået i køkkenafløbet (og den gang havde ejerforeningen syntes det var nemmere at lave en hel skotrende fra toppen af taget, end at undersøge det nærmere). Nu var det Caféen der fik vand i kælderen... hver gang vi brugte køkkenafløbet.

Nu er denne geniale lejlighed konstrueret sådan, at for at lokalisere faldstammen + skaden er man nød til at tage hele gulvet op! Det betyder så også at vi har en yderst effektiv tyverisikring af lejligheden - man træder mere end ½ meter ned lige inden får døren og 1m frem ( Det er så også ret effektivt ti lat lufte ud med hovededøren åben og Magni inde i lejligheden), og så går man planken ud for at komme ind i lejligheden. Men det er ikke så fedt med al den blotlagte rockwool.

Men ok. Forsikringen har godkendt skaden og alle mand er tilrettelagt og klar, vi skal bare have arbejdet gjort.
Nu er det sådan at tømmermesteren hedder Tajs og han skal på ferie på tirsdag. VVS´eren kommer en gang på mandag og der er jeg smuttet på koloni med drengene, så det bliver manden der skal overtage koordinatorjobbet (måske jeg skulle blive hjemme, bare for den dag *g*), men mon ikke det går?
Men altså. Ham der skal lave gulvet har så x-antal timer ud over eftermiddag/aften, så for at han skal nå at lave bare lidt må vi jo igang med at ordne forarbejdet.

Jeg er som sædvanlig impulsiv og en anelse uplanlagt, så jeg står op som sædvanlig, iføre mig dagens tøj - samme som i går - og finder så på at pille den dårlige rockwool af.
Det ser festligt ud, ikke mindst pga. pallietterne på min nederdel. Jeg har en pose på hånden for de lyserøde gummihandsker kan jeg ikke finde.
Magni er MEGET interesseret i hvad der foregår (Hrolf sover, i barnevognen nede under birketræet og det er godt, for senere kommer den hysteriske støvsuger frem) og lige pludselig er der en lille posebeklædt arm der rækker et stykke rockwool frem...

Glad og stol over at kunne hjælpe sidder min lille ældste søn nu på hug yderst på planken og piller rockwool-stumper og små stykker træ, søm og splinter op i spanden sammen med mig. Han har jo været ganske fornuftig og sørget for "handske" - lige som sin mor.
(Han fik lov at være med lidt, for han var så glad og sød, men rockwool er ikke for små børn!)

Ok, det er altså ikke kun mor han aber efter ;)

2010-07-13T08:53:00.002+02:00

I morges vækkede jeg knægten fordi han skulle op og i vuggestue.
Grundet varmen var han først faldet i søvn en hel time senere og havde ikke sovet suuuper godt, men derfor skulle han op på samme tidelige tid næste morgen alligevel!

Magni strækker sig, vender rundt og løfter det ene øje på klem, vender sig igen og snorker videre. Jeg går ind i stuen og ordner hans pusletaske. Så går jeg ind i soveværelset igen og rusker ham i foden mens jeg blidt siger han skal vågne op nu.
Knægten svarer søvndrukkene: Mig kommer lig´ om lidt... Og så var jeg fuldstændig færdig af grin - det er nemlig mandens standart svar, når jeg vækker ham.

En rigtig storebror

2010-07-11T11:23:00.000+02:00

...er sådan en rigtig lille helt, der klasker store stygge myg når de truer hans lillebror...

Små gryder har også øre...

2010-07-10T07:45:00.002+02:00

Jeg er på det nærmeste forment adgang til køkkenet når det er Carsten der står for aftenens kokkereringer, fordi jeg har en tendens til at lade mine levnedsmiddel-skoleerfaringer gå ud over hans ungkarle-stil ved komfuret.
Det synes manden åbenbart er så irriterende, at han hellere vil frådse lidt med strømmen end at lave et energirigtigt måltid - hvem der forstår ;)

Nå, men i går aftes var det så mig der stod ved kødgryderne og Magni, der for tiden er vældigt interesseret i kogekunst (og ellers var han bare hamrende sulten) stod på sin stol og hjalp med at røre i sin lille gryde med havregrød.
Jeg havde et par andre gryder på pladerne og dem fik Magni lov til at regulere temperaturen under.
På et tidspunkt går jeg hen og skruer op for gryden med hovedretten og Magni, der hidtil har stået ganske fordybet i sin havregrød, fare op: Nej, nej, nej SKAL stå på3!
Ok, så kan jeg lære det.

Min skønne skøre unge

2010-07-09T18:51:00.003+02:00

I dag faldt det så heldigt at rollingen og jeg var hjemme samtidig med manden - og det i god tid inden Magni skulle hentes. Derfor viklede jeg yngstebarnet og tog manden i hånden, for at vi alle sammen kom ud og gå tur.

På vej hjem i den fugtige hede snakker vi om hvor dejligt det ville være med noget koldt at drikke. Jeg foreslår vand, men den er manden ikke lige solgt til (det frådse-asen). Derfor slår vi ind på vejen til Netto og sætter tempoet op, for det er tæt på Colubo-tid ;)

Jeg går raskt til med Hrolf sødt sovende ved mit bryst, der langsomt bliver klamt af sveden fra den varme baby (han er aldeles ligeglad og ville hyle hvis der gjordes forsøg på et skift over i en barnevogn). Carsten sakker bagud mens han brokker sig over sandalerne som han har svært ved at holde på fødderne (Klart, når han har gået med ankelhøje vinterstøvler indtil for et par uger siden).
Magni løber lidt frem og tilbage mellem os og er glad og fornøjet - lige indtil han falder omkuld mit i en spurt :(
Han hyler op og har slået sig. Carsten løfter ham op og holder ham trøstende ind til sig og mens knægten hulker på sin fars arm går vi videre. Kort efter vil knægten ned! og det kommer han. Han hopper en gang, smiler bredt og siger fornøjet "Nu er det gået i orden", og sådan kan stemningen skifte på blot et par sekundter.

Hjemme i sofaen lære jeg Magni hvordan man laver kakao af mælk og "jord" (O´boy), det synes han er en mægtig tryllekunst. Vi ser Columbo og lillebror ligger på sofaen og griner til mig. Pludselig prutter han og laver efterfølgende nogle lyde, som når man puster med et sugerør i kærnemælk. Jeg kigger på Magni, der griner og siger "De´e bare loort" *G*.
Det er da heldigt at han har så afslappet et forhold til afføring når f.eks et edderkoppespind får ham til at fare sammen og væmmes i stor stil, nu han skal til at stoppe med at bruge ble...

Lidet flatterende.

2010-06-29T08:09:00.002+02:00

Magni er vild med biler. Biler, tog og racerbiler i alle afskygninger, og især dem fra Disney filmen Cars.
Han er begyndt på rollelege og render rundt og siger som en racerbil der gasser op, hele tiden.
Den nemmeste måde at få ham med videre på, er at tælle ned: 3, 2, 1, KØR!

Nu med de rollelege, så har han fået nyt navn. Det skifter lidt og først var det ham der var lynet McQueen.
Det er nu faderen der har fået den ære at være den lille røde racerbil mens han selv er den mystiske, fantastiske Doc - også en flot racerbil. Hvad mig andgår, så var knægtens første indskydelse, at jeg da var Bumle!!! En gammel rusten skrotbunke af en pick-up...

(Ok, jeg har så senere fået lov at være Sally, en lille rap porche. Det passer ligsom lidt bedre til resten af familien *fnis*)

Sommerferieplaner...

2010-06-25T09:43:00.003+02:00

I sidste weekend var vi så heldige at låne svigerforældrernes sommerhus. Magni kan dog ikke heeelt finde ud af det med stednavne osv.
Derfor hedder det sig, at vi har været på sommerferie i "kulhuset" og det ligger i Jægerspris.

Nu må vi se hvad han så finder på om Elimsvej, hvor vi skal en uge på feriekoloni med Familiehuset, bare mor + unger. Så får farmand en slags ferie alene hjemme, for han skal jo passe sit arbejde...

ugen efter igen drager vi dog alle 4 afsted til sydfyn - Drejø. Det giver jo helt ny muligheder nu vi har fået bil. Carsten er ret god til at køre og Magni er svært tilfreds med at "Far har fået Nissan!", så dét har han da tjek på.

Carsten og Hrolf

2010-06-14T15:44:00.003+02:00

Rollingen trænger til en tør ble og det går vi ud på puslepladsen og sørger for.
Mens Hrolf ligger der, pludre og får rent tøj på, kommer Carsten ud til os. Ved håndvasken står han og snakker til sin søn, der respondere med tiltagende smil og strålende øjne, så jeg rækker manden et håndklæde som han, uden at slippe øjenkontakten med sønnike, tørre hænderne i for at tage fat på lidt "sparkeben" med ungen. Hrolf er henrykt og laver grine-grimasser og små hvin...

Bare lige fordi...

2010-06-13T13:56:00.001+02:00

Magni goes classical...

2010-06-12T23:26:00.003+02:00

Dybt opslugt og henført... sådan kan knægten befinde sig overraskende lang tid, gerne op til ½ time, når der er broadway-musicals på. (Her er det Cats).
Han vil også gerne have medbestemmelse når jeg zapper på fjernsynet og her sagde han stop, ved en eller anden større koncertoptagelse med en mandlig opera sanger.
(han var dog ikke i verdensklasse, så knægten gad kun se 5 minutter med ham. Så zappede vi videre og fandt - til hans store begejstring - LeMan!)

Mere fra huset...

2010-06-10T21:20:00.004+02:00

Magni vågnede kl. ca 4 og var lettere urolig. Jeg ved halvt om halvt ikke hvordan pokker han havnede i Carstens og min seng, men jeg vågnede kl. 6 med vildt dårlig samvittighed over for Hrolf, der skulle have sovet fra kl 22 - 06.
Lettere febrilsk lagde jeg straks rollingen til brystet, men hans lettere uinteresserede sutten sagde mig, at der var endnu en ting jeg havde ordnet i søvne...

Morgenen forløb roligt og lettere uinteressant. Magni klagede lidt over ondt i ryggen, aftenen forinden havde det været maven. Under normale omstændigheder ville jeg bare havde holdt ham hjemme, men nu var det jo meningen at vi skulle i familiehuset og knægten virkede i bund og grund meget frisk, så afsted i vuggestue med ham...

Kl. 11.30 blev jeg ringet op af Carsten der gerne lige ville vide hvad knægtens cpr. var, de var på vej til lægen.
Ud fra symptomerne kunne selv jeg dog konkludere, at der efter al sansynlighed "bare" var tale om en gang mellemørebetændelse og altså ikke noget der berettiget den udfarenhed vuggestuen havde ringet ungen hjem med (de skræmte jo næsten livet af Carsten, der ikke er bekendt med lidelsen).
Lægen bekræftede mine anelser og kunne dessuden konstatere, at øret flød. Så havde det problem i og for sig løst sig selv.
Nu svigerfar havde Carsten og Magni i bilen drønede han dem lige til Jægerspris, til Hrolf og mig.

Jeg havde haft Hrolf i bad. En succesoplevelse ud over det sædvanlige, især fordi huset var på den anden ende af håndværkere der skulle gøre klar til at rive et stort hul i væggen...

Med Carsten og Hrolf i stuen gik Magni og jeg ind i legestuen for at filme til den ERA der skulle laves på os. Det blev nok verdens dårligste optagelse, Magni der stadig led af eftervirkningerne på mellemørebetændelsen - og jeg der var halvdød af søvnmangel. Jeg glæder mig til at høre Mariannes udtalelser om den optagelse (ironisk ment!).

Aftensmaden blev indtaget i ro og mag og Magni var hurtigere færdig end os gamle, så han for ned på gulvet sammen med Oliver (en 4 års knægt fra en anden familie). De to drenge legede så fint sammen at det nok har medført at aftensmaden blev trukket bare liiidt i langdrag.
Alle var trætte da bussen blev stuvet fuld og alle blev kørt hjem.

Grundet håndværkerne og den larm de medføre er planerne lagt lidt om, så vi får vores første hjemmebesøg, med fortsat ERA-filmning af Carsten og Hrolf.
Jeg håber de vil tage en optagelse mere med Magni og mig også, som kan vise vores forhold når knægten ikke lige har skræmt livet af sine forældre over en simpel gan mellemørebetændelse. Den første eller ej!

Uge 3...

2010-06-09T22:02:00.002+02:00

Mandag var der møde i familiehuset, hvor Carsten var med. Han tog hjem lidt før frokost så i det hele taget forløb mandagen stort set som den plejede. Dog med undtagelsen, at Hrolf sov ved ankomst og jeg var tryk ved at overlade det til Charlotte at lytte på om han vågnede...

Tirsdag var en spændende dag! Der skulle hele familien nemlig afsted: Hrolf og jeg og Carsten og Magni.
Vi blev hentet af Lise, i hendes store grå peugeot hvor Magni sidder i barnesæde på 2. passagerrække - lige bag mig.
Vi ankom og fik morgenmad og Magni indtog bare huset... Efter lidt leg startede dagens program, som for Carsten og Magni bøde på "Leg" og videooptagelser til ERA´en (ERA = Early Relation Attachment = tidlig relations tilknytning). Hrolf sov, skulle ammes lidt, snakkes lidt med og sov så bare videre - ikke det store med ham.
Carsten, Magni og Lise fortsatte ud i bad og det lød som om Magni syntes det var sjovt.
Hrolf vågnede, blev ammet og skiftet og så var der sceneskift.
Carsten fik Hrolf og jeg overtog Magni, der sad i en kæmpebalje og legede med badeænder. Vi hyggede lidt med et tesæt der også var i vandet før jeg tog ham op af badet.
Det er utroligt som knægtens tånegle vokser, måske han skulle gå uden sko, for fingerneglene bliver da slidt i leg? Jeg synes ikke det er mere end et par uger siden jeg sidst havde 3-i-1´eren fremme og klippe af knægtens tånegle... Nå, men det hyggede vi os så lidt med, at Magni begyndte sine 20-spørgsmål-til-professoren til min negleklipning.
Han blev fin og fik strømper på og kom ind i stuen at lege videre.

Lise var færdig med Carsten og Hrolf, og det var blevet tid til frokost. Magni kværnede 1½ rundenom med leverpostej, Carsten syntes vist også meget godt om konceptet og jeg har jo vendet mig til standarten ;)

Efter frokosten fik vi kørt en barnevogn frem og med Hrolf i viklen og Magni i vognen gik vi ud og jeg viste Carsten lidt rundt.
Min terori holdt stik og vi havde knapt rundet 3. hjørne før også ældstebarnet var langt væk i drømmeland.
Selv ikke min deklaration; at jeg ville have en is, bragte ham tilbage til overfladen i så meget som ét splitsekundt.

Der var besøg fra sundhedsplejesken, som kunne konstatere at vores præmiebaby nu vejer 4700g og måler 54cm *cool*. Hun var ovenud tilfreds med rollingen og syntes bare jeg skulle fortsætte med at gøre som jeg gjorde med ham :)

Hjemme igen spiste vi koldskål til aftensmad og puttede ungerne, der begge sov hurtigt og godt.

Onsdag var "alene" dag for Hrolf og mig, det vil nu sige at Carsten og Magni blev hjemme (Magni i vuggestue) mens Hrolf og jeg tog i huset. Magni havde ellers startet dagen med ganske fornøjet at sige, at han ikke skulle i vuggestue.

Der var babytræf og babymassage. Lise sagde, at det var meget normalt at babyer kun kunne holde til 5 minutter 1. gang... det hørte Hrolf bare ikke, han nød det og var sidste baby tilbage i tøjet.
Efter babytræf, omkring kl. 12, gik han kold og vågnede kun 2 gange for at få noget at spise indtil vi var kørt hjem.

Carsten havde ryddet noget op og gjort klar til at vi skulle hygge os. Desværre har han også fundet ud af, at det ikke er helt til at stole på at lade Magni selv vælge pålæg :(
Lige inden vi skulle hygge begyndte Magni at græde voldsomt og klage over ondt i maven. Det resulterede i en gang eksplosions-opkast og mere gråd.
Han blev trøstet, hygget om og klædt i nattøj. Fik lov at sidde og se lidt tegnefilm og blev så puttet i seng.

Rollingen blev også puttet da den store dreng sov sødt og resten af aftenen var til Carsten og mig :)

Når nu man gerne vil have mærkevare...

2010-06-06T18:38:00.003+02:00

... og pengene er lidt små, så laver man da bare sit eget mærke :D
Her er knægten med sin ny fiiine solhat: en cool Cederholm-kreation.

Bemærk den ægte model attitude, og stylingen: GAVTYV :)

Sådan en lille bitte ting har altså STOR betydning.

2010-06-05T07:02:00.004+02:00

Så gik den ikke længere, eller det har den ikke gjort i et godt stykke tid faktisk.
Sidste år fik vi en babyhaler (baby-inhalator) til Magni + noget astmaspray (ventoline) fordi han havde nogle voldsomme hosteanfald der eskalerede til lige før bræk stadiet.
Den hoste forsvandt i en periode og alt var godt... troede vi.

For en god månedes tid siden kom hosten igen. Knægten havde nogle dødskrampeagtige hosteanfald når han var blevet puttet og om dagen hostede både ham og hans far en hel del, af sådan en jeg-har-slim-i-halsen hoste. Magni havde tillige en del snot, og takket være al den læsning på Slyngebarn begyndte en ide at tage form.
Da jeg var med Hrolf til 5-ugers undersøgelse vendte jeg mine overvejelser med lægen og hun syntes også det lød sansynligt, og foreslog at jeg prøvede at give ham antihistaminer i en uges tid.

Om eftermiddagen da vi alle var samlet i hjemmet, tog vi hul på Magnis behandling. Én lille bitte pille blev poppet ud af blisterpakken, med en kniv blev den halveret og knust på en teske. Jeg hældte lidt drikkeyoghurt over og bad Magni om at kravle op i sofaen.
Knægten sad nysgerrig og forventningsfuld og havde allerede startet sin 20-spørgsmål-til-professoren runde. Jeg fortalte ham at det var medicin, og at den første mundfuld ikke nødvendigvis smagte godt, men hvis han var en dygtig dreng og spiste det hele ville han få mere der smagte godt.
Uden nærmere diskussion åbnede han munden på vid gab og slugte det i en mundfuld. De efterfølgende to teskeer med ren drikkeyoghurt røg lige så hurtigt ned og det at give Magni "medicin" var en barneleg.

Jeg synes det er helt vildt, for allerede nogle timer senere skulle han puttes... og faldt til ro helt uden den tidligere hoste.
Næste morgen virkede han også meget bedre udsovet, til trods for at han ikke havde sovet længere end han plejer.
Han fik en dosis mere (så daglig dosis indtages om morgenen) og blev sendt afsted i vuggestue.
Her med ikke sagt at han ikke har hostet siden, for det har han. Det var om onsdagen, men da sad vi også uden for og selv jeg kunne mærke at der var masser af pollen i luften, men knægtens reaktion var alligevel meget mere afdæmpet.

Nu da antihistaminerne havde så god effekt på den lille dreng, satsede jeg og proppede en i manden også (han må gerne få en hel pille da han er så stor og han behøver ingen drikkeyoghurt - selvom jeg ikke er et sekundt i tvivl om at han gerne ville have det, hihi) og DET VIRKER :D - så nu er vi en næsten helt normal familie uden snot og hosten...

6. dag - uge 2

2010-06-01T21:01:00.005+02:00

Her til morgen var der dækket fint op, med blomster og flag. Der startede en ny medarbejder, så der var en ekstra summen af forventning. Morgenmaden trak ud hvor efter næsten alle pædagogerne gik til møde.

Hrolf havde sovet 7 timer om natten - fra 22 til 05. Han var lettere irritabel og ukoncentreret op ad formiddagen, og sov let i barnevognen en times tid.
Derefter kom han ind, blev ammet og skiftet, men han var stadig uinteresseret i at snakke.
På grund af hans opførsel konkluderede jeg, at han i dag bare havde en øv-dag og smed ham i viklen så han kunne slappe af.
Det virkede og han sov lidt over 2 timer. Han vågnede, troede jeg, men han havde det bare for varmt og efter en tør ble og en ammetår nuppede han lige 2,5 time mere, i kravlegården hvor han også sov.

Da han endelig vågnede var det spisetid og Carsten og Magni var kommet. Der var også yderligere to mødre med hver to børn, så der var et være gedemarkede (i hvertfald for Hrolf, Magni hyggede sig glimrende).

For at få Hrolf til at spise ordentligt, det tager ca. 20 minutter, var jeg nød til at gå ind i dagligstuen og lukke døren. Den strattegi virker og giver ham ro til at tømme et bryst og få et fuldt måltid, hvilket igen sørger for en rimelig stabil spiserytme og ro i maven.

Faktisk endte konklussionen på i dag op med at være, at Hrolfs humør skyldtes at han for første gang siden mælken løb til, var afslappet, mæt og veltilpas, og at han trængte til at hvile ud nu han var så afslappet.

Dag 4...

2010-05-29T14:52:00.002+02:00

I dag var Hrolf mere vågen og vi benytter chancen til at tage hul på de videooptagelser der skal dokumentere arbejdet.
Marianne filmer et bleskift og en gang babyhygge, med fodnus og mavemassage.
Hrolf er opmærksom og deltagende, men har lidt mavebøvl som optager og distraherer ham.

Efterfølgende falder han i søvn og Marianne og jeg gennemgår optagelserne. Hun fortæller bl.a, at der intet er i vejen med min måde at læse og håndtere babyen ligesom Hrolf også er både tydelig og villig i sin kontakt til mig.
Eneste mén er, at der er en enkelt situation hvor det er mig, der afbryder "samtalen" før end Hrolf "har fået nok", men det er ikke bekymrende da hun kender årsagen.

Alt i alt har vi en stille og rolig dag. Der er kun Marianne, madmor Jette, Hrolf og mig. Lederen er der kun ganske kort.
Det kan mærkes på Hrolf at der er total fred og ro. Arbejdet går nemt og han har lettere ved at spise sig HELT mæt ved amningerne, der sker hver 2 - 3 - 4 time...

Det er fredag og derfor mig der skal hente Magni i vuggestuen. Vi kører afsted og Jeanette (Strandstrædets leder) møder mig og fortæller glad hvor godt det går med drengen. De er glade for at få lov at beholde ham til børnehaven også - en glæde som jeg deler, ligesom vi begge har gode forventninger om Hrolfs kommende ophold (hvis han er så heldig at få en plads der (vi krydser fingre for søskende garantien)).

Da jeg er ved at spænde Magni i autostolen husker jeg at vi har glemt dagligvarene i Jægerspris, så vi vender kareten og drøner tilbage efter dem.

Senere på aftenen er jeg glad for ikke at stå helt alene med to små børn... Jeg er ved at lave mad, Magni proklamere at han har en lorteble og straks efter begynder Hrolf at være utilfreds.
Så er der ikke andet for, end at slukke for blusset og lade det halvrå kød stå og hente den lille. Jeg har nemlig ikke to små børn! Jeg har en baby og en "stor"-lille dreng, som ligger stille med sin lortemås på puslebordet mens jeg er inde at give lillebror sutten. Så spæner jeg ud på badeværelset, vasker Magni og sætter ham på potten. Henter Hrolf ud og lægger ham på puslepuden på gulvet.

Da Magni er færdig og ren (og i øvrigt helt nøgen på nær sokker) holder vi lige et lille familieøjeblik, hvor Magni og jeg sidder ved puslepuden og aer Hrolf der ligger og smiler fornøjet til os.
Så får Magni tøj på og fordi han efterhånden er en større dreng en han har været, kan han godt stå op og få ble på (lillebror har jo taget puslepuden).

Magni drøner ind og leger videre, Hrolf puttes i en vikle og jeg kan gå videre med maden (jubel tilstand)...
Da maden er lige parat til at komme ud af ovnen, Magni har siddet 10 minutter ved fjernsynet og rollingen sover i viklen, træder Carsten ind ad døren.
Det hele er bare timet og perfekt, men ikke helt uden snyd.
Bus og tog passer igen så elendigt på Hillerød, at manden og jeg var enige om at han skulle tage en taxa, ellers var han først kommet hjem 21.30...
At han kom hjem nu betød at vi fortsatte vores gode aften og sad alle 4 (Hrolf lå i vuggen) om bordet og spiste aftensmad.

Efterfølgende gik vi alle sammen i seng og sov, for trætte var vi alle mand!

3. dag i familiehuset.

2010-05-27T22:15:00.002+02:00

I dag havde jeg vasketøj med. Noget skulle jeg jo have at tage mig til mens Hrolf sov. Det gjorde han da også, men kun til klokken 10.20, så var han parat til noget mere - heldigvis.

Vi gik ind i legerummet sammen med Marianne, og havde Hrolf på gulvet. Legetimen gik dog mest med mavestimmulering da knægten havde ret megen bøvl med netop maven. Det var alligevel en ganske udemærket observations situation og Marianne var da også godt tilfreds med hvad hun så.

Efter frokosten var Hrolf stadig plaget af sin mave og havde heller ikke haft andet end rene tissebleer ved pusletiderne. Derfor sov han kort og forstyrret så jeg puttede ham i viklen og daffede ud på tur.
Planen var at gå på apoteket efter en kemikaliefri sut, men en sådanne fandtes ikke der, så måske prøver jeg Matas i morgen...

Det blev til næsten to timers dejlig søvn i viklen til Hrolf.
"Hjemme" igen var han egentligt meget glad og tilfreds, og ganske parat til mere, men jeg var til gengæld så træt, at jeg aftalte med Lise, at hun tog sig af Hrolf mens jeg snuppede en halv time på sofaen. (Det var tiltrængt for mit vedkommende, jeg faldt rigtigt i søvn ganske hurtigt).

Hrolfs mavebøvl forstyrrede han ammerytme, så jeg endte op med en meget ked unge hvor der skulle træffes en hurtig beslutning. Heldigvis valgte jeg rigtigt - og resten af dagen var Hrolf dejlig veloplagt og til stede.
Vi var kun Lise, Hrolf og jeg, så det var stille og uforstyret, hvilket nok har været gavnligt for Hrolf.
Familiehuset får en masse tøj foræret og da vi pt. er den eneste i str. 56/62 var det bare at gå ombord i herlighederne ;)
Jeg fandt 3 lækre par bukser og trøjer + 2 body´er. Det er utrolig dejligt bare at kunne gå ud og skifte ham når han gylper sit tøj til, uden at skulle bekymre sig om antallet af trøjer i skuffen og hastigheden på vaskemaskinen...

Han leverede GODT! i bleen og var så igen ganske fornøjet. Lise og Marianne snakkede også om, at de vil snakke med Charlotte B. om relevansen af at lave en fuld ERA på mig og Hrolf, eller om hun insistere :D

På turen hjem havde knægten overskud til at kigge ud af vinduet og kommentere hvad han så, og også kigge lidt på mig.
Magni tog vældig glad imod ham fra sin scooter og råbte ivrigt til Carsten, at nu var mor kommet hjem :)